Vidensbanken

Bestemmelse af bølgelængden for laserlys

2011-05-18T09:20:00.000-07:00

Formål
At bestemmebølgelængden for rødt og grønt laserlys ved brug af et optisk gitter.

Teori
En elektron kan hoppe ind i en bane tættere på kernen ved at udsende en foton (lyspartikel). Fotonens bølgelængde vil afhænge af hvilken bane elektronen hopper fra.

Materialer

· Et optisk gitter (dette vi bruger har 300 spalter pr mm)

· En grøn laser

· En rød laser

· En hvid væg

· En lineal

Fremgangsmåde

1. Vi placerer laseren og gitteret så lyset brydes ind mod den hvide væg

2. Vi sørger for at den står vinkelret på både væg og gitter

3. Vi måler afstanden fra gitteret til væggen (L)

4. Vi måler afstandene X1, X2, X3 osv ud til alle de ordener vi ser

5. Vi udfører forsøget med både rødt og grønt laserlys.

Data –grønt lys Data –rødt lys

Databehandling –grønt lys
n= nummer på orden
λ= bølgelængden
d= gitterkonstanten (afstand mellem 2 linjer i gitter)
Vn= vinklen

Finder d (så vi kan beregne resten)
1/300=0,0033

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X₁)

φ=tan^-1(7/45)
φ=8,8418º

sin (φ_n) n*2/d
sin(8,8418)1*λ/0,0033
sin(8,8418)*0,0033mm=1* λ
5,07*10^-4mm= λ
5,07*10^-4mm*10⁶=507nm

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X₂)

.
φ=tan^-1(15,5/45)
φ=19º

sin (φ_n) n*2/d
sin(19)1*λ/0,0033
sin(19)*0,0033mm=1* λ
0,001074mm= λ
50,001074*10⁶=1074nm

Databehandling –rødt lys

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X₁)

φ=tan^-1(9,5/45)
φ=11,92º

sin (φ_n) n*2/d
sin(11,92)1*λ/0,0033
sin(11,92)*0,0033mm=1* λ

6,82*10^-4mm*10⁶=681,6 nm

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X₂)

φ=tan^-1(20/45)
φ=23,96º

sin (φ_n) n*2/d
sin(23,96)1*λ/0,0033
sin(23,96)*0,0033mm=1* λ

0,00134*10⁶=1340,13 nm

Sammenligning

Bølgelængde på lasere:
rød: 650 nm
grøn: 532 nm

Det beregnede resultat på den røde laser er 681,6 nm, hvor der på laseren står den skulle være 650 nm. Derfor er konklusionen at beregningerne er tæt på hvad den skulle være, og derfor er pålidelige.

Det beregnede resultat på den grønne laser er 507 nm, hvor der på laseren står den skulle være 532 nm. Derfor er konklusionen igen, at beregningerne er tæt på hvad de skulle være, og derfor er pålidelige. Dog ikke ligeså tæt på resultatet som den røde laser.

Film Noir

2011-05-18T09:18:00.000-07:00

Æstetik
Æstetisk kendetegner det film noir-genren at på billedsiden, ses kælkede linjer (fx er der ofte scener hvor linjerne går på kryds og tværs af hinanden). Dette skaber en uro og er godt at bruge i film noir film, hvor der ofte er en dyster handling. Derudover er der ofte low key-belysning.
På lydsiden er et kendetegn asynkron lyd –tit voice-over. Film noir er ofte sort/hvide, for at skabe en kontrast mellem meget mørke/lys. Der bruges også mange skygger (tit fra persienner).

Karakterer
I film noir-genren forekommer der forskellige persontyper. Der findes de positive kvinder (den moderlige kammerat, den forelskede kvinde og den hvide madonna). De negative kvinder - femme fatales (solomordersken, gangsterpigen og den sorte madonna). De Negative mænd (Psykopatisk solo-morderen, chancerytteren og gangsteren). De positive mænd (Den patriarkalske detektiv, bodsvandreren og hævneren).

Ikonografi
I denne genre er der ofte brugt rekvisitter som: cigaretter, pistoler, Trenchcoats, persienner, biler, hatte med bred skygge og penge.

Setting
Film-noir film foregår som kendetegn i storbyer, hvor den udspiller sig i slumrekvarterer, på små skumle sidegader og caféer.

- Den første film noir blev lavet i år 1944 i Amerika. (”Double indemnity”) Og der blev skabt mange film i genren igennem 40’erne og 50’erne. Det hedder ”Film Noir” fordi franskmændene så filmene med den samme genre, og navngav den derfor. Film noir blev inspireret af den tyske ekspressionisme. Den tyske ekspressionisme fandt sted lige efter 2. verdenskrig, så derfor lavede de filmene som der ikke mindede om krigen, for at få folket til at tænke på noget andet.

Næranalyse af ”Den Tredje Mand”

I korte træk handler filmen om forfatteren Holly Martins som kommer til Wien, for at besøge sin gamle ven Harry Limes. Holly finder hurtigt ud af at Harry er blevet myrdet –eller det er han, som den naive person, at han er. Holly sætter sig nu for at opklare mordet, og finder ud af at der har været en tredje mand tilstede under ”mordet”. Igennem hele opklaringen sker der mord, han forelsker sig i Harry’s gamle elskerinde Anna, han finder ud af at Harry var en sovjetisk bagmænd og kommer nu i tvivl om hvilken side han er på. Han finder derefter ud af at den tredje mand er selveste Harry Limes, og at han slet ikke er død alligevel. Holly vil derfor nu hjælpe politiet med at finde ham, og det kommer han i den grad også til, da Harry bliver skudt i den sidste scene, som forgår i Wiens kloaksystem.

I dette klip, ser vi de to af hovedpersonerne Holly Martins og Anna Schmidt forhøre portneren af det hotel, der lå lige ved siden af ”mordet”, om hvorvidt han har set og hørt hvad der er sket, og hvad han kan fortælle dem om den såkaldte tredje mand. Igennem hele klippet er der en gennemtrængende skummel, dyster og ikke mindst ”detektiv”/”mord” -agtig stemning.

Starten af klippet er typisk film noir. Som set på de optegnede streger på snapshottet fra filmen, til højre, er der tydelige kælkede linjer. Her ses både filmens hovedkarakter og ”detektiv” og filmens kvinde iført trenchcoats og hatte med skygger. Der er massere af skygger i billedet, hvilket også karakterisere film noir-genren. Dvs. at klippet er et godt eksempel, og lever op til de forventninger man skal have når man ser en film noir-film. Filmen minder i stilen meget om filmen ”Double Indemnity” –meget pga bruget af den sort/hvide kontrast.

Karakteristik
I dette klip fra ”Den Tredje Mand” møder vi følgende tre personer:

Holly Martins som i ”Den tredje mand” er en af hovedkarakteren og en af hovedpersonerne i filmen. Det er tydeligt at han i dette klip fungerer som ”detektiven” , ligesom han gør hele filmen igennem. Han virker her mistænkelig, og prøver desperat på at finde ud af hvad der er sket med hans gamle ven Harry Limes. Det at han seeren bliver i tvivl om hvem ”den tredje mand” er, er med til at gøre handlingen skummel. I dette klip taler Holly Martins med portneren –det virker som om han er en detektiv, selvom han i virkeligheden bare er en naiv forfatter. Holly Martins er placeret som Den patriarkalske detektiv, da han i stedet for politiet opklarer ”mordet”, og da han til sidst i filmen sætter lov og orden foran hans venskab med ”den tredje mand” Harry Limes.

Anna Schmidt er filmens kvinde. I dette klip virker hun en anelse ligeglad med situationen –men dette er nok en rolle hun påtager sig, da hun i bund og grund er forelsket i filmens mystiske, sovjetiske bagmand mand, Harry Limes. Hun er i dette klip sat i rollen som kvinden der har styr på det hele, og må i klippet også hjælpe portneren med hans dårlige engelsk, da hun både snakker tysk og engelsk. Anna Schmidt er placeret som Solo-mordersken da hun viser passion for kriminalitet og da hun har en hård facade.

Portneren spiller ikke den store rolle i hele filmen, men er dog blot en hjælpende hånd i handlingen. Det er ham der ejer hotellet hvor mordet fandt sted, og han prøver blot at hjælpe de to hovedpersoner i deres opklaring af det såkaldte mord.

Hvordan åbner man en iphone 4?

2011-05-18T09:14:00.001-07:00

En Iphone 4 er ingen klaptelefon og derfor konstant åben.

Hvordan øger man sin forbrænding?

2011-05-18T09:12:00.000-07:00

For at øge din forbrænding er der en række biologiske og fysiske tiltag du kan tage. Først skal du finde ud af hvor høj din forbrænding er, og det gøres som følgende: Find en trappe, tæl trinene og gang dette tal med din alder (en trappe på 10-20 trin er bedst). Gå op af den 10 gange og mål din puls. Dette tal, altså din puls ganges med kvadratroden af "trappetallet", det er din forbrænding i megaJ/år.

Vil du øge din forbrænging herefter skal du blot tage trappetesten 5 gange dagligt§!

Hvordan ændrer jeg min trækprocent?

2011-05-18T09:11:00.000-07:00

Det er somsådan meget simpelt at ændre sin trækprocent. Det juridisk korrekte at gøre er blot at sende en email til Skat og gøre dem opmærksom på at du fx ændre din trækprocent, eller måske helt træder ud at skatteordningen.

Hvordan zoomer man ud? Hvordan zoomer man ind?

2011-05-18T09:10:00.001-07:00

Her på vidensbankens teknik redaktion har vi fået dobbeltspørgsmålet "Hvordan zoomer man ud? Hvordan zoomer man ind?" Og mange vil sikker tro at det bare er at trykke på zoom ind knappen og modsat når man skal den anden vej, men i virkeligheden skal der meget mere til: For at zoome ind er det nemmest at gå hen til dit motiv, og hvis du skal zoome ud anbefaler vi et stativ til dit kamera, og så ber du dit motiv om at flytte sig væk fra dig, mens du filmer. Moonwalken blev opfundet til dette formål.

Hvordan yngler fisk

2011-05-18T09:06:00.000-07:00

At fisk yngler er en almen misforståelse. Mange tror fejlagtigt at ligesom mennesker, og andre dyr på landjorden, opstår nye amfibie individer efter parring og derefter fødsel/æglægning. Men havvæsner opstår spontant i den mørke ursupper der dækker bunden af de dybeste oceaner.

Hvordan virker solceller?

2011-05-18T09:05:00.000-07:00

Solceller en en teknologi der kom frem allerede i slutningen af 1800 tallet. De første solceller blev udviklet af franskmanden Jean Baptiste Lemans, men de var simple og lavet af et kiselmetal legeret med Zink i en transitionsfase. Teknikken er dog den samme: Et metalsalt (eksempelvis molodyniumsulfat) sender lys til et organisk materiale (citron) og der opstår elektricitet på helt op til 4000 V (vel at mærke på en klar solskinsdag!)

Solceller er meget bedre en vindmøller da disse er lavet af et sjældent metal, nemlig Koronium.

Hvordan udregnes bmi?

2011-05-18T09:01:00.000-07:00

Formlen for udregningen af kroppens bmi kan hurtigt afledes af Einstein relativitetsteori. E=mc^2 hvor E er energien, m massen og c er lysets hastighed i totalt perfekt vakuum. Derefter er det egentligt bare lige ud af landevejen.

Hvordan taber man sig?

2011-05-18T08:59:00.000-07:00

At tabe sig er for mange livets største ønske. Og nej, der er ingen nemme løsninger, ingen smarte piller der lige fjerner de overflødige 30-40 kg fra dig. Det eneste der dur er disse 10 trin til at tabe 5 kg (kilo) på en måned:

1: Spis lidt men ikke meget

2: Kør ikke i bil men tag i stedet det offentlige (så sparer du også co2)

3: Undgå fed fisk og skaldyr

4: Gå ikke i en fælde

5: Svøm kun når der er en voksen i nærheden

6: Spis smør, men bland det med vand eller mælk (50:50)

7: Pas på store bregner (altså dem man spiser)

8: Spar på vandet når du bader, på den måde smider du nemt 5 kilo på en uge

9: Undgå fedtopløselige proteiner i din proteinshake, de nedbryder din hjernes alphaniveau

10: Tjek ind på loebeskolen.blogspot.com og bliv fit for fight!

Sådan! Tillyjke med dit nye jeg!

Hvordan snaver man?

2011-05-18T08:56:00.000-07:00

Okay, her får du Danmarks bedste snave/kysse guide. Det er ikke nemt at lære at kysse, så følg denne simple guide og så lover vi at du snart er verdensmester i kys og snav. Det vigtigste når du kysser er at du holder tungen lige i munden som man siger. Og at du holder den i din egen mund, får når du kysser spredes mange væmmelige sygdomme som AIDS, SARS og pest/kolera.

Hvordan skriver man en sang?

2011-05-18T08:55:00.000-07:00

Inden du begynder på din sang er det vigtigt at have taget stilling til hvilket Bob Dylan nummer du vil planke. Vil du gerne ses som den lidt hårde, men stadig moralske unge mand bør du gå efter hans tidlige materiale. Mens du, ved valg af senere materiale let kan komme til at fremstå som en deprimeret kristen.

Dernæst er det sådanset lige ud af landevejen. Find på en tekst, mundharmonikaen frem og gå i gang.

Hvordan regner man procent?

2011-05-18T08:54:00.000-07:00

Procentregning er en matematisk disciplin der ofte volder problemer. Men i grunden er det ganske ligetil: Hvis du eksempelvis har 100 kager og du spiser 50 af dem svarer det til 50 %. Har du 1000 kager og spiser du 500 svarer det også til 50 %. Det lyder mærkeligt, men det er sandt.

Hvordan quilter man?

2011-05-18T08:51:00.000-07:00

Et spørgsmål vi ofte får på redaktionen er "hvodan quilter man?" og svaret er ganske enkelt: Start med at finde noget tykt garn, derefter skal du på udkig efter små stykker stof, eller toiletpapir, og så begynder du ellers bare at sy som en sindsyg!

Hvordan pifter man?

2011-05-18T08:48:00.000-07:00

At pifte er egentlig ret let. Man tager sin venstre tommelfinger og ligger den med det yderste af neglen ved læben, og så tager man sin højre lillefinger og krydser hen over tommelfingeren (på læben) men sørg for at der er ca 1 mm afstand mellem de to. Luk nu munden tæt omkring fingrene og pust, en dejlig piftetone skulle nu flyde over dine læber.

Hvordan opstår en tsunami?

2011-05-18T08:45:00.001-07:00

En tsunami er et naturfænomen med ufattelige ødelæggende krafter. Sidst der var en tsunami var i Japan i 2011. En tsunami skyldes enten et jordskælv, som det var tilfældet i Thailand, eller en Godzilla eller et andet stort væsen der laver rav i den på bunden af havet, som det skete i Japan. Tsunamier kan også forekomme i elkedelen hvis denne ikke er afkalket.

Hvordan nulstiller man sin computer?

2011-05-18T08:45:00.000-07:00

Efter mange måneders brug, kan der samles mange små ubruglige ressourcekrævende applikationer på ens computer. Det kan derfor være smart med en forårsrengøring, hvor man får ryddet op i digitalt utøj. De fleste moderne computere kører styresystemet ms dos på et såkalt 486 system. For at nulstille et sådan skal du, som sagt, boote computeren i dos. Dernæst skriver du "format c:" og trykker "Yes".

Hvordan laver man et cv?

2011-05-18T08:43:00.000-07:00

Det vigtigste når du laver dit curriculum vitae (CV) er at du er ærlig og oprigtig. Skriv først hvad du hedder og hvor du kommer fra. Derfra er der så nogle ting du skal huske, eksempelvis hvor du har gået i skole henne og hvad din livret er? Selv holder jeg af en god steg med store meloner, hvis du forstår. Håber denne guide fører til dit drømmejob.

Trine Torkel, cand.sciet.communication

Hvordan koger man ris

2011-05-18T08:40:00.000-07:00

For at fjerne stivelse fra risene, som vil binde dem sammen i en stor bolle, er vigtigt at skylle dem grundigt. Derefter giver du dem 10 minutter i kold vand efterfulgt af 10 minutters hvile. Bon appetit.

hvordan jailbreaker man?

2011-05-18T08:39:00.000-07:00

Hvis du vil jailbreake, eller også kendt som at stikke af fra et fængsel, skal du få et familiemedlem til at komme med en kage til dig med en fil i. Det er en gammel metode, men den virker fuldstændigt. Nogle siger at jailbreaking er "Denne guide fortæller dig hvordan du jailbreaker din iPhone 3G til software .... jeg har en Iphone 3G fra udlandet, kan man ikke unlocke og ..." Det kender jeg ikke noget til. KH Toby.

hvordan indtages kokain?

2011-05-18T08:36:00.001-07:00

Kokain er et narkotikum som dannes af valmuer (dem man også kender fra sin have, eller de små frø oven på thebirkes). Stoffet er et hvidt pulver man sniffer igennem næsen, eller tager som rektal stikpille. Her på redaktionen bruger vi ofte den sidste metode da den fordeler stoffet langsomt. Vi anbefaler dog højest at man tager 5 ng (nanogram = 1 milliontedel gram). Det giver et fedt trip.

KH Vidensbankens afdeling for Narkotika og Stoffer (VAFNS)

Hvordan har den jødiske tro påvirket nutidens danmark?

2011-05-18T08:36:00.000-07:00

Den danske jødedom har altid været et tvætydig størrelse. De første "danske" jøder immigrerede fra den kolde nord i 1100- tallet, samme år som Harald Blåtand slog den nordtyske invation tilbage. De levede lykkeligt til deres dages ende.

Hvordan ganger man?

2011-05-18T08:34:00.000-07:00

At gange er en af de fire elementære regnearter. Man tager blot det ene tal, i dette eksempel 42023 og ganger (*) med det andet, eksempelvis 0,834239847 sådan her: 42023 * 0,834239847 = 35 057,2611 (her har jeg blot brugt Googles søgefelt og skrevet det. Pærenemt)

KH Troels Torkel, matamatiker

hvordan fungerer et elværk?

