Designskolens hjemmeopgave



I gennem rent held, faldt jeg forleden over Jalte Windums hjemmeopgave til optagelsesprøven på Danmark Designskole. Som en service til kommende studerende, har vi på redaktionen besluttet at uploade den her på Vidensbanken. Opgaven er genial og kan ses som et eksempel til efterligning.

Bestemmelse af bølgelængden for laserlys

kerne osv.jpgFormål
At bestemmebølgelængden for rødt og grønt laserlys ved brug af et optisk gitter.

gitter laser rigtig.jpg

Teori
En elektron kan hoppe ind i en bane tættere på kernen ved at udsende en foton (lyspartikel). Fotonens bølgelængde vil afhænge af hvilken bane elektronen hopper fra.


Materialer

· Et optisk gitter (dette vi bruger har 300 spalter pr mm)

· En grøn laser

· En rød laser

· En hvid væg

· En lineal

Fremgangsmåde

1. Vi placerer laseren og gitteret så lyset brydes ind mod den hvide væg

2. Vi sørger for at den står vinkelret på både væg og gitter

3. Vi måler afstanden fra gitteret til væggen (L)

4. Vi måler afstandene X1, X2, X3 osv ud til alle de ordener vi ser

5. Vi udfører forsøget med både rødt og grønt laserlys.

data 2.jpg data 1.jpgData –grønt lys Data –rødt lys



Databehandling –grønt lys
n= nummer på orden
λ= bølgelængden
d= gitterkonstanten (afstand mellem 2 linjer i gitter)
Vn= vinklen

Finder d (så vi kan beregne resten)

1/300=0,0033

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X1)

data grøn 1.jpg
φ=tan-1(7/45)
φ=8,8418º

sin (φn) n*2/d
sin(8,8418)1*λ/0,0033
sin(8,8418)*0,0033mm=1* λ
5,07*10-4mm= λ
5,07*10-4mm*106=507nm

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X2)

. grøn2.jpg
φ=tan-1(15,5/45)
φ=19º

sin (φn) n*2/d
sin(19)1*λ/0,0033
sin(19)*0,0033mm=1* λ
0,001074mm= λ
50,001074*106=1074nm

Databehandling –rødt lys

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X1)
rød1.jpg
φ=tan-1(9,5/45)
φ=11,92º

sin (φn) n*2/d
sin(11,92)1*λ/0,0033
sin(11,92)*0,0033mm=1* λ


6,82*10-4mm*106=681,6 nm

BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X2)
rød2.jpg

φ=tan-1(20/45)
φ=23,96º

sin (φn) n*2/d
sin(23,96)1*λ/0,0033
sin(23,96)*0,0033mm=1* λ


0,00134*106=1340,13 nm

Sammenligning

Bølgelængde på lasere:
rød: 650 nm
grøn: 532 nm

Det beregnede resultat på den røde laser er 681,6 nm, hvor der på laseren står den skulle være 650 nm. Derfor er konklusionen at beregningerne er tæt på hvad den skulle være, og derfor er pålidelige.

Det beregnede resultat på den grønne laser er 507 nm, hvor der på laseren står den skulle være 532 nm. Derfor er konklusionen igen, at beregningerne er tæt på hvad de skulle være, og derfor er pålidelige. Dog ikke ligeså tæt på resultatet som den røde laser.


Film Noir

Æstetik
Æstetisk kendetegner det film noir-genren at på billedsiden, ses kælkede linjer (fx er der ofte scener hvor linjerne går på kryds og tværs af hinanden). Dette skaber en uro og er godt at bruge i film noir film, hvor der ofte er en dyster handling. Derudover er der ofte low key-belysning.
På lydsiden er et kendetegn asynkron lyd –tit voice-over. Film noir er ofte sort/hvide, for at skabe en kontrast mellem meget mørke/lys. Der bruges også mange skygger (tit fra persienner).

Karakterer
I film noir-genren forekommer der forskellige persontyper. Der findes de positive kvinder (den moderlige kammerat, den forelskede kvinde og den hvide madonna). De negative kvinder - femme fatales (solomordersken, gangsterpigen og den sorte madonna). De Negative mænd (Psykopatisk solo-morderen, chancerytteren og gangsteren). De positive mænd (Den patriarkalske detektiv, bodsvandreren og hævneren).

Ikonografi
I denne genre er der ofte brugt rekvisitter som: cigaretter, pistoler, Trenchcoats, persienner, biler, hatte med bred skygge og penge.

Setting
Film-noir film foregår som kendetegn i storbyer, hvor den udspiller sig i slumrekvarterer, på små skumle sidegader og caféer.


-
Den første film noir blev lavet i år 1944 i Amerika. (”Double indemnity”) Og der blev skabt mange film i genren igennem 40’erne og 50’erne. Det hedder ”Film Noir” fordi franskmændene så filmene med den samme genre, og navngav den derfor. Film noir blev inspireret af den tyske ekspressionisme. Den tyske ekspressionisme fandt sted lige efter 2. verdenskrig, så derfor lavede de filmene som der ikke mindede om krigen, for at få folket til at tænke på noget andet.

