Efterløn

Efterløn - ja eller nej? Løn er godt, sådan har jeg altid tænkt. Problemet med efterløn er om det egentligt lønner sig. For for at være berettiget til denne pose af penge må du afskrive dig muligheden for en måske endnu større sæk, fyldt med endnu mere guld. Du må ikke arbejde videre på efterløn, det ligger ligesom i første del af ordet. Efter er efter og før er slut, kan man sige - men det giver ingen mening. Det kan som sådan også være ligemeget da målet jo må være at tiltrække mennesker, og ikke nødvendigvis give dem nogen form for reel viden. Man skal jo ikke kaste perler for svin.

Ejendomsvurdering

Her i Vidensbanken sætter vi en ære i at vurdere, analysere, abstrahere og andre fortolknings heder. Derfor er det med sovs i melet at jeg må melde os ude af ejendomsvurderingsmarkedet. Jeg har simpelthen ikke tiden, eller kvalifikationerne til vurdere jeres ellers ubemærkede boliger. Jeg foreslår i tager kontakt til kommunen, eller måske skat.

Hvor intet vover intet vinder

Et gammelt dansk ordsprog lyder: "hvor intet vover intet vinder". Rødderne til dette råd, skal findes i den islandske ældre edda, stykke tolv vers to, som lyder "hvor intet vover intet vinder". Som så mange gange før i Danmarks historie har vi planket noget fra udlandet.

Vidensbanken er som bekendt eget af Mediehuset Kapitalen som så ejes af den islandske kapitalfond Great Nordic Capitol under ledelse af den ærede Hjalmar Hýgdyrrson. Derfor vil jeg, som en lille indledning til de nærforestående lønforhandlinger, her bringe en kort undskyldning til det islandske folk for dette åbenlyse tyveri af kulturel kapital. Undskyld.

Hvor høj bliver jeg?

Ens højde må siges at være en meget varierende størrelse; nogle dage er man to meter høj, mens man andre dage kan føle sig som en lille mus klemt mellem to store kampesten. Men i bund og grund er din højde aldrig større end dit eget ego. Op igennem teenageårene vil du vokse dig større, og måske nå helt op til skyerne. Lad der ikke stige dig til hovedet, men fald ned igen. Det er mit råd til dig.

Hvor gammel bliver jeg?

Dette spørgsmål har fascineret alle igennem tiden, fra dinosauerne, til de gamle grækere og frem til vor tids store tænkere som eksempelvis mig. Og det er netop mig, Tøger Torkel, der har svaret: Jeg bliver 85 år, 24 dage, 3 timer, 12 minutter og 45 sekunder (fra jeg trykkede 'udgiv indlæg'). Hvor gammel dubliver kan du regne ud fra følgende formel:

Din dødsalder = Din alder nu + (din mor og fars gennemsnitsalder / omkredsen af din mave i hele meter - (0,001*dit postnummer) - 1/10 af det hurtigste du har kørt på cykel i km/t) og gang det hele med ti.


Pærenemt!

Hvor findes DNA?

DNA er små molekyler som indeholder en masse data om hvem du er, og hvor du kommer fra. PET har en bankboks med disse, og de passer godt på dem, så det skal du ikke bekymre dig mere om.

Hvor er der varmt i februar?

Her på Vidensbankens rejseafdeling får vi tit dette spørgsmål. Og svaret er simpelt; Syrien og Libyen var brandvarme lokationer i år på denne tid og formentlig er de det også til næste februar. En mulig kandidat til et varmt område til februarens rejser 2013 er Iran. En evergreen er naturligvis Palæstina - en sikker vinder.

Mvh Trine Torkel,
rejseansvarlig
V-Travel

Hvor dyrkes te?

Te kommer fra en lille plante med kraftig vækst. Den vokser i krat, på mark og eng, langs kystnære områder og gerne i let skygge. Om foråret vågner planten efter dets lange vinterhi, og går straks i gang med at lede efter føde. Senere på året, omkring Sankt Hans, kan man se planten lede efter en mage, på denne tid kan man tit høre brølene fra de brunstige han te planter i de Danske skove

Hvor cool kan en hvid man blive?

Ja godt spørgsmål. Selv er jeg, Tøger Torkel, ret cool. Min fætter Tim er også temmelig cool, mens eksempelvis Anja Philip er ret hot. Nærmere kommer vi vidst ikke svaret i denne omgang.

Hvor bor Julemanden?

Ja der må vi nok ødelægge mangt et børnesind ved at sige sandheden her; han bor ikke på nordpolen, grøndland, findland eller andre kolde egne. Derimod gemmer han sig ved motorring 3 broen der hvor den kører over Helsingørmotorvejen, hvor han træffes for en snak om juleønsker onsdag til fredag fra kl. 23-24. God fornøjelse.

Hvor arbejder Gustav?

Det kommer naturligvis an på hvilken Gustav der er tale om. Eksempelvis arbejde Gustav Winckler i mange år i showbiz, og Gustav Mahler arbejde nok et sted i Østrig, men der er nok andre Gustav'er derude der arbejder andre steder.