2011-05-18T08:32:00.001-07:00

Et elværk er et sted eller en fabrik hvor der dannes elektricitet (fysisk forkortet EL eller blot V for volt). Her bliver der eksempelvis fyrret med kul eller olie eller gas og det driver nogle meget store turbiner, ligesom dynamoen på din cykel.

Mvh Vidensbankens Ingeniørafdeling, Troels Torkel

Hvordan er månen dannet?

2011-05-18T08:30:00.000-07:00

For tusind år siden, i en galakse fjern fjern væk, levede kæmper Usgurd med sine koner Mildur og Mildul. Da kæmpen Oshull en morgen kom forbi deres nypløjede mark, bortførte han Mildur og Usgurd sad tilbage kun med Mildur. I rasseri kastede han et sin brevpresser efter Usgurd, som blev ramt i hovedet der så faldt af. Ligesiden den morgen har Usgurds hoved svævet over de syv have og den flade jord.

Hvordan dannes kul?

2011-05-18T08:29:00.000-07:00

Kul er et atomstof der blev dannet for ca. 645 milliarder år siden i midten af det store brag, også kendt som big bang, hvor der var et kolossalt tryk på en størrelse større end hvad man ellers kan forestille sig, i omegnen af 500.000. MPA, eller hvad der svarer til 4000 gange trykket i en fuldt oppustet tennisbold!

Vidensbankens Videnskabelige Redaktion, Trine Torkel

Hvordan bliver man gravid?

2011-05-18T08:27:00.000-07:00

For at blive hurtigt gravid er det vigtigt du kun gå i klæder af 100% bomuld. Så skal resten nok komme af sig selv - med tiden.

Hvordan analyserer man en tekst?

2011-05-18T08:26:00.000-07:00

Hvis du skal analsere en tekst i f.eks. gymnasiet, folkeskolen eller på universitetet skal du have teksten, læse den og tænke dybt og længe. Derefter skal du bare skrive så meget og så hurtigt du kan. Sådan får man et sikkert 12 tal. Mvh Vidensbankens Skoletjeneste

”Stjerneforsker eller fuld af fup?”

2011-03-05T06:50:00.000-08:00

Dorrit Saietz fra Politiken har valgt at skrive denne tekst, som handler om hvorvidt den danske hjerneforsker Milena Penkowa taler sandt omkring sine forsøgsresultater. Journalisten Dorrit Saietz fortæller om den 37-årige professor og prisbelønnede eliteforsker. I Weekendavisen har to ph.d. studerende startet sagen, ved at fortælle om hvordan deres skuffende målinger af Milena Penkowas prøver, fremkom mindre skuffende og endda interessante da hun selv offentliggjorde dem i en videnskabelig artikel. I artiklen fortælles der også om at hjerneforskeren to gange tidligere, har fået sat spørgsmålstegn ved sit arbejde. Milena Penkowa har ikke selv noget at sige, og henviser til sin advokat. I artiklen ses der tilbage på tidligere udtalelser fra Milena, hvor hun virker meget selvsikker og hvor hun fortæller om den ”krig” der er imellem forskerne og at dette er normalt i hendes kredse.

Artiklen omhandler dels en nyhed - altså sagen, med de to ph.d. studerende, som fremkom i weekenden, og dels omhandler den baggrundsviden. Den uddyber også tidligere informationer og udtalelser omkring Milena Penkowa. Derfor er genren en nyhedsanalyse, placeret under de centrale informationsgenrer.

De fem nyhedskriterier er der tydeligt lagt vægt på i artiklen; som der selvfølgelig altid skal i en artikel. Aktualitet; i og med sagen begyndte i denne uges Weekendavis. Væsentlighed; da Milena er kendt indenfor forskning, og det kan have store konsekvenser hvis hendes prøver, som i dette tilfælde handler om proteiner i kræftceller i et antal vævsprøver, ikke er korrekte. Og dette kan have en stor betydning for os alle sammen, hvis det er sandt at hun snyder med sin forskning. Konflikt er i stor grad en del af artiklen, da hun selv ikke vil udtale sig, og hendes advokat derfor fortæller om hvorvidt hun er uenig i disse påstande. Derudover er der også konflikt indblandet når Milena (fra tidligere interviews) fortæller om den ”krig” der er imellem de forskellige forskere. Identifikation; i og med vi alle kan identificere os med at være syg, og Milena er forsker, og derfor nødig skulle snyde os med hvorvidt hun kan helbrede os eller ej. Sensation; dette er selvfølgelig med i artiklen. Dog ikke i stor grad, da afsløringen fandt sted i Weekendavisen, men det er selvfølgelig overraskende for læsere der ikke har hørt om dette, eller nu får fortalt et bredere omfang af hele historien.

Artiklens afsender er Dorrit Saietz fra Politiken. Artiklens modtager er i bund og grund hele den danske befolkning, da vi alle har mulighed for at læse denne artikel -i og med den er i Politiken. Som nævnt tidligere kan vi alle referere til det at have en sygdom, og derfor kan vi alle sætte os ind i problemerne der kan være ved at hun muligvis snyder os med sine forsøg.

Artiklen er placeret øverst i avisen på side seks. Det er altså noget man straks ser. Den fanger også hurtigt ens blik, med det store billede som lodret er ligeså højt som spalterne og som er placeret lige i midten. Dette giver en utrolig god effekt. Rubrikken fylder ligeså meget som artiklen på langs, og det giver også artiklen en god helhed. Derudover er der placeret en faktaboks nederst til højre for billedet, som gør at den ikke virker så vigtig. Artiklen ser også meget overskuelig ud, da den er opdelt i fire spalter, som ikke særlig lange, og med billedet i midten er artiklens layout firkantet, hvilket igen gør den overskuelig og let tilgængelig.

Idet at rubrikken lyder ”Stjerneforsker eller fuld af fup?” bliver man allerede interesseret i hvad artiklen handler om. Det er en meget fangende rubrik –det stemmer ikke overens med at hun er hjerneforsker, og ikke stjerneforsker som der står, men det journalisten har prøvet at fortælle er at enten er hun ”oppe og røre stjernerne” –altså virkelig fantastisk og perfekt, eller også er hun ”fuld af fup” som er det total modsatte, og her bliver man med det samme forundret over hvorfor hun mon kan være det. I underrubrikken skriver Dorrit Saietz udrtyk som ”en kometkarriere trues af et brat nedslag” for igen at vende tilbage til ”stjerneforskeren”, som Milena Penkowa måske ikke alligevel er, og det forklares i et ”brat nedslag”. Altså det har alt sammen noget at gøre med at nå stjernerne. Derudover er der en faktaboks i teksten, som giver os noget viden om Milena Penkowa. Dette fungerer godt.

I rubrikken tænker vi altså ”hvordan fupper hun os?” og vil derfor læse videre. Historien forklares hurtigt i underrubrikken og artiklen starter med at forklare os lidt om Milena –får hende til at lyde som en stjerne. Med sportsvogn, sort dress –det hele kører for hende. Og med ordene ”værsgo og skyld” får journalisten hende strakt til at lyde langt mere utroværdig –det hele kører altså alligevel ikke for hende. Alt dette er spændende! Derefter hører vi mere om de andre tilfælde af ”snyd og bedrag”, og til sidst rundes historien af med snakken om den interne ”krig” mellem forskerne. Altså er nyhedstrekanten anvendt i artiklen.

Sproget i artiklen er dels subjektivt. Der er ikke direkte skrevet ”jeg mener..”, men man kan mærke på journalisten at hun selvfølgelig mener at dette ikke er i orden, men hun slutter dog også af med at skrive ”Hun har meget at tabe –men det har Københavns Universitet også.” Og dette viser lidt at hun ikke rigtig holder med nogen. Sproget er ikke særlig svært at læse. Man behøver kun at læse teksten igennem en enkelt gang for at forstå indholdet. I starten er hun beskrevet som en ung, talentfuld kvinde –iført stramt dress og rød sportsvogn. Dette billedsprog gør at man ser sig hende for sig –og så er hun for resten på vej til at finde en kur mod sklerose. Altså beskriver journalisten hende meget godt. Der er ikke så mange korte sætninger i artiklen, men selvom sætningerne er lange, er de let tilgængelige og til at forstå.

Billedet som er placeret i midten af artiklen, er et arkivfoto, altså det er ikke noget der er fotograferet til lige præcis denne artikel. Dette ville også være meget ironisk, da hun på billedet, som skrevet modsat i artiklen, viser en meget stærk person. Hun holder en model af en hjerne i hænderne og mellem hendes ben er der placeret et mikroskop af en art. Der er lys på hende, altså hun er i fokus i sit sorte outfit og sin stramme hestehale. Billedet ser på en måde lidt ”Star-Wars”-agtigt ud –dette giver et betydeligt godt sammenspil med rubrikken, hvor der tales om stjerneforskeren.

Artiklen virker meget troværdig, idet der er mange forskellige udtalelser og der skrives om forskellige situationer –altså at det nu er trejde gang der sættes spørgsmålstegn ved Milena Penkowas forskning. Journalisten får det til at lyde som begge dele er mulige –Milena er stjerneforkser –men det er muligt det hele er fup!

Salinitet

2011-03-05T06:48:00.000-08:00

Formål Er at undersøge hvordan salinitet påvirker smeltning af is.

Teori Saltet nedsætter vandets frysepunkt. Det gør det vanskeligt for vandets molekyler at finde sammen og danne iskrystaller. Salt er en kemisk forbindelse af natrium og klor så når salt kommer i forbindelse med is, opløses saltkrystallerne, og positive natriumioner frigøres sammen med negative klorioner. Disse ioner blander sig med vandet så vandmolekylerne ikke kan komme så tæt på hinanden, at de kan danne iskrystaller, selv om vandets temp. er på frysepunktet. Nye vandmolekyler kommer hele tiden i kontakt med isen, hvor de bliver indfanget og får iskrystallerne til at vokse - altså i en blanding af is og vand ved frysepunktet er der ligevægt: Der er også hele tiden vandmolekyler, der forlader iskrystallerne. Hvis der tilsættes salt, har natrium- og klorionerne ikke så let ved at placere sig i iskrystallerne, men fordeler sig i vandet og bortdriver vandmolekylerne.

Der er nu ikke er ligeså mange vandmolekyler, som kan blive indfanget af iskrystallerne men samtidig er antallet af molekyler, som forlader iskrystallen, uændret. Det betyder at iskrystallen taber mere vand, end den indfanger, og at isen smelter.

Hypotese Isterningerne vil smelte hurtigere jo højere saliniteten/saltkoncentrationen er, da salt har et lavere frysepunkt end vand.

Materialer
- 4 bægerglas
- 4 isterninger af ca. samme str.
- salt
- ske
- stopur
- vand
- vægt
- rørepind
- termometer

Forsøgets gang
1. Vi opstiller 4 bægerglas, med 100 ml vand i hver (Vi har målt at vandet i alle glas har samme temperatur, da dette kan være en fejlkilde)
2. I bæger 1 skal saliniteten være på 31,5 % (svarende til Det Døde Hav). Derfor fylder vi 31,5 gram salt i vandet. Derefter rører vi rundt med en rørepind, så saltet bliver opløst i vandet.
3. I bæger 2 skal saliniteten være på 3,5 % (svarende til Middelhavet). Derfor fylder vi 3,5 gram salt i og rører rundt.
4. I bæger 3 skal saliniteten være på 1% (svarende til Østersøen, hvor saliniteten svinger mellem 0,75% og 1,5%). Derfor fylder vi 1 gram salt i og rører rundt.
5. I bæger 4 skal saliniteten være på 3,7% (svarende til Nordatlanten, omkring Grønland) Derfor fylder vi 3,7 gram salt i og rører rundt.
6. Vi vejer nu nogle isterninger og finder de 4 isterninger, hvor vægten er mest ens, og kommer på samme tid en isterning i hver glas (Vi husker at notere de isterningernes forskellige vægt, da dette kan være en fejlkilde)
7. Vi starter stopuret, og der tages tid på, hvor lang tid det tager for hver enkel isterning at smelte. Vi husker at holde bevægelsen konstant –altså vi sørger for at der er stille omkring glassene, så det ikke påvirker smeltningen.

Resultater Vi gentog forsøget to gange, da resultaterne ikke stemte overens med teorien og vores hypotese den første gang. Dette er derfor resultater for andet forsøg:

	Det Døde Hav (bæger 1)	Middelhavet (bæger 2)	Østersøen (bæger 3)	Nordatlanten (bæger 4)
Salinitet	31,5 %	3,5 %	1 %	3,7 %
Temperatur	20ᵒC	20ᵒC	20ᵒC	20ᵒC
Bevægelse	Ingen	Ingen	Ingen	Ingen
Isternings vægt	12,92 gram	12,26 gram	13,90 gram	14, 90 gram
Tid, efter isterningen er smeltet	1159 sek.	1312 sek.	1338 sek.	1507 sek.

Databehandling

	Det Døde Hav	Middelhavet	Østersøen	Nordatlanten
Mistet masse pr. sekund (M) (Formel: M= gram/ sekunder for smeltning)	_12,92g__ 1159 sek. dvs. Isterningen smelter med =0,0111g/sek.	_13,26g_ 1312 sek. dvs. Isterningen smelter med =0,0101 g/sek.	_13,90g_ 1338 sek. dvs. Isterningen smelter med = 0,0104 g/sek.	_14,90_ 1507 sek. dvs. Isterningen smelter med =0,0099 g/sek.

Diskussion Første gang vi lavede forsøget, opnåede vi ikke de forventede resultater –fejlkilder kunne være upræcise målinger af salt og vand. En fejlkilde kunne også være at der var forskel på størrelsen af isterninger. Derudover kunne en anden årsag være tidspunktet isterningerne blev taget ud af fryseboksen, og nogen af isterningerne derfor kan være påbegyndt smeltning, da de blev puttet i vandet.
Anden gang vi lavede forsøget prøvede vi at undgå de fejlkilder fra første forsøg, ved at være mere præcise med målingen af salt og vand. Der levede resultaterne mere op til vores forventninger og til hypotesen, da isen nu smeltede hurtigst i Det Døde Hav (altså vandet med 31,5% saltinitet). Selvom dét passede, passede de andre tre resultater dog ikke, men dette kan have noget at gøre med, at når man laver forsøg med så lidt forskel kan resultaterne meget let blive ens eller utilregnelige (eksempelvis er der ikke meget forskel på et gram salt og 3,5 gram salt). Hvis resultatet skulle have gået som planlagt, og ifølge teorien og hypotesen skulle rækkefølgen for hurtigst smeltet isterning være:
1: Det Døde Hav,
2: Nordatlanten,
3: Middelhavet,
4: Østersøen.
- I vores forsøg (forsøg 2) blev rækkefølgen:
1: Det Døde Hav,
2: Østersøen,
3: Middelhavet,
4: Nordatlanten.

Perspektivering Med vores forsøg kan man perspektivere til saltning af veje i vintertiden. Saltets evne til at nedsætte vands frysepunkt og dermed få is til at smelte hurtigere, er en god måde at få isen på vejene til at forsvinde.
Men kan fiskene også udnytte salt, så de kan nedsætte deres frysepunkt, så de bedre kan klare sig i koldt vand ved at indtage saltvandet? Nej, så simpelt er det ikke. Der lever ingen fisk i Det Døde Hav. Det er grundet saliniteten –hvis fiskene sluger saltvandet, suger saltet alt vandet fra kroppen, og de kan ikke overleve. Dette er osmose –altså at salt går fra høje vandkoncentrationer til lave. I fiskens celler er der 100% vand –altså en høj vandkoncentration, og udenfor cellerne er der så saltvand som jo er en lav vandkoncentration, derfor er det osmose, og når dette sker udtørrer cellerne, og fiskene dør. Men hvorfor kan fisk så overhovedet overleve i noget slags saltvand? Dette er osmoseregulering - Altså det vand fisken indtager indeholder salt, men den udskiller noget af det overskydende salt via gællerne, og det ferske vand optages så i fiskens krop.

Konklusion Som skrevet i diskussionen, kan vi nu konkludere at resultaterne ikke helt stemmer overens med hypotesen, men nogenlunde. Der var noget der ikke helt passede, men vi tror det skyldes de fejlkilder, som også er nævnt. Resultatet stemmer nogenlunde overens med hypotesen da den siger at jo højere saltkoncentrationen er, jo hurtigere vil isterningerne smelte, hvilket passer i forsøget vi gentog, hvor isterningen smeltede hurtigst i bægeret med den højeste saltkoncentration.

Paradise Amalie på den røde løber

2011-03-05T06:45:00.000-08:00

"Stina, ka' du så godt lide og gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette?” citat af Amalie Szigethy, Paradise Hotel, Sæson 6.

Hjemme i stuerne sidder samtlige af Danmarks borgere og morer sig over Paradise-Amalies uintelligente udtalelser. Men er det sådan samfundet burde hænge sammen? Er det meningen at medierne skal udstille dem, som tydeligvis ikke er orienterede om deres egne personlige krænkelser? Og hvorfor melder folk som Amalie sig til reality programmer?

Hvad gik der galt?
Ifølge Erik Eriksons teori om identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund dannes barnets personlighedstræk i barndommens forskellige faser. Paradise-Amalie har haft et utrolig iscenesat liv, hvor især hendes mor har været meget opmærksom på hendes behov og at sætte hende i fokus. Ifølge Erikson bør man i 2-3 års alderen begynde at lære at tro på sig selv og udvikle en selvstændighed. Denne fase har hendes forældre låst hende meget fast i, ved at blive ved med at give hende den opmærksomhed, hun har været vant til siden spæd. Derfor mener vi ikke hun er trådt udover de faste rammer hendes mor har afmærket hende. Og derfor sidder hun i sin egen ”boks” hvor der i bund og grund kun findes hende og hendes behov. Ikke i den forstand at hun ikke er blevet ældre, men at hendes forældre har haft svært ved at lade hende vokse op på egen hånd. Derimod har hun altid vores i families fokus og ikke psykisk kommet ud på egne ben. Dette bygger blandt andet på den måde deltagerne fra fx Paradise Hotel opfører sig på. Når de eksempelvis taler til kameraet om dem selv og deres behov, som åbenbart skal komme før alle andres; hvorfor det er forkert af ham eller hende at gøre de ting de gør, og de handlinger de gør for at de selv kan blive i programmet så lang tid som muligt, så de får den opmærksomhed i medierne, som de åbenlyst ønsker. Så de selv kan komme i centrum, og så det er dem det hele drejer sig om.