Næranalyse af ”Den Tredje Mand”

I korte træk handler filmen om forfatteren Holly Martins som kommer til Wien, for at besøge sin gamle ven Harry Limes. Holly finder hurtigt ud af at Harry er blevet myrdet –eller det er han, som den naive person, at han er. Holly sætter sig nu for at opklare mordet, og finder ud af at der har været en tredje mand tilstede under ”mordet”. Igennem hele opklaringen sker der mord, han forelsker sig i Harry’s gamle elskerinde Anna, han finder ud af at Harry var en sovjetisk bagmænd og kommer nu i tvivl om hvilken side han er på. Han finder derefter ud af at den tredje mand er selveste Harry Limes, og at han slet ikke er død alligevel. Holly vil derfor nu hjælpe politiet med at finde ham, og det kommer han i den grad også til, da Harry bliver skudt i den sidste scene, som forgår i Wiens kloaksystem.



I dette klip, ser vi de to af hovedpersonerne Holly Martins og Anna Schmidt forhøre portneren af det hotel, der lå lige ved siden af ”mordet”, om hvorvidt han har set og hørt hvad der er sket, og hvad han kan fortælle dem om den såkaldte tredje mand. Igennem hele klippet er der en gennemtrængende skummel, dyster og ikke mindst ”detektiv”/”mord” -agtig stemning.

Starten af klippet er typisk film noir. Som set på de optegnede streger på snapshottet fra filmen, til højre, er der tydelige kælkede linjer. Her ses både filmens hovedkarakter og ”detektiv” og filmens kvinde iført trenchcoats og hatte med skygger. Der er massere af skygger i billedet, hvilket også karakterisere film noir-genren. Dvs. at klippet er et godt eksempel, og lever op til de forventninger man skal have når man ser en film noir-film. Filmen minder i stilen meget om filmen ”Double Indemnity” –meget pga bruget af den sort/hvide kontrast.


Karakteristik
I dette klip fra ”Den Tredje Mand” møder vi følgende tre personer:


Holly Martins som i ”Den tredje mand” er en af hovedkarakteren og en af hovedpersonerne i filmen. Det er tydeligt at han i dette klip fungerer som ”detektiven” , ligesom han gør hele filmen igennem. Han virker her mistænkelig, og prøver desperat på at finde ud af hvad der er sket med hans gamle ven Harry Limes. Det at han seeren bliver i tvivl om hvem ”den tredje mand” er, er med til at gøre handlingen skummel. I dette klip taler Holly Martins med portneren –det virker som om han er en detektiv, selvom han i virkeligheden bare er en naiv forfatter. Holly Martins er placeret som Den patriarkalske detektiv, da han i stedet for politiet opklarer ”mordet”, og da han til sidst i filmen sætter lov og orden foran hans venskab med ”den tredje mand” Harry Limes.


Anna Schmidt er filmens kvinde. I dette klip virker hun en anelse ligeglad med situationen –men dette er nok en rolle hun påtager sig, da hun i bund og grund er forelsket i filmens mystiske, sovjetiske bagmand mand, Harry Limes. Hun er i dette klip sat i rollen som kvinden der har styr på det hele, og må i klippet også hjælpe portneren med hans dårlige engelsk, da hun både snakker tysk og engelsk. Anna Schmidt er placeret som Solo-mordersken da hun viser passion for kriminalitet og da hun har en hård facade.

Portneren spiller ikke den store rolle i hele filmen, men er dog blot en hjælpende hånd i handlingen. Det er ham der ejer hotellet hvor mordet fandt sted, og han prøver blot at hjælpe de to hovedpersoner i deres opklaring af det såkaldte mord.


Hvordan åbner man en iphone 4?

En Iphone 4 er ingen klaptelefon og derfor konstant åben.

Hvordan øger man sin forbrænding?

For at øge din forbrænding er der en række biologiske og fysiske tiltag du kan tage. Først skal du finde ud af hvor høj din forbrænding er, og det gøres som følgende: Find en trappe, tæl trinene og gang dette tal med din alder (en trappe på 10-20 trin er bedst). Gå op af den 10 gange og mål din puls. Dette tal, altså din puls ganges med kvadratroden af "trappetallet", det er din forbrænding i megaJ/år.

Vil du øge din forbrænging herefter skal du blot tage trappetesten 5 gange dagligt§!

Hvordan ændrer jeg min trækprocent?

Det er somsådan meget simpelt at ændre sin trækprocent. Det juridisk korrekte at gøre er blot at sende en email til Skat og gøre dem opmærksom på at du fx ændre din trækprocent, eller måske helt træder ud at skatteordningen.

Hvordan zoomer man ud? Hvordan zoomer man ind?

Her på vidensbankens teknik redaktion har vi fået dobbeltspørgsmålet "Hvordan zoomer man ud? Hvordan zoomer man ind?" Og mange vil sikker tro at det bare er at trykke på zoom ind knappen og modsat når man skal den anden vej, men i virkeligheden skal der meget mere til: For at zoome ind er det nemmest at gå hen til dit motiv, og hvis du skal zoome ud anbefaler vi et stativ til dit kamera, og så ber du dit motiv om at flytte sig væk fra dig, mens du filmer. Moonwalken blev opfundet til dette formål.