Biografisme i litteraturen

Nutidens forfattere digter løs. Faglitteratur og skønlitteratur blandes sammen og man kan ikke længere skelne mellem, om det man læser virkelig er sandheden, eller om det er fiktion.Forfattere til selvbiografier er ikke til at stole på. Hvis man følger dem tilbage til deres rødder
og hjemby, finder man ud af at det de gengiver i deres roman, ifølge mange, ikke er sandt og at der er pyntet på historierne. Virkeligheden er ikke længere virkeligheden, og man skal i dag være opmærksom på, at når man sætter sig til at læse en selvbiografi, kan man ikke være
garanteret at der skrives om faktiske hændelser. Dette mener Per Theil, som udtrykker sin mening i Politiken d. 24. maj 2008 i sin artikel:
”Det er min historie, sagde hun …” Per Theil udtrykker sig generelt meget negativt i forhold til diverse biografisme-forfattere, som fx Helle Helle, Knud Romer og Erling Jepsen. Han fortæller om hvordan forfatterne lyver mht. deres barndom, og han belyser emnet fra sin egen side, og beskriver forfatterne som utroværdige og ikke til at stole på. Derudover mener Per Theil, at det var bedre i gamle dage, hvor man tydeligt kan skelne mellem det skøn –og faglitterære. Han mener ikke at man skal blande disse to former for at skrive –og her kan man tydeligt se at han er utilfreds med biografismen. Per Theil er i sin artikel ironisk idet han trods sit gennemgående negative syn på biografismen, beskriver hvordan han foreslog sin ”gode bekendte” selv at skrive en biografi omkring sin barndom, hvorefter hans såkaldte bekendte forklarer at han
ikke er forfatter. 1”Det er ikke noget problem. I dag er vi alle forfattere. (…)” skriver Per Theil og udtrykker sin ironi i forhold til emnet.
Per Theil påstår som sagt i sin artikel, at man skal adskille fiktion og fakta. Han skriver 2”To verdener, digt og virkelighed –adskildt og ordnet. Det var så ligetil og overskueligt. Ikke blande!” Han siger altså her, at han kan lide det ordentligt. Men her mangler Per Theil en argumentation
på sin påstand. I stedet kommer han her med en spydig kommentar: ”(…) Ikke blande!” I stedet for at fortælle hvorfor at man ikke må blande de to genrer, og om der egentlig ikke bare kommer en bedre roman ud af lige præcis at gøre det. Derudover starter han sin artikel på en
selvbiografisk facon - han fortæller om en periode i sit eget liv. Men har han virkelig været til et selskab og mødt en god bekendt? Eller udnytter han selv metoden, han gennem hele artiklen foragter og opdigter en historie, for at få den bedste trykte tekst ud?

1 Per
Theil: ”Det er min historie, sagde hun … ”Politiken d. 24. maj 2008, l. 11.
Theil: ”Det er min historie, sagde hun … ”Politiken d. 24. maj 2008, ll. 36-37.

2 Per
Biografisme defineres ofte forskelligt fra person til person. Der er mange kritikere, der ligesom Per Theil, mener at biografisme skal være fakta, men ofte bliver fiktion. Samtidig bevæger Villy Sørensen sig også hen i det negative og går ind for at analysere og læse biografier
inden for nykritikkens regler. Nykritikken definerer dog ikke direkte hvad biografisme er, men alligevel fortæller det noget om måden, man skal læse en biografi på. Nykritikken mener at en tekst skal kunne stå alene, uden man skal have kendskab til forfatteren. Man skal være fri til at have sin egen tolkning af teksten –man skal ikke absolut vide hvad forfatteren vil med den. Nykritikken kom i 1950’erne, og dette kan have noget at gøre med at folk, som Per Theil og andre kritikere, mener at det er vigtigt at skelne mellem fiktion og fakta –altså hvis man ikke
ved noget om forfatterens privatliv, kan man bedre danne sig sine egne meninger og det er samtidig nemmere at tro fuldt ud på at det der skrives er fakta, som Per Theil gerne vil have det til at være.

Til forskel fra Per Theil er Erling Jepsen en forfatter der mener at man gerne må blande det fiktive og det faktiske, som han gør i ”Kunsten at græde i kor”, hans biografi fra 2002. Det er tydeligt at Per Theil ikke er enig i Erling Jepsens måde at skrive selvbiografier på. 3”(…) Det er
vel 80 procent sandhed” skriver Erling Jepsen, og mener med det at det er i orden at ”pynte” på sine selvbiografier. Han går derved mere op i en god historie end en sand historie. En anden der sandsynligvis også går mere op i en god historie, er Jens Blendstrup som skrev ”Gud taler
ud”, han definerer personligt en biografi som en virkelig historie såvel som en god historie. Han omtaler i romanen sin far som Gud, hvilket gør hans biografi meget humoristisk samtidig med at det er et alvorligt emne.