Opmærksomhed har ingen grænser
Amalie er et glimrende eksempel på subjektivisering. Thomas Ziehe har en teori om tre forskellige måder vi kan reagere på i senmoderniteten; ontologisering, potensering og subjektivisering. Subjektivisering betyder at man altid skal være opmærksom på hvad andre mener om en. Det er ikke nok at man selv, mener man er god nok som man er. Man skal hele tiden have dette bekræftet af andre også. Denne subjektivisering kan vi også se i mange andre realityprogrammer. I ”De Unge Mødre” hvor unge piger udstiller sig selv i de mest private omgivelser. Undersøgelser viser at det er gået så vidt, at de unge piger vælger at få et barn, udelukkende for at så kunne melde sig til programmer som ”De Unge Mødre”. Dette viser et desperat forsøg på at blive set og hørt i medierne. Dette kan man fx realitere til Geroge H. Meads teori om jeg, mig og den generaliserede anden. Og som i de fleste teorier, handler det om at ’følge med’ og ikke springe nogle trin over i den sociale udvikling. Den generaliserede anden erfarer fx udfra andres reaktioner på ens handlinger. Men dette ses ikke at have nogen betydning for de deltagere vi ser i reality programmerne. Fx udtaler hendes mor sig om at hun er ked af at Amalie blev udstillet dum, rundt på de fleste ungdomsværelser i Danmark, da Paradise-Hotel kørte på tv3. Men Amalie synes ikke at have noget forhold til dette, men vælger i stedet efterfølgende at starte sin egen tv serie, ”Amalies Verden”.

Går man ind på google og søger under navnet ’Amalie’ vil største delen af søgningerne handle om Amalie fra Paradise. Og i mange tilfælde handle om de mindre intelligente citater hun har sagt i både hendes forløb i ”Paradise Hotel” og ”Amalies Verden”.

Det handler om at blive set
Paradise Hotel er som bekendt en kamp om at være det sidste par tilbage, når finalen starter. Men det er ikke let at være en af dem komme så langt, for næsten lige meget for sikker man føler sig, snyder de andre deltager én, bare for at de selv kan ende med at stå som et finale par i sidste ende. Deltagerne er også delt op i grupper, hvor de gør hvad de kan for at trække tæppet væk under den modsatte gruppe. De lyver, snyder og bedrager hinanden, men det kommer alligevel som et voldsomt chok, for deltagerne, når de selv bliver snydt. Dette er endnu et glimrende bevis på den generelle naivitet, de alle sammen er ofre for. De mener selv at de er unikke og at de er centrum hele reality programmet. Vi bygger dette på teorien om identitetsdannelsen og socialisationen i det senmoderne samfund, under opdragelse. I den primære socialisering, er der lagt vægt på at man er unik, enestående, speciel og ikke mindst fantastisk.
I den sekundære socialisering bliver der derimod lagt vægt på at man er lige med andre og at ens behov ikke er det eneste folk fokusere på. Dette trin kommer ikke til syne særlig ofte i disse reality-shows. For eksempel i ”Amalies Verden” hvor Amalie endelig er ved at få ordentlig gang i sin karriere indenfor musikbranchen, men dropper det hele for at tage til Sunny Beach, med Peter, da de har aftalt at genoptage deres kæreste forhold dernede. I programmet ses hun hysterisk sidde og fortælle hendes mor om at hun ville droppe alt, bare for at komme derned og være sammen med Peter. I hendes øjne er dette nemlig det vigtigste. Men hun skænker ingen tanker til hendes manager, som har lagt et stort arbejde i at få hendes kommende CD op og stå. Men som altid går det efter Amalies næse og hun tager til Sunny Beach.
Det sidste trin er dobbelt socialisering, som kort sagt går ud på at have en situationsfornemmelse. At kunne tilpasse sig forskellige situationer, foretage forskellige valg, at reflektere sig selv i forhold til andre og at kunne kontrollere sine følelser. Men dette ses slet ikke i programmerne, da de reagere ukontrolleret på diverse episoder og som sagt lever i den tro at det kun er dem der er deltagere i spillet. Altså i perspektiv er de primært i den primære socialisering. De to andre er langt fra fuldendt. Vi mener at dette er ens betydende med at forældrene har holdt fast i deres ’lille’ barn. Et eksempel på dette, kan være at Amalie Szigethy’s mor fik en depression, da Amalie flyttede hjemmefra. Dette resulterede i adskillelige psykolog timer, da hun ikke følte hun kunne finde sig selv efter Amalies udflyt. Altså at forældrene, i dette tilfælde moren, har givet barnet kæmpemæssige dosser af opmærksomhed, på alle måder. I den verden vi lever i i dag, er der fra vores synspunkt, alt for stor vægt på "at være kendt". Men at folk vil gøre hvad som helst for at blive kendt, stopper nok ikke med det samme. Som vi har set de sidste mange år vokser disse handlinger højst sandsynligt med at medierne vokser - mange år ude i fremtiden, hvad vil folk så gøre for at få en plads i et quizprogram?

Villy Søvndal nøgen

2011-02-22T02:39:00.000-08:00

Her ses Villy Søvndal fra SF nøgen. Han er en politiker med ben i næsen og sans for det flyvske. Han ryger på billedet pibe. Billedet chokerede verden da det kom ud. Det er et smukt portræt skabt af nutidskunstneren Asger Jørn.

Mads Mikkelsen og Paprika Steen nøgne

2011-02-22T02:26:00.000-08:00

Her ses de to kendte danske skuespillere Mads Mikkelsen og Paprika Steen nøgne (Mads mikkelsen and Paprika Steen naked!).

dobbelt haploide hvedeplanter, Triticum spp

2011-02-22T02:03:00.000-08:00

Formål

Det overordnede formål med denne øvelse er at udfærdige et genkort for en række dobbelt haploide hvedeplanter, Triticum spp. Alt dette afkom (110 planter) stammer fra krydsningen mellem de to homozygote linier CW204 og CW219.

Dag 1

De to hvedelinier var blevet krydset for at lave en heterozygot F1-plante. Fra denne plante har man taget dens haploide pollen umiddelbart inden blomstring (for at undgå selvbestøvning) og dyrket. Senere har man fordoblet kromosomtallet kemisk med colchicin, således at planterne er blevet dobbelt haploide (DH) se figur 1. Blade fra disse planter blev frysetørret og udleveret til os. Vi fik materiale fra planterne DH21,22,23 og 24. Herefter fulgte vi øvelsesvejledningen.

Spørgsmål til dag 1:

Figur 1: Krydsning af de to parentale linier og dobbelt-haploidisering. Billeder fra Wikimedia Commons.

	A	A
a	Aa	Aa
a	Aa	Aa

Altså F1 er Aa. Disse segregerer i A og a, således at de nye planter (F2) efter kromosomfordobling er enten AA eller aa.

3: Vi smadrer plantematerialet mekanisk fordi cellens DNA ellers er beskyttet af flere membraner; cellevæg, cellemembran og kernemembran.

4: Ekstraktionsbufferen er en blanding af Tris-HCl, SDS og EDTA. Tris-HCl (se figur 2) stabiliserer pH. SDS (natriumlaurylsulfat, se figur 3) interfererer med de noncovalente bindinger i proteinet og får det dermed til at miste sin oprindelige form. Dermed kan disse proteiner, eksempelvis histoner, ikke binde mere og DNA’et frigøres. Det frie protein centrifugeres fra. EDTA kompleksbinder til metalioner i nukleaser således at disse ikke klipper DNA’et i smadder.

Figur 2: molekylestruktur af Tris. Kilde: ChemDraw structure of Tris fra Wikipedia.org

Figur 3: molekylestruktur af SDS. Kilde: ChemDraw structure of SDS fra Wikipedia.org

5: DNA’et vil udfælde i isopropanolen (se figur 4) og bundfælles ved centrifugering.

Figur 4: molekylestruktur af isopropanol (propan-2-ol). Kilde: ChemDraw structure of isopropanole fra Wikipedia.org

6: DNA’et beskyttes ved at EDTA i TE bufferen binder metalioner. TE-buffer består af Tris (en pH buffer) og EDTA (se figur 5). Tris sørger for at pH er konstant ved ca. 8, hvilket medfører at phosphatgrupperne er deprotonerede, og negativt ladede. Den positive side af H₂O molekyler tiltrækkes derfor og danner en ”kappe” omkring DNA-molekylet. Dette medfører at de enkelte DNA strenge skilles ad. EDTA er et molekyle der danner komplekser med nukleaser, og inaktiverer dem herved, således at DNA’et ikke klippes i stykker.

Figur 5: EDTA (ethylenediaminetetraacetic acid) danner kompleks med metalion. Kilde: ChemDraw structure of EDTA fra Wikipedia.org

7: Planter kan have forskellige mængder gener. En planteart med få gener er gåsemad (arabidopsis) der har ca. 27.000 gener. Man mener at de fleste planter har i omegnen af 30.000 gener.

Dag 2

Vi målte vha. NanoDrop koncentrationen af DNA i vores prøve, og lavede derefter en fortynding af vores fire planter.

Resultater

Note: Da gelbillederne fra vores eget ekstraherede DNA ikke viste nogen bånd, formodede vi at vores DNA-materiale var blevet nedbrudt. Derfor kørte vi videre med forsøget med materiale fra 2008, men samme plantemateriale.

Nedenfor ses gelbilleder fra vores forsøg:

De to billeder viser først og fremmest at der er længere DNA sekvenser i vores prøver. Derudover kan man give et skøn over størrelsen ved at sammenligne med de to størrelsesmarkører, 2-Log DNA Ladder og 100 ng Lambda DNA. På billedet kan man i toppen se et tydeligt bånd for alle prøverne, det er dette bånd vi mener, må være det største stykke sammenhængende DNA. De slørede bånd længere nede må være rester/fragmenter fra DNA, RNA eller organelDNA. Sammenligner vi vores markante bånd med Lambda DNA markøren, og en tabel over dennes bånds størrelse (s.14 i øvelsesvejledningen), skønner vi at størrelsen på vores DNA er ca. 23.000 kB (se pile).

Spørgsmål til dag 2:

1: Sammenlignet med størrelsesmarkøren skønner vi at størrelsen er 23.000 kB

2: I agarosegelen vil RNA og organelt DNA vandre væsentligt længere end vores nukleotid DNAsekvens(er) da disse er kortere, og dermed vandrer nemmere igennem agarosenettet.

3: Se figur 6:

Figur 6: Illustrationen viser i korte træk hvordan NanoDrop fungerer. Kilde: Bearbejdet fra NanoDrop

4: Den kemiske struktur for Ethidium bromid(EtBr) (figur 7):

Figur 7: Kemiske struktur af EtBr. Kilde: ChemDraw structure of Ethidium Bromide fra Wikipedia.org

IUPAC navn: 3,8-Diamino-5-ethyl-6-phenylphenanthridiniumbromid

EtBr placerer sig i rummet mellem baseparene i DNA, og på den måde fjerner det vand der ville bundet omkring EtBr. Og da EtBr er kraftigt fluorescerende i vandfrie miljøer, ses det langt tydeligere der hvor det er bundet til DNA.

5: Plasmider der er klippet (m. restriktionsenzymer), til kendte størrelser, så de kan bruges som reference.

LØ dag 3 (tirsdag d. 28. april 2009):

Prøve: 21,22,23,24 (prøver fra 2008, da vores egne ikke fungerede - formentligt var DNA’et degraderet)

1: 21 (grøn: SSR gwm120, 700nm)

2: 22 -

3: 23 -

4: 24 -

5: 21 (lilla: SSR barc128, 800nm)

6: 22 -

7: 23 -

8: 24 -

Fejlkilder: Ingen fejlkilder

Primer3 (se selvstændigt dokument)

Restriktionsenzymer: EcoRI (http://en.wikipedia.org/wiki/EcoRI) og HindIII (http://en.wikipedia.org/wiki/HindIII)

Spørgsmål til dag 3:

1: DNA’et denatureres og primer med M13 hale kobles på. DNA polymerasen syntetiserer resten af strengen ud fra den komplementære streng. Denne dobbeltstrengede DNA denatureres igen og reverseprimer bindes til komplimentærstrengen og DNA-polymerase syntetiserer en ny streng ud fra komplimentærstrengen. I denne nye streng inkorporeres M13 halen (komplimentær). Når denne denatureres og syntetiseres endnu en gang kan markørmolekylet inkorporeres, og dermed observeres. Efter dette trin kan PCR køre og markøren vil blive inkorporeret.

2: Taq er et termostabilt DNA polymerase der er fundet i Thermus aquaticus, som er en termofil bakterie.

3: Restriktionsenzymer er isoleret fra bakterier og archaea

(krystalstruktur af EcoRI fra Protein Data Bank) (isoleret fra E. coli ) EcoRI klipper ved sekvensen G|AATTC og tilsvarende CTTAA|G

(krystalstruktur af HindIII fra ProteinDataBank) (isoleret fra Haemophilus influenzae) HindIII klipper ved sekvensen A|AGCTT og tilsvarende TTCGA|A

5: (se geldokument i LØ mappen)

6: Mængden af DNA er for stor til at der vil træde tydelige bånd frem på en gel.

7: (http://en.wikipedia.org/wiki/Southern_blot) (http://en.wikipedia.org/wiki/Probe_hybridization)

Johanne Schmidt-Nielsen og Naser Khader nøgne

2010-12-28T10:13:00.000-08:00

Vores karikaturtegner Ole Olsen har stukket huld på en kreativ byld og her ses resultatet.

Naser Khader, folketingsmedlem for mange forskellige partier, ses her nøgen på vej til arbejde på borgen.

Og her ses Johanne Scmidt-Nielsen, folketingsmedlem fra Enhedslisten, nøgen.

Artikelpræsentation

2010-08-14T10:51:00.000-07:00

Præsentation af artiklen ”Identification of Yersinia

enterocolitica genes affecting survival in an animal

host using signature-tagged transposon mutagenesis.”

Andrew J. Darwin & Virginia L. Miller, 1999.

Indledning

Jeg vil her gennemgå de væsentligste pointer fra

den ovenstående artikel fra det velansete

tidsskrift Molecular Microbiology.

Først vil jeg komme med baggrunden for at

undersøgelsen blev udført, hvad forfatternes

formål og hypotese var, hvordan de gjorde, hvad

de fandt ud af og slutteligt vil jeg kommentere

resultaternes betydning.

Baggrund

Tre arter af Yersinia slægten, en Gram-negativ,

stavformet og fakultativ anaerob enterobakterie,

er patogene for mennesker. Disse tre arter er Y.

pestis, Y. pseudotuberculosis og Y. enterocolitica

og de er forbundet med både lokale og systemiske

infektioner. Det er den sidste af disse bakterier

forfatterne her beskæftiger sig med, men

resultaterne er dog sigende for alle tre arter. Man

har tidligere identificeret et 70kb virulensplasmid

hos Yersinia, kaldet pYV, der kan findes i alle tre

arter. Generne på dette plasmid koder for mange

virulensfaktorer såsom type III sekretionssystem

(TTSS) (omtales senere) samt effektorproteinerne

til sekretion. Det er dog vist at pYV ikke er alene

om virulensen, men at der også er kromosomale

gener involveret. Bland andet er der gener der

koder for adhæsion og indtrængen i værtscellen,

binding af jern (siderophorersyntese) samt

syntese af lipopolysakkarid O-antigen.

Formål og hypotese

Efterhånden som sekvensering af hele genomer er

blevet lettere, har man genetisk kortlagt flere

patogene bakterier. Dog mangler man stadig

megen indsigt i hvilke gener der koder for hvilke

proteiner, og i særdeleshed hvilke gener der er

involveret i bakteriers virulensmønster.

Grundet besværligheder med at skulle teste hver

enkelt mutants virulensegenskaber og tilhørende

gener i et testdyr, havde det på daværende

tidspunkt ikke tidligere været muligt at lave

storskalaforsøg, der skulle kortlægge netop dette

for hele genomer. Det kan man nu ved hjælp af

signature-tagged mutagenesis (STM). Her vil

forfatterne lave en lang række mutanter, og en del

af disse vil være med forringede virulensegenskaber,

simultant teste flere stammer i en

enkelt vært, og derefter finde ud af hvilke gener

der i det givne tilfælde er forstyrret.

De forventer fra forsøgets start at en række af

deres mutanter vil være muteret i pYV, og at disse

vil have kraftigt forringet virulens. Derudover

håber de at opdage gener på kromosomet der

enten ikke er kendte, eller ikke er kendte i

forbindelse med virulens og overlevelse i vært.

Metode

En række signature-tagged mutanter blev

fremstillet med ved at pUT vektoren indeholdende

mini-Tn5 Km2 transposonet blev indsat i E. coli

stammen CC118, og derefter overført til Y.

enterocolitica stammen JB580v via konjugation.

Disse mutanter blev screenet for insertion af det

omtalte transposon ved ampicilin selektion

(forskellig koloniseringsmønster med og uden

insert) og der blev udført Southern blot på 18

tilfældige prøver hvor der blev screenet for

kanamycinresistens, som sad på transposonet.

Indledende undersøgelser viste at den bedste

infektionsmetode på testdyrene (6-7 uger gamle

BALB/c hunmus) var intraperitoneal (IP) injicering

(direkte injicering i bughule), med ca. 107 colonyforming

units (cfu), efterfulgt af opsamling fra

milten efter 48 timer.

For at undgå at injicere med svækkede auxotrofe

bakterier, blev der selekteret transposonmutanter

dyrket på minimalmedie.