Hvordan yngler fisk

At fisk yngler er en almen misforståelse. Mange tror fejlagtigt at ligesom mennesker, og andre dyr på landjorden, opstår nye amfibie individer efter parring og derefter fødsel/æglægning. Men havvæsner opstår spontant i den mørke ursupper der dækker bunden af de dybeste oceaner.

Hvordan virker solceller?

Solceller en en teknologi der kom frem allerede i slutningen af 1800 tallet. De første solceller blev udviklet af franskmanden Jean Baptiste Lemans, men de var simple og lavet af et kiselmetal legeret med Zink i en transitionsfase. Teknikken er dog den samme: Et metalsalt (eksempelvis molodyniumsulfat) sender lys til et organisk materiale (citron) og der opstår elektricitet på helt op til 4000 V (vel at mærke på en klar solskinsdag!)

Solceller er meget bedre en vindmøller da disse er lavet af et sjældent metal, nemlig Koronium.

Hvordan udregnes bmi?

Formlen for udregningen af kroppens bmi kan hurtigt afledes af Einstein relativitetsteori. E=mc^2 hvor E er energien, m massen og c er lysets hastighed i totalt perfekt vakuum. Derefter er det egentligt bare lige ud af landevejen.

Hvordan taber man sig?

At tabe sig er for mange livets største ønske. Og nej, der er ingen nemme løsninger, ingen smarte piller der lige fjerner de overflødige 30-40 kg fra dig. Det eneste der dur er disse 10 trin til at tabe 5 kg (kilo) på en måned:

1: Spis lidt men ikke meget
2: Kør ikke i bil men tag i stedet det offentlige (så sparer du også co2)
3: Undgå fed fisk og skaldyr
4: Gå ikke i en fælde
5: Svøm kun når der er en voksen i nærheden
6: Spis smør, men bland det med vand eller mælk (50:50)
7: Pas på store bregner (altså dem man spiser)
8: Spar på vandet når du bader, på den måde smider du nemt 5 kilo på en uge
9: Undgå fedtopløselige proteiner i din proteinshake, de nedbryder din hjernes alphaniveau
10: Tjek ind på loebeskolen.blogspot.com og bliv fit for fight!

Sådan! Tillyjke med dit nye jeg!

Hvordan snaver man?

Okay, her får du Danmarks bedste snave/kysse guide. Det er ikke nemt at lære at kysse, så følg denne simple guide og så lover vi at du snart er verdensmester i kys og snav. Det vigtigste når du kysser er at du holder tungen lige i munden som man siger. Og at du holder den i din egen mund, får når du kysser spredes mange væmmelige sygdomme som AIDS, SARS og pest/kolera.

Hvordan skriver man en sang?

Inden du begynder på din sang er det vigtigt at have taget stilling til hvilket Bob Dylan nummer du vil planke. Vil du gerne ses som den lidt hårde, men stadig moralske unge mand bør du gå efter hans tidlige materiale. Mens du, ved valg af senere materiale let kan komme til at fremstå som en deprimeret kristen.

Dernæst er det sådanset lige ud af landevejen. Find på en tekst, mundharmonikaen frem og gå i gang.

Hvordan regner man procent?

Procentregning er en matematisk disciplin der ofte volder problemer. Men i grunden er det ganske ligetil: Hvis du eksempelvis har 100 kager og du spiser 50 af dem svarer det til 50 %. Har du 1000 kager og spiser du 500 svarer det også til 50 %. Det lyder mærkeligt, men det er sandt.

Hvordan quilter man?

Et spørgsmål vi ofte får på redaktionen er "hvodan quilter man?" og svaret er ganske enkelt: Start med at finde noget tykt garn, derefter skal du på udkig efter små stykker stof, eller toiletpapir, og så begynder du ellers bare at sy som en sindsyg!

Hvordan pifter man?

At pifte er egentlig ret let. Man tager sin venstre tommelfinger og ligger den med det yderste af neglen ved læben, og så tager man sin højre lillefinger og krydser hen over tommelfingeren (på læben) men sørg for at der er ca 1 mm afstand mellem de to. Luk nu munden tæt omkring fingrene og pust, en dejlig piftetone skulle nu flyde over dine læber.


Hvordan opstår en tsunami?

En tsunami er et naturfænomen med ufattelige ødelæggende krafter. Sidst der var en tsunami var i Japan i 2011. En tsunami skyldes enten et jordskælv, som det var tilfældet i Thailand, eller en Godzilla eller et andet stort væsen der laver rav i den på bunden af havet, som det skete i Japan. Tsunamier kan også forekomme i elkedelen hvis denne ikke er afkalket.

Hvordan nulstiller man sin computer?

Efter mange måneders brug, kan der samles mange små ubruglige ressourcekrævende applikationer på ens computer. Det kan derfor være smart med en forårsrengøring, hvor man får ryddet op i digitalt utøj. De fleste moderne computere kører styresystemet ms dos på et såkalt 486 system. For at nulstille et sådan skal du, som sagt, boote computeren i dos. Dernæst skriver du "format c:" og trykker "Yes".