Der findes mange meninger om hvad biografisme er. Det kan være svært at skrive en helt virkelig historie, uden overhovedet at komme fiktion ind i. Hvis man fx skal skrive om sin barndom, som Knud Romer gør det i ”Den som blinker er bange for døden”, kan det være næsten
umuligt at huske, lige præcis hvad der skete dengang for 40 år siden. Derfor kan det være svært at skrive en biografisk roman, helt efter bogen –skrive den præcis som ligesom det er sket.

3Udtalelse

af Erling Jepsen, 2002 i Berlingske

Hvem læser Politiken?

En typisk Politikenlæser kan kendes på hans udbredte mangel på pigmenter cyan i hele kroppen. Hans øjne er grå, han hud ligeså. Hans hænder er bløde og øjne helt døde. Af andre mangelsymptomer kan nævnes manglen på cyan i hele kroppen, kløen på ryggen, og grå døde øjne.

Det er god presseetik her at nævne at Vidensbankens chefredaktør, deres undertegnede, dr. Tøger Thorkel, tidligere har arbejdet på Politiken som Tøger Seidenfadens private standin ved kongelige begivenheder, og at han derfor måske ikke kan tale, med den hundrede procent uafhængighed, som Vidensbanken ellers er kendt for.

Hvem kan få boligstøtte?

Alle med fast grund under fødderne og jord under neglene, er i følge vores skatteminister Thor Pedersen berettiget til boligstøtte.

Hvem indførte fedtafgiften?

Fedtafgiften er en afgift på fedt, og ikke en gift af fedt! Lad os få det på den rene. Fedtafgiften er en nuværende afgift der trådte i kraft den 12. April 2011 som følge af et lovbrev udstedt af hendes højhed dronning Margrethe den anden. Så man må vel give hende skylden.

Hvem har flyttet min ost?

Ost er kort fortalt sammenpresset mælk fra en ko. Køerne lever af græs. Græsset gror som følge af vind og vejr. Blæsten kan man ikke få at se, men det er der ikke noget at gøre ved. Alt har sin plads, men osten er væk. Ostens plads er en plads abscure. Holdningerne er delte men osten ér væk. Det leder os til det åbenlyse spørglsmål; hvem har flyttet osten?

Det var ikke mig.

Hvem gik videre i Voice?

Det ved jeg ikke, for jeg så det ikke sidst.

Hvem foranledigede blodbadet i Stockholm?

Den 12. Marts 1745 led den danske anden arme et sønderknusende nederlag ved den dansk-tyske grænse. De sydslesvigske tropper, under Wilhelm Ausmann kommando, tog dansken med bukserne nede. Det var en søndag morgen, omkring halv tolv, og de danske tropper fejrede weekenden med at sove længe og hygge foran pejsen. Tyskerne har aldrig forstået sig på hygge, hvad ved de om det? Efterfølgende har der, blandt førende danske historikere, været spekulationer på om den tyske aggression direkte kan skyldes en form for jaloux mod den hyggeligere lillebror nord på. Men det finder vi nok aldrig ud af, da det er meget længe siden og alle er døde (et klassisk historisk problem).

Blodbadet i Stockholm blev udført af danskere, men man kan næsten sige at det, som så meget andet, skyldes tyskerne der gjorde os rigtigt sure.

Hvem er Niklas?

Det er kongen af Island. Grunden til alt lys og håbet for fremtiden.

Hvem dræbte Jesus?

Den 30. September 2005 bragte Jyllandsposten 11 satiriske tegninger af profeten Muhammed og en af Muhammed fra 7.A. Det har egentligt intet at gøre med Jesus død. Men eftervirkningerne har fået hele redaktionen på Vidensbanken til at tisse i bukserne. Både mig, Tim og vores islandske hedgefond CEO Hjalmar Hýgdyrrson. Sikke en dag.

Derfor må jeg med med sovs i skægget melde at vi desværre ikke kan svare på sådanne sprørgsmål af frugt for at fornærme vores krølhårede atombombe indehavende venner fra Israel.

Hvem com au?

Mange spørg sig selv: "hvem com au?". Og selvom spørgsmålet er enkelt nok, er svaret det måske ikke. I hovedstadens intellektuelle kredse har debaten for og imod com au længe eksisteret. Men ingen konsensus er opnået; man kan næsten sige at svaret måske er blevet endnu mere tåget. Det eneste som alle, måske pånær den proisraelske lobby, kan blive enige om er at det i bund og grund er et etisk sprørgsmål som i sidste ende kun kan besvares af det enkelte menneske og vedkommendes mor.

Hvem bor på adressen?

Det variere efter hvilken adresse der snakkes om. Det kunne være mig, det kunne være dig eller det kunne være en helt tredje.

Hvem arver mig?

Når din tid på denne jord er brugt op, og gnisten i dit indre slukkes, vil manden fra underverdenen tilluske sig din sjæl. Men hvem arver dine jordiske rester spørger mange. Svaret er enkelt - det gør staten. Alt hvad du ejer og har og alt hvad du nogensinde har elsket vil blive smidt i det bundløse hul vi kalder statskassen.