STM

Metoden til at screene for svækkede bakterier

blev som nævnt gjort med signture-tagged

mutagenesis (STM). STM er en negativ

selektionsmetode hvor de her i forsøget bruger

deres pulje af mutanter (21 puljer af 96 mutanter)

til at inficere grupper af tre mus. Det specielle ved

STM er, at det indsatte DNA har et specielt

signaturmærke, et signature tag, som er en lille

velkendt sekvens der efterfølgende kan findes ved

Southern blot hybridicering. I den indledende

screening inficeres musene og bakterier opsamles

fra milten. Disse blandes og overføres til 96

kammers mikrotitterplade. Herefter screener man

med proper på originalbakterierne (input – alle

originale mutanter) og de der var at finde i milten

(output - de overlevende). På den måde kan man

finde de svækkede bakterier ved deres manglende

tilstedeværelse i de fra milten opsamlede

bakterier (negativ selektion), hvilket ses som

manglende eller svag hybridicering i forhold til det

fra input (første del af fig. 1 fra artiklen). Herefter

tog man de mutanter der udviste manglende

hybridicering – altså svækket virulens, og kørte

secondary screening med samme procedure som

før, men med dobbeltbestemmelse (2x3 mus).

Hermed skulle man mindske risikoen for at udtage

mutanter der reelt ikke var svækkede (anden del

af fig. 1 fra artiklen).

Efterfølgende blev svækkede mutanter undersøgt

og klassificeret fænotypisk og ved kloning

efterfulgt af sekvensering, og der blev udført

konkurrence- og vækstassays.

Resultater

På baggrund af de to indledende STM screeninger

fandt de frem til 68 mutanter med svækket

virulens. Som forventet ville en del af disse være

muteret i pYV, og det blev da også fundet at 29

var pYV mutanter. Dette blev undersøgt ved

vækstmønster på LBMOX plader og kanamycinsensitivitet.

Dvs. at der ud af de oprindelige 68

mutanter var 39 der havde mutationer i

kromosomale virulensgener. Ud af disse blev der i

16 tilfælde observeret den samme fænotype

(aggregering i flydende medie samt uklar vækst på

LB agar plader) som skyldes en defekt i LPS

syntesen, og dermed syntesen af O-antigen, som

er essentiel for Y. enterocoliticas virulens. Altså

var der nu 23 mutanter tilbage, hvor mutationen

sad et andet sted end i pYV eller LPS syntese

generne. For at konfirmere hvorvidt de reelt var

svækket undersøgte man alle 68 i et konkurrence

assay i mus, hvor man målte om bakterierne

klarede sig dårligere end vildtype Y.

Enterocoliticas. Af denne test fandt man at 10 af

de 23 var reelt svækket og samlet set var 55 af de

68 reelt svækket. Dette i deres øjne gode resultat

tilskriver de den dobbelte STM screenings

procedure.

Ved pYV mutanterne var det især i type III

sekretionsgenerne at insertet var at finde og i

særdeleshed i lcrV og yscL, dette kunne tyde på et

’hot-spot’ for insertion af transposonet mini-Tn5

Km2 netop her (fig. 2 fra artiklen).

Af de 16 med formodning om mutation i LPS / Oantigen

synteseapparatet, blev dette verificeret

ved sekvensering (fig. 2 fra artiklen).

De sidste 10 kromosomale mutanter blev ligeledes

ved kloning og sekvensering undersøgt. Her fandt

man insertet, og dermed forstyrrelsen, i gener der

kodede for ydre membransyntese (yifH og nlpD),

næringsoptag/erhvervelse (pstC og irp1) og stress

respons (dnaJ). De sidste 5 havde mutationer i

gener homologe til E. coli gener der koder for DNA

topoisomerase I (topA), phage shock protein

operonet (pspC) og to blev fundet med

mutationer i yibP, et gen med ukendt funktion i E.

coli. Til sidst fandt man en mutation i en sekvens

der ikke gav noget resultat i GenBank databasen.

(Fig. 2 fra artiklen).

NB. I artiklen laver de en rekonstruktion af pspC

mutanten for nærmere undersøgelse. Dette vil jeg

forklare i forbindelse med spørgsmål 3 senere.

Diskussion

De fik med dette forsøg vist at STM teknikken kan

bruges til at identificere en række gener i Y.

enterocolitica med mere eller mindre betydning

for dens virulens. De fik reidentificeret en række

essentielle virulensgener i pYV (type III

sekretionssystem) og i LPS syntesegenerne på

kromosomet. Resultaterne fra de kromosomale

mutanter mindede om tidligere STM resultater fra

de patogene Gram-negative bakterier Salmonella

typhimurium og Vibrio cholera hvor man også

fandt at bakterier med mutationer i gener

involveret i O-antigensyntesen, stress respons og

næringsoptag/erhvervelse havde svækket

virulens. Det mest opsigtsvækkende de fandt ud

af, var at genet pspC, homolog til det gen der i E.

coli er en del af phage shock protein operonet,

havde betydning for Y. enterocoliticas’s virulens.

Denne mutant udviste meget ringe virulensgrad i

testdyret, men voksede fint in vitro. Dette gen har

i E. coli ingen kendt funktion, men man ser en øget

ekspression ved ekspression af sekretinproteiner,

der bl.a. bruges i type III sekretionssystemet. Altså

en formodet sammenhæng til vigtige virulensgener.

Der skal dog forskes yderligere i denne

sammenhæng for at forstå betydningen af pspC

genet og dets virulensfunktion.

Artiklen har den betydning, at den viser at en lang

række virulensgener kan identificeres ganske

hurtigt og relativt simpelt ved STM metoden.

Dette betyder at andre patogene bakterier, Grampositive

såvel som Gram-negative, hurtigt kan

screenes for virulensgener, hvilket kan have stor

betydning for sygdomsbehandling, lægemiddeludviklingen

og vores generelle kendskab til

patogene bakterier.

Derudover er det brugbart i forbindelse med at

flere og flere organismers (især bakterier) genom

sekvenseres, og at der er behov for at forstå

betydningen af de enkelte gener i den undersøgte

organisme.

Generelt virker artiklen vellavet i forhold til

forsøgenes opbygning, reproducerbarhed og den

generelle struktur i artiklen.

Specifikke spørgsmål

Spørgsmål 1:

Signature-tagged mutagenesis (STM) er en teknik

der bruges til at undersøge geners funktion in

vivo. Man laver et transposon med en velkendt

signatursekvens, som så overføres til den

organisme der skal undersøges oftest via E. coli.

Transposonet, med signaturtagget, sætter sig et

tilfældigt sted i genomet eller i et plasmid, og vil

dermed med stor sandsynlighed forstyrre og

ødelægge det gen og dermed det translaterede

protein. I STM har hver enkelt transposon sin egen

unikke signatur, og kan derfor efterfølgende

findes ved DNA probehybridicering (Southern

blot). Til forskel fra almindelig random transposon

mutagenesis (RTM) hvor man for hver enkelt

mutation skal bruge et testdyr til negativ kontrol,

kan man her bruge en hel pulje (i artiklens tilfælde

bruger de 96 pr. testdyr) og finde en specifik

svækket mutant. I det originale design af STM som

blev udformet af Hensel et al.1 brugte man som i

forsøget her hybridiseringsprober, nu kan en

anden metode med PCR detektion, udviklet af

Lehoux et al.2 bruges. Her er ideen at hver enkelt

tag amplificeres med tag-specifikke primere.

Tilstedeværelsen af et PCR produkt fra et tag i

input pool og fraværet af samme PCR produkt fra

output pool viser tabet af den specifikke mutant

under den negative selektionsscreening.

Fordelene ved STM med begge signature-tag

detektionsmetoder er således klare, da man både

sparer tid (og dermed penge) og testdyr. Egentlige

ulemper i forhold til RTM har jeg svært ved at

finde.

Spørgsmål 2:

I artiklen dobbeltscreener forfatterne deres

mutanter. Dette gøres ved at lave prober der er

lavet til at hybridisere til det indsatte transposon

(baseparringsprincip). Når man udtager bakterier

fra musens milt vil de bakterier der er at finde der,

være de som er i stand til at inficere musen, altså

de bakterier vi ikke ønsker at undersøge. Men hvis

man finder de bakterier der, så at sige, mangler

kan man så finde det gen der er forstyrret ved at

se på input poolen. Dette gør de for at det

primært er svækkede bakterier de injicerer, og på

baggrund af denne dobbeltscreening opnår de et

resultat der hedder at 55 af de oprindelige 68

mutanter reelt var svækkede, hvilket svarer til

81%. Dette er en forbedring i forhold til tidligere

resultater, hvor kun 45% af de screenede

mutanter var reelt svækkede (her screenede man

Vibrio cholera).

1 Hensel M, Shea JE, Gleeson C, Jones MD, Dalton E, Holden DW:

Simultaneous identification of bacterial virulence genes by negative

selection. Science 1995, 269:400-403.

2 Lehoux DE, Sanschagrin F, Levesque RC: Defined oligonucleotide tag

pools and PCR screening in signaturetagged mutagenesis of essential

genes from bacteria. Biotechniques 1999, 26:473-478, 480.

Spørgsmål 3:

I forsøget vil de fastslå om de fænotypiske

ændringer skyldes transposon mutagenesen eller

om der er tale om en spontan mutation. I alle på

nær en enkelt mutant kan de dog udelukke

spontan mutation. Undtagelsen er i homologen til

E. coli genet pspC. Derfor konstruerer forfatterne

tre nye pspC mutanter i samme stamme af Y.

enterocolitica. Den ene nye mutant skulle være en

kopi af den mutant fra det oprindelige forsøg,

mens de to andre skulle være mutanter med en

insertion-deletion i genet, med en kanamycinresistens

kassette. Kopien blev lavet ved at det

indsatte fragment fra originalen blev opformeret

ved PCR og ligeret ind i en vektor og overført til Y.

enterocolitica ved konjugation. De to andre blev

lavet ved at kanamycin-resistens kassetten blev

indsat i to forskellige orienteringer ved ligering. Af

disse tre nye bakterier blev der igen foretaget et

konkurrenceassay. Resultaterne af dette assay

med de rekonstruerede mutanter ses i tabel 3 i

artiklen, og det ses i sammenligning med pspC

resultatet fra det første konkurrenceassay (tabel

2) at resultaterne er meget identiske - mutanterne

inficerer musene i ringe grad, men gror fint in

virto. De fastslår derfor, at mutationer i pspC

homologen i Y. enterocolitica væsentlig svækker

dens virulens.

Spørgsmål 4:

Type III sekretionssystemet (TTSS) er en kompleks

transmembran proteinstruktur der findes i mange

Gram-negative bakterier, patogene og nonpatogene.

Hos de patogene bruges det især til at

udskille proteiner der hjælper bakterien med at

inficere sin vært, og der er derfor kraftig

sammenhæng mellem virulens og tilstedeværelsen

af TTSS. Hallmarket i systemet er nålen.

Den sidder forankret først til den indre membran i

den indre membranring, via en connector over

peptidoglykanlaget til den ydre membranring

hvorefter den har krydset hele bakteriens

vægsystem. Selve nålen er hul, med en diameter

på ca. 3 nm, hvilket betyder at de fleste effector

proteiner skal udskilles i udfoldet tilstand. (se fig.

1 nedenfor)

Figur 1. Skematisk tegning af TTSS. Fra Wikimedia Commons

Tidligere mente man, at selve nålen var i stand til

at perforere værtscellerne, men dette billede er

nu ændret. Nu er teorien at den udsender

proteiner kaldet translocators, der danner en pore

i værtens cellemembran, hvorigennem andre

effektorer kan strømme.

I artiklen bliver transposonet i en af mutanterne

indsat i en sycT-yopM gen region, og dette

formoder de kan affektere gener der er involveret

i TTSS . De undersøger om det er på grund af fejl i

udskillelsen af såkaldte Yop proteiner (Yersinia

outer proteins), som er med til at perforere

værtscellerne, der er årsag til den svækkede

virulens. Derfor undersøgte de proteinsammensætningen

i vækstmediet for de omtalte

mutanter, og sammenlignede med vildtype (fig. 2).

I det forsøg fandt de ingen synlig forskel i

proteinbilledet for mutanterne og vildtypen.

Spørgsmål 5:

Der findes mange bakterier der bruger TTSS i

forbindelse med deres virulens. Af disse arter kan

nævnes Shigella (bacillary dysenteri), Salmonella

(tyfus), Escherichia coli (madforgiftning),

Burkholderia (glanders), Yersinia (pest), Chlamydia

(klamydia) og Pseudomonas. Den store udbredelse

af TTSS hos patogener kan skyldes at TTSS

kassetten kan overføres horisontalt mellem arter.

Som eksempel vil jeg bruge bakterien Shigella.

Den mest almindelige årsag til shigellainfektion er

forurening af mad med fækalier. Efter man har

spist inficeret mad eller vand vil bakterien

invadere sin vært gennem epitelceller i tyktarmen

ved hjælp af sit TTSS. Med dette injicerer den IpaD

protein ind i epitelcellen, der trigger den til at

optage bakterien. Denne vakuole bliver nedbrudt

af de udskilte IpaB og IpaC proteiner. Herinde kan

den nu dele sig, og ydermere kan den ved

IcsA proteinet "overtage" epitelcellens actin

polymeriseringsapparat, som den bruger til at

blive skudt rundt omkring i cellen, og ind i andre

naboceller som så bliver inficeret. I alt forårsager

Shigella ca. 165 millioner årlige tilfælde af

dysenteri, og ca. 1 million dødsfald - næsten

udelukkende i udviklingslande

Nekrolog: En skøn fugl er for evigt død, madagaskar snepen

2010-05-27T05:19:00.000-07:00

Den yderst sjældne fugl Madagaskars alaotra-lappedykker er af eksperter blevet erklæret for uddød. Ja kære læser, du hørte rigtigt, uddød. Det er et faktum vi ornitolog-nekrologer er ganske glade for, nu kan vi så skrive en lille tekst. Men det er nu en skam for os alle. Hvil i fred kære Madagaskars alaotra-lappedykker, Tachybaptus rufolavatus.

Ornitolog-nekrolog Tøger Torkel, cand. cons.

læs mere på Politiken

Syre-base titrering. Indstilling af saltsyre

2010-05-27T05:12:00.001-07:00

Formål

Bestemmelse af koncentrationen af saltsyre i en ukendt opløsning, ved indstilling overfor en urtiter substans (primær standard).

Metode

En kendt mængde af Tris, med en kendt koncentration, titreres med den ukendte opløsning af HCl.

Teori

Et mol saltsyre reagerer med et mol Tris. Analyserne med saltsyre har en molaritet på mellem 0,08 og 0,12 M, og herudfra har vi beregnet det omtrentlige omslagspunkt til at være ved 16,5 ml tilsat HCl (ud fra den oplysning, at forholdet mellem stofmængden af Tris og HCl er 1:1 og at saltsyrens koncentration gennemsnitligt er 0,1 M).

Reaktionsligninger

Stofligning:

(HOCH₂)₃C-NH₂ _(aq) + HCl_(aq) ® (HOCH₂)₃C-NH₃⁺ _(aq) + Cl^-_(aq)

Ionligning:

R-NH₂ _(aq) + H⁺_(aq) ® R-NH₃⁺ _(aq)

Resultater

Vi valgte den ukendte saltsyre nr. 4.

Grovtitrering:

- Massen af Tris: 1,5448 g – 1,3251 g (bakkens vægt + rest) = 0,2197 g

- Vi titrerede 15.5 ml HCl

1. nøjagtige titrering:

- Massen af Tris: 1,5109 g – 1,3251 g (bakkens vægt + rest) = 0,1858 g

- Vi titrerede 12.8 ml HCl

2. nøjagtige titrering:

- Massen af Tris: 1,5615 g – 1,3197 g (bakkens vægt + rest) = 0,2418 g

- Vi titrerede 16.9 ml HCl

Beregninger

Vi beregner koncentrationen af den ukendte saltsyreopløsning:

Grovtitrering:

Vi beregner først n_(tris):

Som nævnt tidligere reagerer saltsyre og tris 1:1, så

n_(tris) = n_(HCl) = 0,0018 mol

Så koncentrationen af saltsyre bliver da:

1. nøjagtige titrering:

Vi beregner først n_(tris):

Så koncentrationen af saltsyre bliver da:

2. nøjagtige titrering:

Vi beregner først n_(tris):

Så koncentrationen af saltsyre bliver da:

Gennemsnit af de 3 bestemmelser:

Diskussion

Vores forsøg var meget vellykket. Grovtitreringen tydede på, at vi havde en saltsyre med koncentrationen på 0,12 M. Og efter at have lavet to nøjagtige titreringer, fik vi underbygget antagelsen, og vi konkluderer dermed, at vores ukendte saltsyre (IV) har koncentrationen 0,12 M.

Øvelse 3.b: Syntese af jern(II)sulfat heptahydrat

Formål

Fremstilling af jern(II)sulfat heptahydrat FeSO₄×7H₂O.

Metode

Jern-søm opløses i svovlsyre under hydrogenudvikling og dannelse af jern(II)sulfat i opløsning.

Teori

Jern er mindre elektronegativt end hydrogen, og derfor vil der blive dannet jern(II)-ioner i opløsningen med svovlsyre. Vi bruger et overskud af jern, som bevirker fældning af metaller, der er mere elektronegative end jern, samt hindrer oxidation af Fe²⁺ til Fe³⁺.

Reaktionsligninger

Ionligning:

Fe _(s) + 2 H⁺ _(aq)→ Fe²⁺ _(aq)+ H_{2 (g)}

Stofligning:

Fe_(s) + H₂SO_{4 (aq)} + 7 H₂O _(l) → FeSO₄×7 H₂O_(s) + H_{2 (g)}

Følgende reaktion vil forløbe ved oxidation med luftens oxygen:

2 H₂O_(l) + 4 Fe²⁺_(aq) + O_{2 (g)} + 8 OH^- _(aq) → 4 Fe(OH)_{3 (s)}

Resultater

Massen af jernsøm: 4,95 g

Mængde tilsat svovlsyre: 4 ml

Udbytte af jern(II)sulfat heptahydrat: 12,88 g

Beregninger

	Fe_(s)	+	H₂SO_{4 (aq)}	+	7 H₂O _(l)	→	FeSO₄×7 H₂O_(s)	+	H_{2 (g)}
m	4,95 g						20,02 g
M	55,85 g/mol						278,022 g/mol
n	0,0886 mol		0,072 mol				0,072
V			4 ml
c			18 M

Som man kan se, er svovlsyren den begrænsende faktor.