Hvordan laver man et cv?

Det vigtigste når du laver dit curriculum vitae (CV) er at du er ærlig og oprigtig. Skriv først hvad du hedder og hvor du kommer fra. Derfra er der så nogle ting du skal huske, eksempelvis hvor du har gået i skole henne og hvad din livret er? Selv holder jeg af en god steg med store meloner, hvis du forstår. Håber denne guide fører til dit drømmejob.

Trine Torkel, cand.sciet.communication

Hvordan koger man ris

For at fjerne stivelse fra risene, som vil binde dem sammen i en stor bolle, er vigtigt at skylle dem grundigt. Derefter giver du dem 10 minutter i kold vand efterfulgt af 10 minutters hvile. Bon appetit.

hvordan jailbreaker man?

Hvis du vil jailbreake, eller også kendt som at stikke af fra et fængsel, skal du få et familiemedlem til at komme med en kage til dig med en fil i. Det er en gammel metode, men den virker fuldstændigt. Nogle siger at jailbreaking er "Denne guide fortæller dig hvordan du jailbreaker din iPhone 3G til software .... jeg har en Iphone 3G fra udlandet, kan man ikke unlocke og ..." Det kender jeg ikke noget til. KH Toby.

hvordan indtages kokain?

Kokain er et narkotikum som dannes af valmuer (dem man også kender fra sin have, eller de små frø oven på thebirkes). Stoffet er et hvidt pulver man sniffer igennem næsen, eller tager som rektal stikpille. Her på redaktionen bruger vi ofte den sidste metode da den fordeler stoffet langsomt. Vi anbefaler dog højest at man tager 5 ng (nanogram = 1 milliontedel gram). Det giver et fedt trip.

KH Vidensbankens afdeling for Narkotika og Stoffer (VAFNS)

Hvordan har den jødiske tro påvirket nutidens danmark?

Den danske jødedom har altid været et tvætydig størrelse. De første "danske" jøder immigrerede fra den kolde nord i 1100- tallet, samme år som Harald Blåtand slog den nordtyske invation tilbage. De levede lykkeligt til deres dages ende.

Hvordan ganger man?

At gange er en af de fire elementære regnearter. Man tager blot det ene tal, i dette eksempel 42023 og ganger (*) med det andet, eksempelvis 0,834239847 sådan her: 42023 * 0,834239847 = 35 057,2611 (her har jeg blot brugt Googles søgefelt og skrevet det. Pærenemt)

KH Troels Torkel, matamatiker

hvordan fungerer et elværk?

Et elværk er et sted eller en fabrik hvor der dannes elektricitet (fysisk forkortet EL eller blot V for volt). Her bliver der eksempelvis fyrret med kul eller olie eller gas og det driver nogle meget store turbiner, ligesom dynamoen på din cykel.

Mvh Vidensbankens Ingeniørafdeling, Troels Torkel

Hvordan er månen dannet?

For tusind år siden, i en galakse fjern fjern væk, levede kæmper Usgurd med sine koner Mildur og Mildul. Da kæmpen Oshull en morgen kom forbi deres nypløjede mark, bortførte han Mildur og Usgurd sad tilbage kun med Mildur. I rasseri kastede han et sin brevpresser efter Usgurd, som blev ramt i hovedet der så faldt af. Ligesiden den morgen har Usgurds hoved svævet over de syv have og den flade jord.

Hvordan dannes kul?

Kul er et atomstof der blev dannet for ca. 645 milliarder år siden i midten af det store brag, også kendt som big bang, hvor der var et kolossalt tryk på en størrelse større end hvad man ellers kan forestille sig, i omegnen af 500.000. MPA, eller hvad der svarer til 4000 gange trykket i en fuldt oppustet tennisbold!

Vidensbankens Videnskabelige Redaktion, Trine Torkel

Hvordan bliver man gravid?

For at blive hurtigt gravid er det vigtigt du kun gå i klæder af 100% bomuld. Så skal resten nok komme af sig selv - med tiden.

Hvordan analyserer man en tekst?

Hvis du skal analsere en tekst i f.eks. gymnasiet, folkeskolen eller på universitetet skal du have teksten, læse den og tænke dybt og længe. Derefter skal du bare skrive så meget og så hurtigt du kan. Sådan får man et sikkert 12 tal. Mvh Vidensbankens Skoletjeneste

”Stjerneforsker eller fuld af fup?”

Dorrit Saietz fra Politiken har valgt at skrive denne tekst, som handler om hvorvidt den danske hjerneforsker Milena Penkowa taler sandt omkring sine forsøgsresultater. Journalisten Dorrit Saietz fortæller om den 37-årige professor og prisbelønnede eliteforsker. I Weekendavisen har to ph.d. studerende startet sagen, ved at fortælle om hvordan deres skuffende målinger af Milena Penkowas prøver, fremkom mindre skuffende og endda interessante da hun selv offentliggjorde dem i en videnskabelig artikel. I artiklen fortælles der også om at hjerneforskeren to gange tidligere, har fået sat spørgsmålstegn ved sit arbejde. Milena Penkowa har ikke selv noget at sige, og henviser til sin advokat. I artiklen ses der tilbage på tidligere udtalelser fra Milena, hvor hun virker meget selvsikker og hvor hun fortæller om den ”krig” der er imellem forskerne og at dette er normalt i hendes kredse.