Det teoretiske udbytte er: 20,02 g.

Udbytteprocenten:

Diskussion

Som det ses, har vi fået en forholdsvis lille udbytteprocent. Dette skyldes hovedsageligt, at reaktionen ikke nåede at løbe til ende, for da vi stoppede kogningen var der stadig stor hydrogenudvikling omkring sømmene, og vi tror, at hvis vi f.eks. havde givet det en halv til hel time mere, så var der blevet dannet en del mere FeSO₄×7H₂O. En anden lille fejlkilde er, at man under forsøget (specielt filtreringen) kan miste lidt af stoffet.

Øvelse 3.c: Reagensglasforsøg

1. forsøg

- 4 M NH₄Cl:

pH aflæses til ca. 5.

Reaktionsligninger:

NH₄Cl _(aq)→ NH₄⁺ _(aq) + Cl^- _(aq)

NH₄⁺ _(aq) + H₂O _(aq) ⇌ NH₃ _(aq) + H₃O⁺ _(aq)

pH beregnes til:

Som det ses er der ikke stor afvigelse mellem målt og beregnet pH værdi.

- 2 M NH₃:

pH aflæses til ca. 11.

Reaktionsligning:

NH₃ _(aq) + H₂O _(aq)⇌ NH₄⁺ _(aq) + OH^- _(aq)

pH beregnes til:

pH værdierne er meget tæt, taget i betragtning at det højeste vi kunne måle med indikatorpapir var 11.

2. forsøg

Vi så hverken farveskift eller bundfald, men der skete en gasudvikling, og vi målte pH i gassen til 11.

Ionligning:

NH₄⁺ _(aq) + OH^- _(aq) → NH₃ _(g) + H₂O _(l)

Stofligning:

NH₄Cl _(aq) + NaOH _(aq) → NH₃ _(g) + H₂O _(l) + NaCl _(aq)

Når vi så måler at gassen har en pH på ca. 11, passer det jo meget godt med, at det er ammoniak på gasform der bliver dannet.

3. forsøg

Farveskift: klar lyseblå → blå (uklar/grumset) → mørkeblå (klar)

Bundfald: 1 dråbe NH₃medfører mørkeblåt bundfald, og 6 dråber opløser bundfaldet.

Reaktion:

Når kobber(II)sulfat opløses. Kobberionen er (lyse)blå i vand:

CuSO₄ _(s)® Cu²⁺_(aq) + SO₄^2-_(aq)

Ammoniak er en svag base:

NH₃_(aq) + H₂O_(l) ⇌ NH₄⁺_(aq) + OH^-_(aq)

Tilsætning af ammoniak til kobber(II)sulfat giver først et bundfald af blåt kobber(II)hydroxid:

Cu²⁺_(aq) + 2 OH^-_(aq) ⇌ Cu(OH)_{2 (s)} (*)

Ved overskud af ammoniak dannes den dybt mørkebå kompleksion tetraamminkobber(II)-ion:

Cu²⁺_(aq) + 4 NH₃_(aq) ⇌ Cu(NH₃)₄²⁺_(aq)

Herved forskydes ligning (*) til venstre, kobber(II)hydroxidet opløses, og der fås en meget mørkeblå opløsning:

Cu(OH)₂ + 4 NH₃_(aq) ⇌ Cu(NH₃)₄²⁺ + 2 OH^-

4. forsøg

Farveskift: klart → mælkehvidt → klart

Bundfald: 1 dråbe NH₃ medfører hvidt bundfald, og 7 dråber medfører at bundfaldet opløses.

Når zinksulfat opløses:

ZnSO₄ _(s)® Zn²⁺_(aq) + SO₄^2-_(aq)

Tilsætning af ammoniak til zinksulfat giver først et bundfald af hvidt zinkhydroxid:

Zn²⁺_(aq) + 2 OH^-_(aq) ⇌ Zn(OH)_{2 (s)} (*)

Ved overskud af ammoniak dannes den komplekse ion tetraamminzink(II)-ion:

Zn²⁺_(aq) + 4 NH₃_(aq) ⇌ Zn(NH₃)₄²⁺_(aq)

Herved forskydes ligning (*) til venstre, zinkhydroxidet opløses, og der fås en klar opløsning:

Zn(OH)₂ _(s) + 4 NH₃_(aq) ⇌ Zn(NH₃)₄²⁺ + 2 OH^- _(aq)

Sumpskildpadder i Danmark - biologirapport

2010-04-25T14:20:00.000-07:00

Formål

Der er blevet observeret Europæiske sumpskildpadder (Emys orbicularis) i Danmark, nærmere bestem ved Salten Å (vi kigger på to herfra) og i Igelsø. Spørgsmålet som rejser sig er så, hvorfra kommer disse? Vi er blevet præsenteret for to teorier, men en tredje eksisterer:

1. En naturvejleders overbevisning om at sumpskildpadden har overlevet i Midtjylland, og ikke er uddød for 2000 år siden, som ellers antaget. De skulle efter hans udsagn være en lille population, af den oprindelige danske (Nordeuropæiske) underart. Denne overlevelse skulle ske uden egentligt beskrevne observationer.

2. At det er købte kæledyr som enten er sat ud i få eksemplarer, eller at de systematisk er blevet sat ud, slægten skulle så være af de fra Balkanområdet, nærmere bestemt Serbien og Ukraine, da det er disse man kan købe i dyrehandlere.

3. En tredje teori, som vi dog ikke får direkte beskrevet, er den at det er en ny underart, eller race, af de udsatte som på de år der skulle være sat dyr ud (hvilket ikke kan være mere end 100 år, hvis overhovedet) skulle have evolutioneret sig til en underrace. Dette ville kun kunne forekomme hvis individet muterede, dette er sandsynligt, men sandsynligheden må siges at være så lille at denne teori, uden videre kan forkastes.

Man kan sige meget om den første teori, hvis jeg skal komme med en kommentar, ville jeg umiddelbart kalde det for pop-biologi, da denne teori vækker stor medieinteresse, men ikke umiddelbart har det store i sig. Da denne naturvejleder som vi bliver præsenteret for ikke kommer med nogen konkrete beviser, men bare en masse indicier og postulater. Dog kan man sige at den er blevet bredt accepteret, eksempelvis kan det nævnes at på et ellers så informativt online leksikon som wikipedia, kan man læse; ”Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) blev genopdaget i Danmark, Midtjylland i 1997.” Her må man sige at de antyder, at det ikke bare er nogle få udsatte eksemplarer, men en egentlig population.

Vores formål med denne øvelse er så, at fastlægge, hvorfra disse observerede skildpadder egentlig er fra. Vi har DNA fra Salten Å, Polen, Ukraine, Grækenland og Serbien. Hvis deres DNA matcher med dem fra Balkanområderne, må man konkludere at de er udsatte, hvorimod, er de forskellige kan man sige at de er overlevende eksemplarer fra den 2000 år gamle Midtjyske underart.

Teori

Der er en del teoretisk stof, som skal frem her, så jeg har valgt at opdele det i disse 4 underemner:

· Europæisk sumpskildpadde:

Den Europæiske sumpskildpadde, Emys orbicularis er en skildpadde som findes i Syd- og Centraleuropa, Vest Asien og Nord Afrika, men da denne har så store udbredelsesområder beskriver man ofte den europæiske som en undeart ved navn Emys orbicularis orbicularis for at kunne skelne mellem den og en anden også udbredt underart Emys orbicularis orientalis.

Den lever i langsomt rindende vand, og overvintrer i op til 7 måneder. Den ligger æg, som mange andre krybdyr, og for at disse skal kunne udklække, skal sommerens varmeste måneds gennemsnitstemperatur være over 18 °C.

· Elektroforese og restriktionsenzymer:

En elektroforese er en slags sining af DNA-stykker. Men før man kan gå i gang med elektroforesen, skal man ha klippet sit DNA i stykker. Til dette bruger man restriktionsenzymer, der er specielt designet til at klippe efter en speciel kode. De enzymer vi brugte hedder ECO R1 og PST R1, og disse klipper henholdsvis ved G eftf. af AATTC og ved CTGCA eftf. af G, dette ser således ud:

Når man har klippet DNA’et i mindre stykker tilsætter man en tung markørbuffer, så man senere i forsøget kan se, hvor langt DNA-stykket er vandret.

Gelen, den såkaldte si, er lavet af agarose, deioniseret vand og gel buffer. Agarose er som navnet antyder et sukker (kulhydrat), som er udvundet af japanske rødalger. Mængden af agarose afgør hvor tæt ”filtret” bliver, har man små sekvenser af DNA ønsker man et tæt filter, og man tilsætter derfor meget agarose. Da vi skulle fremstille den opløste vi 0,5 gram agarose i 50 mL TAE buffer (se nedenstående), og opvarmer denne i mikrobølgeovn så de to substanser smelter sammen. Derefter hældes den stadig flydende gel ned i karret hvor den størkner.

Når man har afsat sit DNA materiale i gelen sætter man strøm til hver ende af badet. I den ene ende er anoden (positiv elektrode) og i den anden er katoden (negativ elektrode). Man har vendt gelen sådan, at den ende man har afsat miks i vender væk fra anoden. Dette er fordi DNA-molekylerne er negativt ladede, så de vil vandre mod anoden. Vandringen gennem gelen foregår i forskellige tempi afhængigt af molekylets størrelse. Jo større molekylerne er jo langsommere bevæger de sig gennem gelen. Grunden til man har tilsat markørbufferen, er at den altid vil bevæge sig hurtigere end nogle af DNA-molekylerne, så når markøren er kommet ned til den anden ende slukker man for strømmen.

· PCR, farvemarkøren og TAE bufferen:

Et enkelt kritisk problem i dette forsøg er mængden af DNA materiale, for at kunne lave en ordentlig elektroforese, som skal give et realistisk billede, har man brug for meget DNA materiale. Har man ikke det, kan man bruge en molekylærbiologisk opformeringsmetode som kaldes PCR, Polymerase Chain Reaction (Polymerase kæde reaktion) som blev opfundet så tidligt som 1983 af Kary Mullis, som 10 år senere modtog Nobels Kemipris for netop denne opdagelse. Som navnet antyder, er det en kunstigt fremstillet replikationsmetode. Den er relativt simpel, jeg har prøvet at illustrere det i nedenstående figur:

· Trin 1: DNA’et hældes ned i en beholder, sammen med polymerase og frie nucleotider.

· Trin 2: Hele substansen opvarmes til lidt over 65 °C, (på BIO RAD maskinen er det nærmere 90 °C) ved denne temperatur brydes hydrogenbindingerne mellem nucleotiderne i DNA’et nemlig. Og der er ingen risiko for at skade nucleotiderne da disse først smelter ved +300 °C

· Trin 3: Substansen nedkøles igen til under 65 °C, hvorefter de frie nucleotider har sat sig på de frie pladser i DNA’et, og man på denne måde nu har fremstillet 2 ens DNA strenge, denne sekvens kan gøres igen, og hver gang fordobles antallet af DNA stykker.

Den farvemarkør jeg nævnte i teoriafsnittet om elektroforese, skal som sagt angive hvor langt DNA stykkerne er nået i gelen, de skulle jo nødig vandre helt igennem den. Dette forudsætter at stykkerne i markøren er mindre end de mindste DNA stykker. Men det er også lavet sådan i vores forsøg, så markøren har en hastighed på 500bp, som svarer til en sekvens på 500 basepar. De streger denne markør laver, vil kunne ses med det blotte øje, så man som sagt ved hvornår man skal slukke.

TAE-bufferens (Tri-Acetat-x) essentielle rolle er at holde DNA’ets pH stabilt på 7.6. Dette skal gøres fordi en pH værdi på 7,6 sikrer at DNA’et forbliver negativt ladet. Billedet til højre viser AMP Adenosine monophosphat, som er en nucleotid, og man kan se den negative ende med O^-.

· Størrelsesmarkøren:

I dette forsøg er det vigtigt at kunne sammenligne størrelsen på de udskårne DNA stykker, så for at have en reference bruger man en såkaldt størrelsesmarkør, som i dette tilfælde er en DNA-størrelsesmarkør. Det DNA vi brugte stammede fra en virus, og vi må formode at det er en virus som forskere har bestemt hele dens genom, og derfor alle basesekvenser. Så da vi kender størrelsen på alle fragmenterne, og måler på hvor langt de er vandret i gelen, kan vi lave en graf i et enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Dette viser antallet af basepar op ad 2. aksen, og antal vandrede mm. i gelen, ud af 1. aksen. Resultatet ses i afsnittet: ”resultater”.

Metode

jf. øvelsesvejledningen.

Fejlkilder

Under forsøget kom vi til at hælde TAE bufferen ned i røret til sidst. Af den grund blev vores DNA-prøver en smule udtværet. Men dette ændrede ikke på resultatet, som i sidste ende blev det bedste, set i forhold til de andre gruppers. En fejl er det, men måske en forbedrende én af slagsen.

En anden mulig fejlkilde, som dog ikke er dokumenteret, kunne være at gelen ikke er fuldstændig homogen, men at koncentrationen af sakkarose kunne være bare en brøkdel større i nogen områder af gelen, dette ville så føre til udsving i vandringen.

Resultater

Jeg har valgt at bruge fabrikantens (BIO-RAD) billede af gelen, da dette vil give de mest korrekte resultater.

1: Størrelsesmarkør

2: Salten 1

3: Salten 2

4: Polen

5: Ukraine

6: Grækenland

7: Serbien

Her ses resultatet fra regressionen over vores virus-DNA:

Den blå linie som ses, er eksponentiel regression, og den funktion man får ud af den er tegnet med tynd stiplet linie.

Jeg har så lavet en forskrift, så man kan udregne antal basepar ud fra antal vandrede mm. Jeg har dog valgt at udelukke det første punkt med 23.130 basepar, da denne afviger fra den ellers rette linie i det enkeltlogaritmiske koordinatsystem, men med de andre resultater kommer forskriften til at se således ud: , hvor f(x) er antallet af basepar, og x er antal vandrede mm. Ud fra denne model, og de målte afstande fra gelen, kan man opstille et skema, som viser de forskellige bånds basepar for de forskellige skildpadders DNA:

Salten 1	Salten 2	Polen	Ukraine	Grækenland	Serbien
3648	2820	2970	3821	3189	2969
2969	1112	1773	3078	2620	2070
740	862	1117	740	1061	1116

Diskussion

Kigger man på skemaet over sumpskildpadder og deres basepars størrelser, kan man relativt nemt fastslå, at skildpadden ”Salten 1” er udsat, og at den oprindeligt stammer fra den Ukrainske underart. Den største forskel i basepar mellem de to, er på 173 basepar. Man må sige at det er relativt lidt, da 173 basepar næsten ingenting er, og vi fastslog at der var en usikkerhedsmarkør på ca. 100-200 basepar. Når vi så ser på Salten 2 ser det straks værre ud. Den har ingen umiddelbare ligheder med nogen af de andre. Dette er en kraftig indikation at den stammer fra den oprindelige nordeuropæiske underart, som ellers var regnet for uddød for 2000 år siden. Men man må sige til resultatets forsvar, at hvis bare populationen er lille nok, vil den have været meget svær at få øje på i den vilde natur. Skildpadden overvintrer som sagt i 7 måneder, og der er ellers her vegetationen omkring søer og åer er delvist væk, således at man nemt ville kunne spotte den. Det skal også siges at det er et natdyr, og føler den sig bare det mindste truet, glider den stille og lydløst ned i vandet.

Et andet faktum som man kan se ud fra gelen, er at de alle er meget nært beslægtede, dette vidste vi dog på forhånd, men det er tydeligt illustreret i skemaet i det at de alle har en DNA sekvens omkring 3000 basepar. Nærmere bestemt er gennemsnittet af de bånd på 3016, og den største afvigelse fra dette er Grækenland med 173 basepar, og igen ligger dette inden for usikkerhedsmarkøren.

Vi fik indledningsvist af vide, at; ”… hvis sommerens varmeste måneds gennemsnits temperatur bliver under 18°, kan deres æg ikke klækkes” Dette faktum undersøgte jeg, og fandt fra DMI’s hjemmeside en afbildning af Midtjyllands klima fra 1961 til 1990:

Og som det tydeligt fremgår af den mørke streg som angiver middeltemperaturen har gennemsnitstemperatu-ren i den varmeste måned (juli med et gns. på 15,4° C) ikke været i nærheden af de påkrævede 18° C, så det giver et dilemma. Enten må man helt forkaste vores resultater, som ellers kraftigt tydede på at de stammede fra den oprindelige danske underart, eller også må man vælge at se bort fra det faktum, at der i en årrække på 29 år, ikke har været en middeltemperatur på 18° C.

Hvis vores restriktionsenzymer ikke havde virket ville vores gel have givet os et meget dårligt billede at arbejde med, for i og med at der ikke ville blive klippet nogen steder i DNA’et, ville det blive én meget lang basesekvens, som ville bevæge sig meget lidt i gelen, da agarosemængden er tilpasset meget mindre stykker. Derfor ville vi blot se én stor streg lige ude for brønden, og vi ville ikke kunne bruge dette resultat til noget.

Konklusion

Nu da jeg er nået til konklusionen, burde jeg have ét endegyldigt svar. Dette er bare ikke tilfældet. Jeg har to modstridende argumenter: Vælger man blot at kigge på gelen, vil jeg fastslå at sumpskildpadden Salten 1 er en udsat ”stakkel”, da dens sammensætning af DNA-sekvenser minder slående meget om den fra Ukraine, hvilket også er den man kan købe i de danske dyrehandlere. Og Salten 2, er en overlevende underart, som har levet i delvist skjul i 2000 år.