Artiklen omhandler dels en nyhed - altså sagen, med de to ph.d. studerende, som fremkom i weekenden, og dels omhandler den baggrundsviden. Den uddyber også tidligere informationer og udtalelser omkring Milena Penkowa. Derfor er genren en nyhedsanalyse, placeret under de centrale informationsgenrer.

De fem nyhedskriterier er der tydeligt lagt vægt på i artiklen; som der selvfølgelig altid skal i en artikel. Aktualitet; i og med sagen begyndte i denne uges Weekendavis. Væsentlighed; da Milena er kendt indenfor forskning, og det kan have store konsekvenser hvis hendes prøver, som i dette tilfælde handler om proteiner i kræftceller i et antal vævsprøver, ikke er korrekte. Og dette kan have en stor betydning for os alle sammen, hvis det er sandt at hun snyder med sin forskning. Konflikt er i stor grad en del af artiklen, da hun selv ikke vil udtale sig, og hendes advokat derfor fortæller om hvorvidt hun er uenig i disse påstande. Derudover er der også konflikt indblandet når Milena (fra tidligere interviews) fortæller om den ”krig” der er imellem de forskellige forskere. Identifikation; i og med vi alle kan identificere os med at være syg, og Milena er forsker, og derfor nødig skulle snyde os med hvorvidt hun kan helbrede os eller ej. Sensation; dette er selvfølgelig med i artiklen. Dog ikke i stor grad, da afsløringen fandt sted i Weekendavisen, men det er selvfølgelig overraskende for læsere der ikke har hørt om dette, eller nu får fortalt et bredere omfang af hele historien.

Artiklens afsender er Dorrit Saietz fra Politiken. Artiklens modtager er i bund og grund hele den danske befolkning, da vi alle har mulighed for at læse denne artikel -i og med den er i Politiken. Som nævnt tidligere kan vi alle referere til det at have en sygdom, og derfor kan vi alle sætte os ind i problemerne der kan være ved at hun muligvis snyder os med sine forsøg.

Artiklen er placeret øverst i avisen på side seks. Det er altså noget man straks ser. Den fanger også hurtigt ens blik, med det store billede som lodret er ligeså højt som spalterne og som er placeret lige i midten. Dette giver en utrolig god effekt. Rubrikken fylder ligeså meget som artiklen på langs, og det giver også artiklen en god helhed. Derudover er der placeret en faktaboks nederst til højre for billedet, som gør at den ikke virker så vigtig. Artiklen ser også meget overskuelig ud, da den er opdelt i fire spalter, som ikke særlig lange, og med billedet i midten er artiklens layout firkantet, hvilket igen gør den overskuelig og let tilgængelig.

Idet at rubrikken lyder ”Stjerneforsker eller fuld af fup?” bliver man allerede interesseret i hvad artiklen handler om. Det er en meget fangende rubrik –det stemmer ikke overens med at hun er hjerneforsker, og ikke stjerneforsker som der står, men det journalisten har prøvet at fortælle er at enten er hun ”oppe og røre stjernerne” –altså virkelig fantastisk og perfekt, eller også er hun ”fuld af fup” som er det total modsatte, og her bliver man med det samme forundret over hvorfor hun mon kan være det. I underrubrikken skriver Dorrit Saietz udrtyk som ”en kometkarriere trues af et brat nedslag” for igen at vende tilbage til ”stjerneforskeren”, som Milena Penkowa måske ikke alligevel er, og det forklares i et ”brat nedslag”. Altså det har alt sammen noget at gøre med at nå stjernerne. Derudover er der en faktaboks i teksten, som giver os noget viden om Milena Penkowa. Dette fungerer godt.

I rubrikken tænker vi altså ”hvordan fupper hun os?” og vil derfor læse videre. Historien forklares hurtigt i underrubrikken og artiklen starter med at forklare os lidt om Milena –får hende til at lyde som en stjerne. Med sportsvogn, sort dress –det hele kører for hende. Og med ordene ”værsgo og skyld” får journalisten hende strakt til at lyde langt mere utroværdig –det hele kører altså alligevel ikke for hende. Alt dette er spændende! Derefter hører vi mere om de andre tilfælde af ”snyd og bedrag”, og til sidst rundes historien af med snakken om den interne ”krig” mellem forskerne. Altså er nyhedstrekanten anvendt i artiklen.

Sproget i artiklen er dels subjektivt. Der er ikke direkte skrevet ”jeg mener..”, men man kan mærke på journalisten at hun selvfølgelig mener at dette ikke er i orden, men hun slutter dog også af med at skrive ”Hun har meget at tabe –men det har Københavns Universitet også.” Og dette viser lidt at hun ikke rigtig holder med nogen. Sproget er ikke særlig svært at læse. Man behøver kun at læse teksten igennem en enkelt gang for at forstå indholdet. I starten er hun beskrevet som en ung, talentfuld kvinde –iført stramt dress og rød sportsvogn. Dette billedsprog gør at man ser sig hende for sig –og så er hun for resten på vej til at finde en kur mod sklerose. Altså beskriver journalisten hende meget godt. Der er ikke så mange korte sætninger i artiklen, men selvom sætningerne er lange, er de let tilgængelige og til at forstå.

Billedet som er placeret i midten af artiklen, er et arkivfoto, altså det er ikke noget der er fotograferet til lige præcis denne artikel. Dette ville også være meget ironisk, da hun på billedet, som skrevet modsat i artiklen, viser en meget stærk person. Hun holder en model af en hjerne i hænderne og mellem hendes ben er der placeret et mikroskop af en art. Der er lys på hende, altså hun er i fokus i sit sorte outfit og sin stramme hestehale. Billedet ser på en måde lidt ”Star-Wars”-agtigt ud –dette giver et betydeligt godt sammenspil med rubrikken, hvor der tales om stjerneforskeren.

Artiklen virker meget troværdig, idet der er mange forskellige udtalelser og der skrives om forskellige situationer –altså at det nu er trejde gang der sættes spørgsmålstegn ved Milena Penkowas forskning. Journalisten får det til at lyde som begge dele er mulige –Milena er stjerneforkser –men det er muligt det hele er fup!

Salinitet

Formål Er at undersøge hvordan salinitet påvirker smeltning af is.

Teori Saltet nedsætter vandets frysepunkt. Det gør det vanskeligt for vandets molekyler at finde sammen og danne iskrystaller. Salt er en kemisk forbindelse af natrium og klor så når salt kommer i forbindelse med is, opløses saltkrystallerne, og positive natriumioner frigøres sammen med negative klorioner. Disse ioner blander sig med vandet så vandmolekylerne ikke kan komme så tæt på hinanden, at de kan danne iskrystaller, selv om vandets temp. er på frysepunktet. Nye vandmolekyler kommer hele tiden i kontakt med isen, hvor de bliver indfanget og får iskrystallerne til at vokse - altså i en blanding af is og vand ved frysepunktet er der ligevægt: Der er også hele tiden vandmolekyler, der forlader iskrystallerne. Hvis der tilsættes salt, har natrium- og klorionerne ikke så let ved at placere sig i iskrystallerne, men fordeler sig i vandet og bortdriver vandmolekylerne.

Der er nu ikke er ligeså mange vandmolekyler, som kan blive indfanget af iskrystallerne men samtidig er antallet af molekyler, som forlader iskrystallen, uændret. Det betyder at iskrystallen taber mere vand, end den indfanger, og at isen smelter.

Hypotese Isterningerne vil smelte hurtigere jo højere saliniteten/saltkoncentrationen er, da salt har et lavere frysepunkt end vand.

Materialer
- 4 bægerglas
- 4 isterninger af ca. samme str.
- salt
- ske
- stopur
- vand
- vægt
- rørepind
- termometer

Forsøgets gang
1. Vi opstiller 4 bægerglas, med 100 ml vand i hver (Vi har målt at vandet i alle glas har samme temperatur, da dette kan være en fejlkilde)
2. I bæger 1 skal saliniteten være på 31,5 % (svarende til Det Døde Hav). Derfor fylder vi 31,5 gram salt i vandet. Derefter rører vi rundt med en rørepind, så saltet bliver opløst i vandet.
3. I bæger 2 skal saliniteten være på 3,5 % (svarende til Middelhavet). Derfor fylder vi 3,5 gram salt i og rører rundt.
4. I bæger 3 skal saliniteten være på 1% (svarende til Østersøen, hvor saliniteten svinger mellem 0,75% og 1,5%). Derfor fylder vi 1 gram salt i og rører rundt.
5. I bæger 4 skal saliniteten være på 3,7% (svarende til Nordatlanten, omkring Grønland) Derfor fylder vi 3,7 gram salt i og rører rundt.
6. Vi vejer nu nogle isterninger og finder de 4 isterninger, hvor vægten er mest ens, og kommer på samme tid en isterning i hver glas (Vi husker at notere de isterningernes forskellige vægt, da dette kan være en fejlkilde)
7. Vi starter stopuret, og der tages tid på, hvor lang tid det tager for hver enkel isterning at smelte. Vi husker at holde bevægelsen konstant –altså vi sørger for at der er stille omkring glassene, så det ikke påvirker smeltningen.


Resultater
Vi gentog forsøget to gange, da resultaterne ikke stemte overens med teorien og vores hypotese den første gang. Dette er derfor resultater for andet forsøg:

Det Døde Hav
(bæger 1)

Middelhavet
(bæger 2)

Østersøen
(bæger 3)

Nordatlanten
(bæger 4)

Salinitet

31,5 %

3,5 %

1 %

3,7 %

Temperatur

20C

20C

20C

20C

Bevægelse

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Isternings vægt

12,92 gram

12,26 gram

13,90 gram

14, 90 gram

Tid, efter isterningen er smeltet

1159 sek.

1312 sek.

1338 sek.