Vælger man derimod også at kigge på grafen fra DMI, ser vi her det modstridende argument. Der har i perioden 1961-1990 ikke været én juli med en gennemsnitstemperatur på de påkrævede 18°. Dette indikerer så, at det ikke er en overlevende og fødedygtig population, da den simpelthen ikke ville have nogen måneder som er varme nok til udklækkelse af dets æg.

Jeg vil dog sige, at skal dette forsøg blive en succes, må vi bortkaste argumentet med de nødvendige 18°, da dette helt spolerer det ellers så fine resultat; at der findes en overlevende vild sumpskildpadde i Danmark. Eller også skal vi vende den om, og finde en løsning på dette problem. Og en mulig teoretisk løsning på problemet kunne være, at skildpadden har været udsat for et selektionspres, som skulle forfordele evnen til at lægge æg som kan udklækkes ved lavere temperaturer, således at der simpelthen er sket en evolution i forhold til de sumpskildpadder i Sydeuropa. Dette ville give særdeles god mening.

Naturen i design

2010-04-25T14:16:00.001-07:00

Hvis vi kigger på et område som fx et stykke uberørt skov, kan alle blive enige om (hvis de da ikke tror at et gigantisk spagetti monster har skabt jorden) at alt der foregår, foregår som følge af evolution. Grunden til at træerne ikke er en tyve centimeter høje, og egern ikke er neongrønne er, at de igennem millioner af år, pga. den naturlige selektion, nogenlunde har ramt, hvad der må være det optimale. Hvis et egern blev født med en selvlysende neongrøn farve, ville det ikke kunne gemme sig fra rovdyr, hurtigt blive spist, ikke få nogen unger og den selvlysende egenskab ville stoppe der.
Men gælder evolutionen og den naturlige selektion ikke også andre steder end i den uberørte natur? Fx indenfor design. Lad os sige jeg lavede et krus. Når jeg laver et krus, vil jeg bruge meget af den erfaring, jeg i forvejen har til at bedømme hvilke krus, der er ergonomisk rare at holde i hånden - den rigtige volumen osv. osv. Den erfaring har jeg hovedsageligt fra andre krus, jeg har haft, eller måske bare et jeg har set i en bog. Jeg er godt klar over, at man kan få inspiration fra rigtig mange andre steder end andre krus, men for at dette tankeeksperiment skal fungere, bliver man nok nød til at skære kanter ekstra hårdt op, og andre kopper vil om andet, i de fleste tilfælde, være en stor inspirationskilde. Lad os derfor sige, at min nydesignede kop vil være summen af alle de gode egenskaber, som de kopper, der har krydset min vej, besidder. Hvis min kop ender med at opfylde de kriterier, der gør det til en god kop, vil den sandsynligvis blive en succes. Så vil den blive produceret i et stort antal og den vil komme i bøger, på internettet osv. På den måde vil en hel masse mennesker lære denne kop at kende, og nogen af dem vil måske være designere, der designer endnu en kop, som tager nogle elementer fra min kop. Hvis min kop viser sig ikke at fungere og bliver et flop, vil den ikke blive produceret i særligt højt antal, ikke komme i bøger og på internettet og vil, som det neongrønne egern, ikke føre sine egenskaber videre.
Altså kan man sige, at den naturlige selektion også er gældende for designs. Hvis man så mennesket og kulturen som en del af naturen, ville dette måske virke oplagt. I så fald ville alt blandt mennesker, som det jo er i ”naturen”, kunne forklares ved hjælp af naturlig selektion. Men da mange ser denne kløft mellem naturen og kulturen, falder det os måske slet ikke ind naturligt at drage denne konklusion.

stamtræ for fisk

2010-04-25T14:16:00.000-07:00

Formål

Formålet med denne undersøgelse, og dertilhørende resultater, er at bestemme slægtskabet for en række fisk og skaldyr. Dette skal gøres dels for at få indsigt i metoden, som er elektroforese med proteiner i stedet for kernemateriale, men også til dels for at lave nogle evolutionære betragtninger, for i sidste ende at komme frem med et stamtræ.

Teori

Kort om evolution og arvelighedslære

Hvis man ser sammensætningen og mangfoldigheden af dyrene på jorden ud fra et Darwinistisk synspunkt, er man af den opfattelse af alle dyrene, er skabt ud fra den samme stamfar, som her ville være en lille procaryote organismer. Denne organisme skulle så have mangfoldiggjort sig til en masse nye arter, som igen skulle have udviklet sig til nye arter og underarter. Grunden til at der så i dag er et så rigt dyreliv med fugle, fisk og landdyr er, at alle disse individer har haft selektionspres for at forskelliggøre sig fra sine artsfæller, således at de var bedre i stand til at udnytte en specifik niche. Som et eksempel på dette har vi giraffen, Giraffa camelopardalis, den lever primært af bladene på de høje akacietræer, som ingen andre kan nå. Den oprinder fra Okapien hvor der så har været et selektionspres for at udskille sig, nichedifferentiere, fra okapien, således at den vil kunne nå de høje blade, og man har så på den måde, igennem lang tids forløb, skabt to arter. Dette eksempel med giraffen skal dog ikke ses som Jean Baptist Lamarc gjorde det, med at igennem giraffens liv, vil den få længere hals, men at der opstår spontane mutationer, som gør at den for længere hals, og at dennes afkom vil have bedre overlevelsesmuligheder som følge af mere mad, og dermed føre genet/egenskaben med sig.

Ser man på dette ud fra et molekylærbiologisk synspunkt, kan man bruge det til at studere deres oprindelse, man kan se på hvilke proteiner de forskellige individer har, og derfra blandt andet finde ud af hvor gammelt proteinet er, og hvilke dyr der er i familie med hvem. Hele denne gren af biologien, altså arvelighedslæren, eller genetikken er altså studiet levende organismers oprindelse deres udvikling og nedarvede egenskaber gennem undersøgelse af gener. Med andre ord betydningen af arv og variation når en organisme skabes og udvikles. Og den fik primært sin oprindelse da man begyndte at interessere sig for, hvorfra mennesket stammer.

Analog og homolog udvikling

Da man begyndte at klassificere dyrene på jorden, i et forsøg på at lave et universelt stamtræ, havde man brug for at vide, hvilke dyr der var i familie med hvem, og hvor tæt i familie de var, så man kiggede på deres ligheder. Og man kiggede på lighederne blandt dyrene ud fra to forskellige kriterier: Homolog, som er et udtryk for at de har samme stamfar, og derfra en fælles arv. Altså er en egenskab ens hos to dyr, fordi deres fælles stamfar har haft egenskaben. Analog er det modsatte, her ser de ens ud, ikke fordi de har samme stamform, men fordi de i evolutionens forløb har udviklet de samme egenskaber, denne form for udvikling kaldes også for konvergent udvikling. Modstykket til denne form for udvikling hedder divergent udvikling, og er et udtryk for to dyr, som homologt er i samme klasse (samme stamform), men som er forskellige da de har udviklet sig i to forskellige retninger.

Arters proteinsammensætning

Det spændende ved arters proteinsammensætning er at man ud fra denne, kan se hvorfra de stammer, man kan også temmelig præcist datere proteinets alder, fordi hvis to dyr, eksempelvis fisk, har det samme protein, så er det det samme protein, forstået sådan at de to proteiner i princippet godt kunne opstå som følge af mutationer, uafhængigt af hinanden, men at sandsynligheden for dette er meget tæt på nul. Altså hvis man finder det samme protein i to arter, kan man med sikkerhed sige at de har samme stamfar, men udelukkende ud fra sammenligningen af proteiner, kan man ikke nødvendigvis sige noget nærmere om, hvornår de har udviklet sig væk fra deres fælles stamform. Eksempelvis har vi i forsøget inkluderet en aktin-myosin proteinopløsning, og det spændende ved dette er, at det er et af de essentielle muskelproteiner, som menneskets muskelvæv er opbygget af. Har fiskene også dette, kan man sige en masse om proteinets alder, for det er jo som sagt rigtig lang tid siden, at menneskets stamform, og fiskens, forskelliggjorde sig fra hinanden.

Noget andet som proteinerne jo også viser, er sammensætningen af DNA’et, da det jo er DNA som i sidste ende koder for, hvilke proteiner en given celle kan producere.

Metode

jf. øvelsesvejledningen.

De fisk og skaldyr vi brugte til vores forsøg var som følger:

1. Reje(saltvands) - Dendrobranchiata

2. Taskekrabbe - Cancer pagurus

3. Torsk – Gadus morhua

4. Gråsej - Pollachius virens

5. Sild – Glupea harengus

6. Fjæsing - Trachinidae

7. Hellefisk - Reinhardtius hippoglossoides

8. Rødspætte - Pleuronectes platessa

Hypotese

Før man fik adgang til de avancerede molekylærbiologiske redskaber vi har i dag, lavede man stamtræer ud fra andre kriterier. Man kiggede først og fremmest på udseende og levested, jeg har også tænkt mig, som en hypotese, at lave et stamtræ ud fra disse kriterier, for så senere at se hvor præcist det er i forhold til den molekylærbiologiske metode.

For at kunne opstille et nogenlunde realistisk stamtræ, er vi nød til at undersøge forskellige leveforhold for de forskellige fisk og skaldyr. Det første vi kan se er, at de alle er saltvandsfisk, dette er ikke så væsentligt i forhold til muskelproteiner, men hjælper med at forstå deres oprindelse. Man kunne således forestille sig at der engang i tidernes morgen, har været en forgrening mellem de fisk som levede i ferskvand, og de som levede i saltvand.

For det andet kan vi se at de alle har gæller, dette er selvfølgelig også en egenskab som er speciel for netop fisk og skaldyr, en simpel observation, som dog viser at de alle har samme stamfar, som dog igen ligger langt tilbage. Men det er jo netop ikke alle havlevende dyr som har gæller, eksempelvis skildpadder, saltvandskrokodiller, hvaler og sæler.

Resultater

Nedenfor ses en scanning af den gel, som den så ud efter elektroforesen. Vi havde to billeder at vælge imellem, dette var det kraftigste rent farvemæssigt, og jeg har valgt det af netop denne grund. For den anden gel, var båndende meget svage, og det var derfor sværere at skelne mellem de forskellige individuelle bånd. Det synes jeg man kan bedre på denne.

Brøndene indeholder følgende:

1: Kalejdoskop-standard 2: Myosin-Aktin standard 3-10: fisk (jf. metode for rækkefølge).

Man kan så nu bestemme et protein tilnærmelsesvist ud fra denne model(fig.5.). Kender man dens vægt, kan man se hvor meget den skulle have vandret, og omvendt, kan man finde dens vægt ved at se på vandringen. Dette kan vi bruge til at finde ud af hvilke proteiner, som er i hvilke fisk (jf. liste1).

Et protein, som kun rejen og taskekrappen har, ses som det bånd, der har løbet ca 8 mm og dermed 5 kD, dette svarer til thymosin. Rejen og taskekrappen har dermed begge det protein, som igen af de andre fisk har, dette giver anledning til en fælles stamfar, som har udviklet sig væk fra fiskene. Et bånd som næsten alle fiskene og skaldyrene har, og som er vandret ca 4,6 mm, kan være nebulin. Det at de alle har et bånd på dette sted, fortæller om at proteinet her må være meget gammelt, da det har været tilstede, i de nu forskellige arters fælles stamfar, selve proteinet arbejder også i samarbejde med aktin, som jeg også senere vil vise at de alle har, så altså, har man det ene, har man også ofte det andet, ellers ville proteinet (i dette tilfælde aktin) ikke fungere optimalt, hvis det da overhoved ville fungere. Noget af det første man får øje på, er at de alle har et bånd som har vandret 4 mm, dette er ifølge vores model myosin. Dette er ligesom aktin et gammelt protein, da det optræder i alle arterne. Noget andet som også er helt unikt ved myosin/aktin-sammensætningen hos alle fiskene er, at det er de er de samme muskelproteiner som vi mennesker og de fleste dyr besidder. Dette fortæller os altså at det er et utroligt gammelt protein, for vores, fuglenes og fiskenes fælles stamfar har haft det, og denne stamfar ligger mange millioner år tilbage. Dette siger også noget om proteinernes status. De har været meget essentielle og vigtige for dyrene, og ikke nok med det, så har de også tilsyneladende fungeret optimalt i så mange år, for havde det ikke det, ville et andet og bedre muskelprotein have erstattet det rimelig hurtigt, og de med det andet og bedre protein ville have bedre overlevelsesmuligheder. Proteinet aktin, som også er et meget essentielt protein finder vi lidt længere nede, nemlig omkring 5,3 mm. Det er dog en smule utydeligt at se hvor mange der har dette protein, men ummidelbart ville jeg mene at det var de fleste. De to proteiner arbejder nemlig sammen, og den ene kan ikke fungere uden den anden og vice verca.

Hvis vi så nu går ind og ser på hvilke fisk der er i familie med hinanden, ser vi da hurtigt at torsken og gråsejen ligner hinanden meget, ikke blot af udseende, men især også i proteinsammensætning, men også silden har mange homologe bånd med de to. Det er derfor, ud fra denne betragtning, sikkert at sige at sejen og torsken er i familie, og at de har en homolog udvikling, silden derimod har udviklet sig til en anden niche, og via selektionspres og mutationer har den så og sige ændret retning set i forhold til torsken og gråsejen.

Hellefisk og rødspætte viser sig også ud fra proteinsammensætningen at være i familie, og dermed en homolog udvikling, de ligner stadig meget hinanden. Dog kan man sige at helledisken er en tidligere art, da dens øjne minder mere om en ”ordinær” fisk, som har øjne på begge sider, hvorimod rødspætten har begge øjne på samme side. Fjæsingen viser sig at også at være i familie med de to, da de har næsten ens bånd. Man kan dog se på mit tidligere stamtræ, at jeg ikke har placeret dem i samme artsgruppe, men dette er jo også gjort ud fra et rent udseendemæssigt synspunkt. Fjæsingen har derfor udviklet sig meget siden splittet mellem den og rødspætten. Dette fænomen med, at en fisk ikke ligner noget fra den art den i virkeligheden hører til, men at den i stedet ligner en anden gruppe kalder man for en polyfyletisk gruppe (altså den som det ligner at den hører til). Rejen og taskekrappen er af udseende meget forskellige, men dog har de nogle homologe bånd, som ingen af de andre har. (jf. opg. 2).

Diskussion

Der var kun en egentlig fejlkilde, men denne var dog også af ret stor betydning. Nemlig den at vores elektroforese ikke fik lov til at køre længe nok. Dette gør at båndene ikke har vandret så langt, og at der derfor ikke er så meget spredning på. En spredning mellem båndende ville ellers have gjort opgave 2 væsentligt lettere. Det er derfor også vanskeligt at bestemme hvilke fisk der har hvilke proteiner. Båndenes tæthed har også påvirket bestemmelsen af slægtskabet blandt fiskene. Det er dog også her vigtigt at fastslå, at selv om to bånd har vandret samme længde, er det ikke nødvendigvis det samme protein. For proteiner består som sagt af forskellige aminosyrer, og disses sammensætning af molekyler er indbyrdes forskellige, og deraf også deres vægt. Så man kan altså godt have to forskellige proteiner med den samme molekylevægt. Metoden til at bestemme slægsskab mener jeg ummidelbart, med mit begrænsede kendskab til andre metoder, er fin nok, hvis altså bare forsøget er godt lavet.

Pia Kjærsgaard nøgen

2010-04-25T14:10:00.001-07:00

Her ses Pia Kjærsgaard nøgen. Pia er fra naturens side blevet skænket en perfekt moden og kvindelig krop, der som en dansk kornmark bølger. En satirisk tegning og tekst af Troels Torkel, 2010

Georg Metz og Tøger Seidenfaden nøgne

2010-04-25T14:09:00.000-07:00

Her ses et, dog lidt uskarpt, fotografi af Georg Metz og Tøger Seidenfaden nøgne under et ferieophold i Brasilien.

Lene Espersen nøgen

2010-04-25T14:03:00.001-07:00

Her ses Lene Espersen fra de Konservative, ganske nøgen. Lene Espersen er igennem lang tid blevet betragtet som en smuk kvindelig figur, en leder for os alle. Dog er den satiriske tegning her censureret for at skåne sarte sjæle, tegnet af Troels Torkel

Helle Thorning-Schmidt nøgen

2010-04-25T13:56:00.000-07:00

Desværre er dette nøgenbillede af Helle Thorning-Schmidt, formanden fra Socialdemokraterne, en smule uskarpt, men man burde nogenlunde kunne se hvad der sker.

Proportioner/Disputs

2009-10-19T10:06:00.000-07:00

Med menneskets proportioner forstås forholdet mellem menneskets forskellige dele og forholdet mellem mennesker indbyrdes. Alt menneskeskabt, deriblandt alt design, bygger grundlæggende på de menneskelige proportioner. Udover det, ses forholdet i fibonaccis talrække, overalt på menneskekroppen:

Fibonaccis talrække ses også alle steder i naturen, fx forholdet mellem: Underarm og hånd, ledene i fingrene, længden og højden af ansigtet osv osv.

Da alt design bygger på menneskets proportioner, og menneskets proportioner har en forbindelse til fibonaccis forhold, må alt design også indirekte have et forhold til fibonacci. Alt naturligt/menneskeligt bygger også på fibonaccis relationer, og derfor må proportionerne også passe til menneskets proportioner.

Vi kan altså konkludere, at alt vi omgiver os med i hverdagen, teoretisk set passer til vores proportioner. Alligevel møder vi ting, som ikke passer til os.

Der er opstillet idealmål som bl.a. fibonaccitallene er udregnet efter. Problemet er bare at ingen opfylder disse mål. Fx burde jeg, hvis man regnede efter min hovedstørrelse være 1.84m. høj, men jeg er kun 1,80. Ens højde burde nemlig være den samme som 8 af ens hoveder placeret oven på hinanden. Der findes mange af sådanne regler, og selvom de ofte kommer tæt på, er et menneske aldrig et hundrede procent ideel.