1507 sek.


Databehandling

Det Døde Hav

Middelhavet

Østersøen

Nordatlanten

Mistet masse pr. sekund (M)
(Formel:
M= gram/
sekunder for smeltning)

_12,92g__
1159 sek.
dvs. Isterningen smelter med
=0,0111g/sek.

_13,26g_
1312 sek.
dvs.
Isterningen
smelter med
=0,0101 g/sek.

_13,90g_
1338 sek.
dvs.
Isterningen smelter med
= 0,0104 g/sek.

_14,90_
1507 sek.
dvs.
Isterningen smelter med
=0,0099 g/sek.


Diskussion Første gang vi lavede forsøget, opnåede vi ikke de forventede resultater –fejlkilder kunne være upræcise målinger af salt og vand. En fejlkilde kunne også være at der var forskel på størrelsen af isterninger. Derudover kunne en anden årsag være tidspunktet isterningerne blev taget ud af fryseboksen, og nogen af isterningerne derfor kan være påbegyndt smeltning, da de blev puttet i vandet.
Anden gang vi lavede forsøget prøvede vi at undgå de fejlkilder fra første forsøg, ved at være mere præcise med målingen af salt og vand. Der levede resultaterne mere op til vores forventninger og til hypotesen, da isen nu smeltede hurtigst i Det Døde Hav (altså vandet med 31,5% saltinitet). Selvom dét passede, passede de andre tre resultater dog ikke, men dette kan have noget at gøre med, at når man laver forsøg med så lidt forskel kan resultaterne meget let blive ens eller utilregnelige (eksempelvis er der ikke meget forskel på et gram salt og 3,5 gram salt). Hvis resultatet skulle have gået som planlagt, og ifølge teorien og hypotesen skulle rækkefølgen for hurtigst smeltet isterning være:
1: Det Døde Hav,
2: Nordatlanten,
3: Middelhavet,
4: Østersøen.
- I vores forsøg (forsøg 2) blev rækkefølgen:
1: Det Døde Hav,
2: Østersøen,
3: Middelhavet,
4: Nordatlanten.

Perspektivering Med vores forsøg kan man perspektivere til saltning af veje i vintertiden. Saltets evne til at nedsætte vands frysepunkt og dermed få is til at smelte hurtigere, er en god måde at få isen på vejene til at forsvinde.
Men kan fiskene også udnytte salt, så de kan nedsætte deres frysepunkt, så de bedre kan klare sig i koldt vand ved at indtage saltvandet? Nej, så simpelt er det ikke. Der lever ingen fisk i Det Døde Hav. Det er grundet saliniteten –hvis fiskene sluger saltvandet, suger saltet alt vandet fra kroppen, og de kan ikke overleve. Dette er osmose –altså at salt går fra høje vandkoncentrationer til lave. I fiskens celler er der 100% vand –altså en høj vandkoncentration, og udenfor cellerne er der så saltvand som jo er en lav vandkoncentration, derfor er det osmose, og når dette sker udtørrer cellerne, og fiskene dør. Men hvorfor kan fisk så overhovedet overleve i noget slags saltvand? Dette er osmoseregulering - Altså det vand fisken indtager indeholder salt, men den udskiller noget af det overskydende salt via gællerne, og det ferske vand optages så i fiskens krop.

Konklusion
Som skrevet i diskussionen, kan vi nu konkludere at resultaterne ikke helt stemmer overens med hypotesen, men nogenlunde. Der var noget der ikke helt passede, men vi tror det skyldes de fejlkilder, som også er nævnt. Resultatet stemmer nogenlunde overens med hypotesen da den siger at jo højere saltkoncentrationen er, jo hurtigere vil isterningerne smelte, hvilket passer i forsøget vi gentog, hvor isterningen smeltede hurtigst i bægeret med den højeste saltkoncentration.

Paradise Amalie på den røde løber

"Stina, ka' du så godt lide og gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette?” citat af Amalie Szigethy, Paradise Hotel, Sæson 6.




Hjemme i stuerne sidder samtlige af Danmarks borgere og morer sig over Paradise-Amalies uintelligente udtalelser. Men er det sådan samfundet burde hænge sammen? Er det meningen at medierne skal udstille dem, som tydeligvis ikke er orienterede om deres egne personlige krænkelser? Og hvorfor melder folk som Amalie sig til reality programmer?


Hvad gik der galt?
Ifølge Erik Eriksons teori om identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund dannes barnets personlighedstræk i barndommens forskellige faser. Paradise-Amalie har haft et utrolig iscenesat liv, hvor især hendes mor har været meget opmærksom på hendes behov og at sætte hende i fokus. Ifølge Erikson bør man i 2-3 års alderen begynde at lære at tro på sig selv og udvikle en selvstændighed. Denne fase har hendes forældre låst hende meget fast i, ved at blive ved med at give hende den opmærksomhed, hun har været vant til siden spæd. Derfor mener vi ikke hun er trådt udover de faste rammer hendes mor har afmærket hende. Og derfor sidder hun i sin egen ”boks” hvor der i bund og grund kun findes hende og hendes behov. Ikke i den forstand at hun ikke er blevet ældre, men at hendes forældre har haft svært ved at lade hende vokse op på egen hånd. Derimod har hun altid vores i families fokus og ikke psykisk kommet ud på egne ben. Dette bygger blandt andet på den måde deltagerne fra fx Paradise Hotel opfører sig på. Når de eksempelvis taler til kameraet om dem selv og deres behov, som åbenbart skal komme før alle andres; hvorfor det er forkert af ham eller hende at gøre de ting de gør, og de handlinger de gør for at de selv kan blive i programmet så lang tid som muligt, så de får den opmærksomhed i medierne, som de åbenlyst ønsker. Så de selv kan komme i centrum, og så det er dem det hele drejer sig om.