Derudover har folk forskellige højder, og nogle har handicaps, som stopper dem fra at gøre, hvad andre mennesker gør. Derfor kan man, når man designer, ikke bare gå ud fra fibonaccis talrække og idealmålene, men man må lave produkter som virker på forskellige grader af abnormiteter: en stol der kan varieres i højde, bælter, en justerbar sadel, briller osv osv. Der findes produkter, som kan justeres meget og er tænkt til at kunne blive brugt af folk med mange og store abnormiteter, og der findes produkter, hvor brugeren skal tilhøre en meget specifik målgruppe.

Lidt om: Ritt Bjerregaard

2009-09-27T07:35:00.000-07:00

Jytte Ritt Bjerregaard blev født den 19. maj 1941 i København. Her voksede hun op som datter af tømrer Gudmund Bjerregaard og regnskabsføre Rita Bjerregaard. Hun stillede op til folketinget for Socialdemokratiet og blev valgt ind i årende 1971-1995 og 2001-2005. Her var hun henholdsvis undervisningsminister, socialminister og fødevareminister. Den 1. januar 2006 tiltrådte Ritt Bjerregaard som overborgmester i København.

Lidt om: Thomas Edison

2009-09-21T13:31:00.000-07:00

Thomas Alva Edison blev født den 11. februar 1847 og døde den 18. oktober 1931. Han var en entreprenant opfinder og forretningsmand. Blandt hans mange opfindelser står forbedringen af elpæren og fonografen som de formentligt bedste.

Her følger et længere citat på engelsk, som han gav til amerikansk TV i 1920:

"Before starting experiments on the incandescent electric light system, many memorandums were drawn up as to a general system that would permit a subdivision of the light into small units analogous to gas jets and with commercial economy superior to the prevailing gas system. The thought was, if it was to be successful, all the units must be worked in multiply. This necessitated the creation of lamps of very high resistance to diminish the enormous investment in copper if necessary, if lower resistance lamps were to be used. (For the safety??) This necessitated identifying hair-like filaments of high air-resistance material. On October twenty-first 1871, numerous experiments resulted in the production of a small unit lamp of comparatively enormous resistance. The filament being? under conditions of great stability after this result, I knew the problem approached commercial solution. As these lamp experiments continued, other parts of the general system was actively experimented upon. The dynamo, as then invoked, was extremely inefficient; the loss approaching fifty percent due to some misunderstanding among electricians which I never comprehended. However, these experiments produced a dynamo of which ninety percent of the energy was useful. Then meters for measuring the current were used by thousands of customers and also a host of accessories like underground conduit, circuits, sockets, et cetera were necessary to make a complete system of distribution, all of which was accomplish..."

Derudover er han især kendt for citeter: "Genialitet er 1 % inspiration og 99 % hårdt arbejde"

Partialtryk og lungeventilation

2009-09-20T04:27:00.000-07:00

Figur 1 (ej vist) viser lungeventilationen i hvile, som funktion af partialtrykket af dioxygen (O₂) i arterierne, og for at få en god model, har man holdt CO₂’s partialtryk konstant på 40 mm Hg. Som det tydeligt ses af kurvens krumning (hyperbel), er der med god tilnærmelse tale om en eksponentiel aftagning. Dette betyder, at befinder vi os yderligt på førsteaksen, med et partialt tryk på omkring 70 til 100+ mm Hg, er der ikke den store ændring i lungeventilationen, som vil ligge på ca. 8-10 liter pr. minut. Men bevæger vi os mere imod origo, stiger lungeventilationen mere markant, eksempelvis, hvis vi har et partielt tryk i arterierne på mellem 50 mm Hg og 30 mm Hg, er der tale om en stigning i lungeventilationen på godt og vel 15 (fra ca. 15 til 30, altså en fordobling) Grunden til at denne kurve ser ud som den gør, og at den ikke er lineær, hvilket man måske kunne have forventet ud fra en simpel hypotese, skyldes den famøse iltbindingskurve (jf. side 136 fig. 6.6, Fysiologi). Kurven for arterielt blod, som vores figur 1 også beskæftiger sig med, har en karakteristisk s form. En forsimplet anskuelse af iltbindingskurven viser hvordan hæmoglobinet specielle iltbinding har betydning for iltoptagelsen og iltafgivelsen. I lungerne udsættes blodet for et ilttryk på ca. 100 mm Hg, hvilket giver en iltmætning på ca. 98 %, altså næsten en 100 % mætning. Da kurven er flad i toppen vil et mindre fald ilttryk i alveolerne ikke ændre ret meget på iltmætningen i blodet. I iltforbrugende væv vil ilttrykket være væsentlig lavere (20-40 mm Hg), hvilket betyder at der her afgives ilt fra blodet til vævene. Lungeventilationen er et udtryk for hvor hårdt og hvor hurtigt man trækker vejret, sagt på en anden måde:

åndedrætsdybde * åndedrætsfrekvens = lungeventilation

Og det som gør, at denne ændres er vores åndedrætscenter, der ligger i den forlængede del af rygmarven, medulla oblongata. Men for at ændre vores ventilation skal der ske ret store ændringer i p(O₂). For da vi ved at trykket af CO₂, var konstant, kan ændringen i pH ikke være stor, men så kan man se, igen ud fra kurvens s form, at der også skal en ret stor ændring til, for at ventilationen øges.

Figur 2 (ej vist) viser det samme som figur 1, men i stedet for at den angiver ventilationen som funktion af ilt, er den her som funktion af carbondioxid (CO₂), og igen som i figur 1, holdes partialtrykket af O₂ konstant på 100 mm Hg. I modsætning til fig. 1, har denne kurve, noget det minder meget om en lineær linie. Det vil sige, at ændres trykket af CO₂ en smule, ændres ventilationen samme smule, i et specielt forhold. Og man kunne tro, som skitseret til venstre, at dette forhold ville være 1:1, og det ville det i og for sig også være, hvis vi ikke havde haft et kulsyre buffersystem, som fungerer således: Vores blodplasmas pH er stort set konstant på ca. 7,4 og de to vigtigste buffere til at holde denne konstant er: Hydrogencarbonat: HCO^-₃ og kulsyre: H₂CO₃. Deres proces kan forløbe to steder, i blodet og i erythrocytterne. Eneste forskel er, at processen i blodet har en meget lang forløbstid, med konstanten k=0,037s^-1, hvorimod hvis processen sker i de røde blodlegemer, fremskyndes processen af det zink(II)-holdige enzym: carbonid anhydrase, hvilket fremskynder hydroliseringsprocessen med ca. 10⁷ (i forhold til den tidligere nævnte k). Hele dette buffersystem gør så, at grafen ikke er er en ret linie med ligningen y = x, men snarere med y=0,n∙x.

Det som reelt set for ventilationen i lungerne til at forøges som følge af forhøjes pCO₂, skyldes de samme kemoreceptorer, som dog er mere reaktive over for CO₂, end de er for O₂. Dette giver den rette linie. Og det ses også på grafens 1.akse, at receptorerne er mere reaktive over for CO₂, da værdierne ligger, om man så må sige, tættere på hinanden, dette fortæller, at bare en lille andring i trykket, bevirker en relativt høj ændring i lungeventilationen. Grunden til, at intervallet på denne akse kun går fra 38 til 50, er at man ikke naturligt vil kunne finde forekomster med større tryk, dette ville kræve en form for ren forbrænding af organisk materiale, eksempelvis et bål af en art.

b: Hvis kroppens arbejdende væv udfører et hårdt arbejde, har dette vævs celler et stort behov for ilt. Og i og med de får denne store mængde ilt, producerer de en masse CO₂, som restprodukt fra respirationsprocessen. Og al denne kuldioxid vil kroppen gerne af med, derfor stiger trykket af CO₂ i venerne, som fører det afiltede blod tilbage til hjertets højre forkammer, hvor det herefter indgår i det lille kredsløb (lungekredsløbet), der vil derfor være en stor mængde CO₂i det venøse blod, og der vil ikke være et stort tryk af O₂, da det meste, hvis ikke al ilten er blevet brugt.

Grunden til, at vores arterielle partialtryk af CO₂ og O₂ ikke ændres meget, er at vores krop har forskellige mekanismer til at styre vejrtrækningen, således at der kan forsynes den behøvede mængde ilt, og dermed også kuldioxid, til de forskellige organer og væv i kroppen. Det primære system som styrer vores vejrtrækning er det tidligere nævnte åndedrætscenter, som styrer musklerne i mellemgulvet og omkring de 12 (på hver side) ribben. Og åndedrætscenteret får især sine signaler fra de H⁺ioner som dannes som følge af en hydrolyserende aktivitet i hjernen. Hjernen er nemlig omgivet af ca. 150 ml (der dannes dagligt ca. 500 ml, hvilket indikerer høj aktivitet, og dermed høj udskilning) cerebro-spinalvæske (CSF(eng.Cerebrospinal fluid)) og et stof som dog kan diffundere ind i denne væske er CO₂, som hydrolyseres i væsken, og derfor danner kulsyre, og dermed hydrogencarbonat og frie H⁺, hvilket giver lavere pH. CSF har ikke noget buffersystem, så en lille ændring i pH, vil straks påvirke de centrale kemoreceptorer i åndedrætscentret, og dermed skabe øget ventilation, og dermed ikke ændret partialtryk.

Kilder: Fysiologi (systime), Wikipedia.org

Genetiske sygdomme

2009-09-20T04:21:00.000-07:00

Hvis man snakker om hvad hyppigheden af gener for arvelige sygdomme kan påvirkes af, er der tre punkter de beder os betragte, disse er:

· En mere udbredt anvendelse af fosterundersøgelser: Dette kunne gøres sådan at forældrene ville kende til barnets skavanker og sygdomme, og ud fra disse kendskaber, eventuelt kunne afgøre om de ønskede abort.

· Øget genetisk rådgivning: Dette mener jeg burde hænge sammen med en undersøgelse af forældrene, så man kunne rådgive om eventuelle risici ved graviditet. Ser man på eksemplet fra før, hvor begge forældre bar på sygdommen, kunne man informere dem om at der i teorien ville være 25 % risiko for at få et barn med sygdommen, man kunne måske også gå til ekstremer, og ”splejse” par sammen, således at minimum et af dem, var homozygot dominant, således at de ikke ville kunne få børn med sygdommen, men som sagt, dette ville være et ekstrem.

· Bedre behandlingsmuligheder for patienter: Dette ville selvfølgelig være at foretrække, for så kunne man i princippet droppe de to ovenstående punkter. Havde man en kur/ medicin som kunne helbrede for diverse arvelige sygdomme, ville det være utroligt fordelagtigt. Den metode jeg ville se som bedst, ville være hvis man kunne gå ind og reparere i selve genet, og dyrke raske gener, og derefter sætte dem ind i stedet for det syge. En anden metode kunne være, at undersøge kvindens æg, og så udvælge de æg som havde fænotypen C, således at cystisk fibrose ikke ville kunne komme til udtryk.

Lidt om: Southern blot

2009-09-18T17:03:00.000-07:00

Southern blot er en molekylær genetisk metode til DNA bestemmelse, og den fungerer således:

Først adskiller man sine restriktionfragmenter ved gelelektroforese. DNA’et på gelen denatureres og overføres til en positivt ladet membran. DNA’et vandrer over på membranen, fordi det selv er negativt ladet, under ikke-sure forhold. Herefter fastgøres det til membranen ved hjælp af UV-bestråling eller opvarmning.

DNA’et udsættes så for en hybridiseringsprobe, som indeholder denatureret DNA-sekvenser magen til restriktionsfragmentet, man tester for. Disse sekvenser er mærket for eksempel med et fluorescent stof eller ved, at man har inkorporeret ³²P, som er radioaktivt, i DNA’ets backbone. Hvis membranen indeholder restriktionsfragmentet, man undersøger for, vil de hybridisere med probesekvenserne.

Citat: Benjamin Franklin

2009-05-25T08:44:00.000-07:00

Godt gjort er bedre end godt sagt.

De der vil opgive grundlæggende frihed for at købe en smule midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed.

Tåbelighed er visdom drevet for vidt.

Ord kan vise et menneskes vid, men handlinger dets betydning.

Den, der ikke formår at skjule sin visdom, er en tåbe.

Lidt om: Klaus Rifbjerg

2009-05-24T13:47:00.000-07:00

Klaus Rifbjerg, "signerer hans nye bog, ved navn Rod, den 14. november 2008 på den årlige danske bogmesse,BogForum (14.-16. november, 2008)", © www.mysona.dk

Klaus Rifbjerg blev født i 1931, og er en af danmarkshistoriens største forfattere.Han voksede op på Amager og debuterede med digtsamlingen ”Under vejr med mig selv” i 1956. Denne titel ”Under vejr med mig selv” betyder at finde ud af, hvem man selv er og hvorfor. Ud over at være forfatter, har Rifbjerg været redaktør og dernæst chefredaktør for Gyldendal. De fleste af Klaus Rifbjergs fortællinger omhandler unge mennesker, der vil overskride grænser. Han hører til under den skriverstil der hedder modernistiske forfattere. Disse forfattere gør

Et af Klaus Rifbjergs hovedværk er er den ”Den kroniske uskyld”, der udkom i 1958. Den handler om kærlighed og venskab. En dreng ved navn Janus er fortælleren. Han møder en dreng ved navn Tore, og de bliver gode venner. Tore forelsker sig i en pige, der hedder Helle, og alt er som det skal være – Bortset fra at Helle ikke vil i seng med Tore. Dette resultere i at Helles mor forfører Tore. Helle begår selvmord og Tore bliver indlagt på den lukkede afdeling.

Klaus Rifbjergs måske mest kendte citat:

”At blive voksen betyder jo ikke bare, at

man bliver højere og tykkere og måske får

job og en familie. Det betyder også, at

man udvikler sig og bliver en anden”.

Analyse og fortolkning af Elveskud

2009-05-24T13:45:00.000-07:00

Elveskud handler om en mand ved navn Oluf. Han skal i visen giftes den efterfølgende dag. Han rider ud en tur og møder her på vejen elverkongens døtre, elverpigerne. De byder ham op til dans, og lover ham alverdens gaver, hvis han blot vil danse med dem. Til trods for dette afslår han tilbudet om dansen. Elverpigerne bliver gale over han vender dem ryggen, og sender en forbandelse over ham. Han bliver ramt af forbandelsen mellem hans skuldreblade. Efter dette bliver han sat op på sin hest, af elverpigerne, og rider tilbage til hans borg. Ved borgens port står hans moder og venter ham. Han fortæller hende om elverpigerne, og hun opdager, at han er blevet elverskudt, da han kort efter, ved borg porten, falder dø om. Forbandelsen elverpigerne har kastet over Oluf gør, at ”sot og sygdom” vil følge ham. Den næste morgen, hvor brylluppet skulle have været, finder bruden Oluf. Olufs forbandelse kræver tre døde. Bruden dør lige efter hun har opdaget, at Oluf er død, og moderen død kort efter pga. sorgen over Olufs død.

Elveskud er en tryllevise. Man kan karateristere Elveskud som en tryllevise, fordi den opfylder mange krav for en. Elverpigerne er overnaturlige væsner, som pludseligt kommer ind i hans liv. De kommer ind i hans liv på et ganske bestemt tidspunkt. Oluf skal snart giftes. Hans skal tage et stort skridt. Han skal gå fra at være en ung dreng, hvor familien passer på ham, til at blive en selvstændig mand, med sin egen familie. Det er ofte denne del af et menneskes liv trylleviser beskæftiger sig med. Et andet karakteristisk træk for en trylleviser er den tragiske udgang på vise. Til trods for Oluf modstår elverpigerne, går det ham dårligt og han dør, sammen med hans brud og moder.

Man kan dele trylleviser ind i faser, efter en generel 3 fase model. I første fase bliver hovedpersonerne præsenteret og konflikten varsles. I anden fase finder konflikten og opgøret med de overnaturlige væsner sted. Hovedpersonen bliver ofte udsat for nogle prøvelser i denne fase. I tredje fase bliver konflikten afrundet, der kommer en løsning på problemet. Løsningen kan både falde ud til hovedpersonens og de overnaturlige væsners side. Dette afhænger af hovedpersonens handlinger, og hvilken tid visen er skrevet i . De ældste trylleviser har tilbøjelighed til at ende tragisk, set fra hovedpersonens perspektiv.

Jeg vil dele Elveskud ind i følgende faser:

Første faser er 1.-2. strofe. I disse strofer bliver man præsenteret for Oluf og får at vide han skal giftes. Omkvædet, som er efter første strofe, sætter stemningen. Man finder ud af der foregår noget mystisk i lunden. I anden strofe finder man ud af, det har noget med elverpiger at gøre. I tredje strofe starter dialogen imellem Oluf og elverpigerne, derfor vil jeg sige, at det tilhører starten af konflikten.

Anden fase er 3.-13. strofe. Her forløber konflikten. Man bliver introduceret for overnaturlige væsner, i form af elverpiger. Her bliver Oluf udsat for en prøvelse. Kan han modstå elverpigerne eller ej? I strofe 14 rider han hjem igen. Dvs. han er kommet hjem fra prøvelsen, han er i faste rammer, og er derfor ikke længere udsat for en prøvelsen. Prøvelsen har fundet sted. Olufs fremtid er blevet bestemt.

Tredje fase er 14.-25. strofe. Her vender Oluf, som sagt, hjem igen. Han har været udsat for en prøvelse. Disse strofer vil jeg tage med i afslutningens fasen, fordi man bliver klar over han har modtager sin staf i strofe 13. Det er her man finder ud af, hvilken frygtelig skæbne han vil komme til at lide. Fra 14-25, bliver straffen afviklet. Her får han sin straf at føle. Dette er afslutningen på hans besøg hos elverpigerne, nemlig døden.

Oluf er ung og uerfaren. Han har højst sandsynligt boet hjemme hos sin familie hele hans liv, hvilket de fleste, i hans gifteklare, alder har. Han er frygter for hans fremtid. Hans ved ikke hvad den vil bring. Han viser en styrke, fordi han formår at modstår elverpigerne, til trods for hans tvivlen på fremtiden.

I visen bliver Olufs brud på intet tidspunkt beskrevet, hverken som værende smuk eller klog. Dette kunne tyde på, at Oluf ikke finder hende særlig interessant og tiltrækkende. På denne tid var det ikke kærlighed, som afgjorde hvorvidt de unge mennesker skulle giftes eller ej, men det var mere de praktiske årsager, som spillede ind. Men at han gifter sig med hende af pligt. (dette er et svagt tegn, hvis det med fed ikke er sandt) Oluf viser trofasthed, fordi han på så spinkle en tro, på en god fremtid, vender elverpigerne ryggen.

Jeg vil mene, at Elveskud tilhører de ældre trylleviser pga. dens sørgelige og urimelige slutning. Elvepigerne symbolisere konflikten inde i ham selv

Citat: Karen Blixen

2009-05-22T09:07:00.000-07:00

Den lever frit, der kan dø.

Lidelsen er lykkens pris

Man er fri, når man er i stand til at elske de love, som ens tilværelse er underkastet.

Ansigt til ansigt med det tragiske har guderne den gode smag at forholde sig passive og undgå indblanding.

Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig.

Jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere comme il faut at være død end levende.

De var fødte Melankolikere, saadanne Mennesker, som gør andre lykkelige, og sig selv haabløst ulykkelige, som synes at være skabte af Leg, Ynde og salte Taarer, af Kommers og evig Ensomhed.

Kunsten at: Campere

2009-05-19T14:01:00.000-07:00

Ved første øjekast ville mange nok fravælge Hviderusland som campingområde, men landet er en sand perle i euroasien! Her findes et helt unikt lokalt dyreliv, som man ikke ser mage i hele verden. Foto fra wikipedia.org

Er du til frisk luft, natur og familiehygge? Så er camping lige noget for dig og hele din familie. Camping er en rigtig livsbekræftende beskæftigelse hvor alle kan være med, unge som gamle. Camping i Danmark bygger på en lang række af traditioner, og et par uskrevne campingregler. Det første man skal huske på er, at campingferien skal være sjovt for alle. Spørg derfor, før i kører af sted, hvilke forventninger familien har til ferien. Skal der fart over feltet? eller skal der fokuseres mere på den så kendte lune danske hygge? Eller skal det måske være en kombination af de to? Der er sikkert mange forskellige forventninger der skal indfries, og for at det hele skal gå op i en højere enhed, følger her et par gode råd og fifs:

Først skal I overveje hvordan I vil campere? Skal det være i campingvogn eller det gammeldages telt? Her skal I overveje hvor meget bagage I har med, en campingvogn kan rumme meget, men kan også forringe mulighederne for at nyde naturen fra første parket.

Dernæst skal I finde ud af hvor ferien skal gå til? Danmark og resten af Skandinavien er stadig populære og pragtfulde campingdestinationer, med faciliteterne i orden, mens sydens sol byder på mere eksotiske oplevelser. Derudover udpeger mange anerkendte rejseeksperter Hviderusland som det nye hotte "in-sted" inden for trailercamping, med flotte naturområder, spændende kultur og et pragtfuldt dyreliv.

Så skulle der vist være styr på den ferie!

Her følger nogle links, med inspiration og praktisk "knowhow":

camping.dk, dansk camping union, Hviderusland

Citat: Stalin

2009-05-19T11:11:00.000-07:00

Det er nok at folket ved at der har været et valg. De folk der afgiver stemmerne bestemmer ingenting. De folk der optæller stemmerne bestemmer alt!

Døden løser alle problemer - ingen mand, intet problem!

En enkelt død er en tragedie, en million døde er en statistik!

I den sovjetiske hær kræver det mere mod at trække sig tilbage end at angribe!

Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os rebet!

Paven? Hvor mange divisioner har han haft?

Taknemmelighed er en sygdom hunde lider af!

Kvantitet er også en kvalitet!

Lidt om: Lungeventilation

2009-05-15T13:17:00.000-07:00

Vores lungeventilation styres af en feed-forward mekanisme. Lige så snart man starter med at arbejde sker der en forøgelse af ventilationen. Hjernen sender besked om, denne skal øges. Ved let arbejde stiger lungeventilationen, det vil sige at vi får mere luft ind, men hverken pCO₂eller pO₂ stiger. Det skyldes blandt andet, at vores hæmoglobin i de røde blodlegemer som tidligere nævnt en øvre grænse for binding af iltmolekyler på 4 iltmolekyler pr. hæmoglobin molekyle. Hvis der allerede er en 100 % mætning af blodet, kan den jo ikke stige. I stedet for en øget ventilation forårsaget af pCO₂og pO₂forøges ventilationen pga. receptorer i musklerne og at kommandoen fra hjernen øger følsomheden i åndedrætscenteret. Ved hårdt arbejde ændres partialtrykket en smule. Et center i medulla oblongata (den forlængede rygmarv) bliver påvirket af ændringer af pCO₂ og pO₂, dette center er mest følsomt over for ændringer af pCO₂. I hjernen er flyder cerebrospinalvæske, denne kommer aldrig i forbindelse med vores blod, da hjernens blodkar danner en semi-permeabel barriere, den så kaldte blod-hjerne barriere. Kuldioxid kan diffundere igennem denne barriere, og der bliver dannet kulsyre og altså også hydrogencarbonat og frie H⁺. I cerebrospinalvæsken er der ingen særlig buffervirkning, så H⁺-koncentrationen kan lynhurtigt forårsage ændringer i pH-værdien. De nu fremkomne brintioner påvirker de centrale kemoreceptorer i åndedrætscenteret. Når H⁺-koncentrationen øges falder pH og ventilationen øges. Der er også perifere kemoreceptorer i halsarterien. Der flyder hele tiden en masse blod forbi disse. De reagerer på et øget pCO₂ og et fald i pH-værdien i blodet ved at øge ventilationen, de reagerer også lidt på pO₂. Der kan også ved hårdt arbejde være en produktion af laktat (syrerest, fremkommet af mælkesyredannelse ved en syre-basereaktion). Her fungerer åndedrætsmekanismen nærmest baglæns: pH-værdien bliver nedsat, hvilket gør at pCO₂forøges. Ændringen vil stimulere en kraftig forøgelse i ventilationen, hvilket vil medføre en nedsat alveolær pCO₂ og et pO₂, der er konstant

Nervesystemet

2009-05-15T12:47:00.000-07:00

Nervesystemet er det system af nerveceller(neuroner) som hos dyr og mennesker indsamler og behandler informationer og samordner forskellige kropslige funktioner med hinanden og omverdenen. Menneskets nervesystem er inddelt i centralnervesystemet (CNS) som omfatter hjernen, den forlængede marv og rygmarven, og det perifere nervesystem (PNS) som består af 31 rygmarvsnerver og 12 hjernenerver.

Funktionsmæssigt inddeles nervesystemet i et somatisk nervesystem der er underlagt viljens kontrol og styrer funktioner som bevægelse, sansefornemmelse, tankevirksomhed og tale, og et autonomt nervesystem der er upåvirket af viljen og regulerer de indre organers funktioner. Et neuron kan inddeles i forskellige dele: Soma som er cellens krop, dvs. den indeholder nucleus, og andre organeller. Ud fra soma udløber axoner som er en slags ”ledninger” dvs. de viderefører elektriske signaler, og disse bliver ledt ud i dendritterne der kan videresende signalet til andre nerveceller. Axonet er dækket af myelinskeder der sikrer isolation af strømmen, og som øger hastigheden af signalet. Neuronens cellemembran er selektiv permeabel, således at ladede ioner som Na⁺, Cl^-og K⁺ ikke kan diffundere gennem, men trænger ind gennem proteinkanaler, og denne transport kan både være passiv og aktiv. O₂ og CO₂ kan frit diffundere da de er små og spændingsneutrale. I hvile er der som følge af forskellige ladningskoncentrationer et potentiale over membranen på -70mV, dette er essentielt, da cellen hvis den ikke har denne forskel i spænding, ikke kan sende eller modtage signaler. Når en sancecelle bliver påvirket af et stimuli, ændres potentialet i axonet, Denne respons kaldes et aktionspotential.

Ved -55mV ligger den såkaldte tærskelværdi. Hvis denne overskrides bliver signalet videresendt ved at natriumkanaler åbnes, og der herefter strømmer Na⁺ ind i cellen. Dvs. at spændingen i cellen øges i positiv retning op til ca. 30mV. Diffunderingen af natrium ind i cellen sker som følge af en spændingsforskel fra intracellulært miljø til ekstracellulært miljø. Når potentialet når det førnævnte peak vil kanalerne lukkes igen (efter <0,5milisek).>⁺ kanaler åbnes, hvilket medfører at membranpotentialet repolariseres, og falder ned på -70mV. Umiddelbart efter et aktionspotentiale vil der ske en hyperpolarisering (”undershoot”), hvor membranpotentialet kommer under -70mV, dette sker fordi både natriumkanalen og kaliumkanalen lukkes, i dette tilfælde sættes Na-K-pumen i gang og genopretter hvilemembranpotentialet; et nyt signal kan startes.

Bladlus og grantræer

2009-05-15T12:36:00.000-07:00

Bladlus er små 1-6 mm lange, insekter der lever af at suge plantesaft, de tilhører gruppen af dyr der kaldes invertebrater, som er en opdeling af dyr den franske biolog Jean Baptiste Pierre Antoine de Monet Lamarck stod for. At de er invertebrater betyder at de ingen rygrad har, hvilket ikke gør dem unikke da 97 % af alle dyr tilhører denne gruppe (modsætningen er vertebrater som fisk, krybdyr, padder, fugle og pattedyr tilhører). Bladlusene lever på planter og kan optræde i kolossale mængder, hvor de regnes som skadedyr, som det kunne være tilfældet i vores opgave. Bladlus har et kompliceret generationsskifte, der kan minde meget om dafniers, hvor hunnen uden befrugtning sommeren over føder levende hunner (kloner). Sidste generation inden efteråret består imidlertid af både hunner og hanner. De nye hunner kan dermed få deres æg befrugtede. Æggene klækker næste forår og bliver til nye stammødrer. Bladlusenes indgår i mange symbioser og fødekæder som følge af deres afføring (honningdug) der er meget sukkerholdigt bl.a. kan myrere, mariehøns, svirrefluelarver og snyltehvepse nævnes.

Normannsgran, Abies nordmanniana, som vel nok er danskernes foretrukne grantræ til jul, bliver let angrebet af bladlus. Men for ikke Danmarks juletræsproduktion (som er en meget stort marked) skal lide unødvendig overlast sprøjtes der med insekticider, og iblandt disse indgår syntetiske pyrethroider. Hvordan dette stof fungerer, vil jeg komme ind på senere, men for at klarlægge hvilken skade bladlus kan gøre på træet, vil jeg kort gennemgå træers (og andre planters) vigtigste botaniske fysiologiske træk. Planteceller har såvel som menneskeceller brug for energi til en række vitale formål, såsom vækst, vedligeholdelse og andre intracellulære processer. (man må forvente et ekstra stort energibehov om foråret, også for stedsegrønne, da de her har en meget stor vækst). Energien til disse førnævnte processer kommer fra spaltningen af adenosintrifosfat til adenosindifosfat (ATP→ADP), men først skal denne ATP dannes, og det sker som i alle andre celler ved respiration; en biokemisk proces der gennem omdannelse af glukose og ilt til vand og kuldioxid frigør energi (her i afstemt form):

C6H12O6 + 6O2 > 6CO2 + 6H2O + 30 ATP

Måden fotoautotrofe planter skaffer sig denne glukose sker

ved fotosyntese, som er en for livet på Jorden helt grundliggende proces at grønne planter vha. solens lys kan omdanne kuldioxid og vand til ilt og sukker. Fotosyntesen kan ses som den modsatte proces af respiration. Fotosyntesen er en yderst kompliceret kemisk proces som opdeles i to hovedfaser: lysfasen hvor lysenergien omdannes til kemisk energi, og mørkefasen hvor dannelsen af kulhydrater foregår. Men man kan skrive en tilnærmelse af disse processer ved denne ligning:

K 5% XN/N-font-style:italic'>som vel nok er danskernes foretrukne grantræ til jul, bliver let angrebet af bladlus. Men for ikke Danmarks juletræsproduktion (som er en meget stort marked) skal lide unødvendig overlast sprøjtes der med insekticider, og iblandt disse indgår syntetiske pyrethroider. Hvordan dette stof fungerer, vil jeg komme ind på senere, men for at klarlægge hvilken skade bladlus kan gøre på træet, vil jeg kort gennemgå træers (og andre planters) vigtigste botaniske fysiologiske træk. Planteceller har såvel som menneskeceller brug for energi til en række vitale formål, såsom vækst, vedligeholdelse og andre intracellulære processer. (man må forvente et ekstra stort energibehov om foråret, også for stedsegrønne, da de her har en meget stor vækst). Energien til disse førnævnte processer kommer fra spaltningen af adenosintrifosfat til adenosindifosfat (ATP→ADP), men først skal denne ATP dannes, og det sker som i alle andre celler ved respiration; en biokemisk proces der gennem omdannelse af glukose og ilt til vand og kuldioxid frigør energi (her i afstemt form):

6CO2 + 6H2O +E(lys) > 6O2 + C6H12O6 (glykose)

Den del af fotosyntese, hvor sollys omdanner vand og kuldioxid til glukose og ilt, sker i grønkornene, som er et organel kun planter (og alger) har. Det specielle ved grønkorn er, at de indeholder klorofyl, som er et farvestof der giver plantedele deres farve[1], det kan både være grønt og rødt som eksempelvis blodbøg De røde pigmenter hedder bare ikke klorofyl, men det kan f.eks. være carotenoider. Klorofyl fungerer som katalysator ved fotosyntesen hvor lysenergien absorberes af farvestoffet og omdannes til kemisk energi som i fotosyntesen forbruges ved assimilationen af kuldioxid. Altså omdannelsen af uorganiske materiale til organisk. Nu mangler vi blot at få tilført vand og kuldioxid. Kuldioxid optager planter gennem spalteåbninger på undersiden af bladene. Mens vandet (og også de næringssalte der bliver optaget gennem rodnettet) bliver transporteret til bladene/nålene gennem et rørsystem; vedkar. Vandet bliver hevet op gennem xylem (vedkar) pga. det osmotiske tryk der bliver skabt i træets top. Grunden til at vandet ikke falder ned (som følge af Newtons 1. lov[2]) er at indersiden af vedkarne er "beklædt" med brintbindinger. Men at dette rørsystem er ensrettet betyder nødvendigvis, at der må være endnu et system, som kan transportere den førnævnte glukose ud til resten af træets celler (eksempelvis rødderne hvor der konstant er et stort energibehov som følge af stor vækst). Det andet system hedder sikar (phloem), og her transporteres glukosen som en opløsning af succrose. Det bladlusen gør for at få fat i denne meget energirige væske er, at den stikker sin snabel ind gennem træets blad/nål, og når ind til sikaret og suger væsken ud (samme princip som en stikmyg Culicidae) En enkelt bladlus vil ikke gøre den store skade på et træ, men i store flokke vil de kunne rykke substantielt ved træets energikredsløb: Al den energi træet producerer som følge af fotosyntese kaldes BPP (Brutto Primær Produktion) Når træet har trukket energi fra til respiration ®, er der et energiniveau tilbage som kaldes NPP (Netto Primær Produktion) denne pulje af energi skal træet bruge primært til vækst og formering, men hvis horder af bladlus angriber træet vil denne pulje blive mindre og mindre, dvs. at træet ikke har energioverskud til vækst. Som følge af dette bliver juletræerne grimme og små, og en stor dansk eksportindtægt mangler. Som følge af bladlusens energirige fødekilde, er de et meget eftertragtet dyr. Mariehøner elsker at spise dem, og myrerne lever i symbiose med dem, hvor myrerne beskytter dem, og så får de lov at spise deres ekskrementer (honningdug, ej at forveksle med meldug)

Som nævnt har bladlusene den effekt at træerne bliver beskadiget og uattraktive for julekunder, og hvis angrebet er alvorligt nok kan træet dø. Så for at undgå dette, bliver mange af plantagerne sprøjtet til med insekticider. Pyrethroider er et middel som bliver brugt. Det stoffet bland andet gør, er at blokere for Na⁺ kanalen, hvilket gør bladlusen ude af stand til at sende nervesignaler. Når en blokering af disse kanaler finder sted, kan der ikke blive send et aktionspotentiale. Dette kan der ikke da der ikke kan ske en ændring i membranpotentialet (dvs. spændingen vil befinde sig under tærskelværdien). I hvile er natriumkanalen ikke gennemtrængelig, da aktiveringsklappen er lukket. Når der sker en depolarisering åbner aktiveringsklappen og Na⁺ vil normalt strømme ind i cellen, men her går stoffet pyrethroid ind og blokerer, så selvom klappen åbner kan Na⁺ altså ikke komme ind. Når bladlusene ikke kan sende signagler, dør de hurtigt, da de ikke kan sende signal til eksempelvis hjernen etc. Stoffet i sin naturlige form stammer oprindeligt fra planter i Chrysantemumfamilien, og er derfor nært beslægtet med denne plantes eget giftstof pyrethrin. En fare der altid er forbundet med brugen af pesticider er, at den uønskede organisme kan udvikle resistans over for stoffet (især hos et dyr som bladlus der har en høj reproduktionsevne) En måde jeg, som den gode økologiske landmand jeg nu engang ville være J, ville komme bladlusene til livs på, ville være ved at bruge et biologisk bekæmpelsesmiddel: Mariehøns! Enkelt, effektivt og billigt.

[1] Det vil med andre ord sige, at den farve som planten har, repræsenterer den del af sollysets spektrum som bladet ikke opfanger, men som den derimod reflekterer.

[2] (inertiens lov) siger at et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller retlinjet bevægelse med konstant fart så længe det ikke påvirkes af en ydre kraft, som eksempelvis tyngdekraft Ft.