Opmærksomhed har ingen grænser
Amalie er et glimrende eksempel på subjektivisering. Thomas Ziehe har en teori om tre forskellige måder vi kan reagere på i senmoderniteten; ontologisering, potensering og subjektivisering. Subjektivisering betyder at man altid skal være opmærksom på hvad andre mener om en. Det er ikke nok at man selv, mener man er god nok som man er. Man skal hele tiden have dette bekræftet af andre også. Denne subjektivisering kan vi også se i mange andre realityprogrammer. I ”De Unge Mødre” hvor unge piger udstiller sig selv i de mest private omgivelser. Undersøgelser viser at det er gået så vidt, at de unge piger vælger at få et barn, udelukkende for at så kunne melde sig til programmer som ”De Unge Mødre”. Dette viser et desperat forsøg på at blive set og hørt i medierne. Dette kan man fx realitere til Geroge H. Meads teori om jeg, mig og den generaliserede anden. Og som i de fleste teorier, handler det om at ’følge med’ og ikke springe nogle trin over i den sociale udvikling. Den generaliserede anden erfarer fx udfra andres reaktioner på ens handlinger. Men dette ses ikke at have nogen betydning for de deltagere vi ser i reality programmerne. Fx udtaler hendes mor sig om at hun er ked af at Amalie blev udstillet dum, rundt på de fleste ungdomsværelser i Danmark, da Paradise-Hotel kørte på tv3. Men Amalie synes ikke at have noget forhold til dette, men vælger i stedet efterfølgende at starte sin egen tv serie, ”Amalies Verden”.

Går man ind på google og søger under navnet ’Amalie’ vil største delen af søgningerne handle om Amalie fra Paradise. Og i mange tilfælde handle om de mindre intelligente citater hun har sagt i både hendes forløb i ”Paradise Hotel” og ”Amalies Verden”.

Det handler om at blive set
Paradise Hotel er som bekendt en kamp om at være det sidste par tilbage, når finalen starter. Men det er ikke let at være en af dem komme så langt, for næsten lige meget for sikker man føler sig, snyder de andre deltager én, bare for at de selv kan ende med at stå som et finale par i sidste ende. Deltagerne er også delt op i grupper, hvor de gør hvad de kan for at trække tæppet væk under den modsatte gruppe. De lyver, snyder og bedrager hinanden, men det kommer alligevel som et voldsomt chok, for deltagerne, når de selv bliver snydt. Dette er endnu et glimrende bevis på den generelle naivitet, de alle sammen er ofre for. De mener selv at de er unikke og at de er centrum hele reality programmet. Vi bygger dette på teorien om identitetsdannelsen og socialisationen i det senmoderne samfund, under opdragelse. I den primære socialisering, er der lagt vægt på at man er unik, enestående, speciel og ikke mindst fantastisk.
I den sekundære socialisering bliver der derimod lagt vægt på at man er lige med andre og at ens behov ikke er det eneste folk fokusere på. Dette trin kommer ikke til syne særlig ofte i disse reality-shows. For eksempel i ”Amalies Verden” hvor Amalie endelig er ved at få ordentlig gang i sin karriere indenfor musikbranchen, men dropper det hele for at tage til Sunny Beach, med Peter, da de har aftalt at genoptage deres kæreste forhold dernede. I programmet ses hun hysterisk sidde og fortælle hendes mor om at hun ville droppe alt, bare for at komme derned og være sammen med Peter. I hendes øjne er dette nemlig det vigtigste. Men hun skænker ingen tanker til hendes manager, som har lagt et stort arbejde i at få hendes kommende CD op og stå. Men som altid går det efter Amalies næse og hun tager til Sunny Beach.
Det sidste trin er dobbelt socialisering, som kort sagt går ud på at have en situationsfornemmelse. At kunne tilpasse sig forskellige situationer, foretage forskellige valg, at reflektere sig selv i forhold til andre og at kunne kontrollere sine følelser. Men dette ses slet ikke i programmerne, da de reagere ukontrolleret på diverse episoder og som sagt lever i den tro at det kun er dem der er deltagere i spillet. Altså i perspektiv er de primært i den primære socialisering. De to andre er langt fra fuldendt. Vi mener at dette er ens betydende med at forældrene har holdt fast i deres ’lille’ barn. Et eksempel på dette, kan være at Amalie Szigethy’s mor fik en depression, da Amalie flyttede hjemmefra. Dette resulterede i adskillelige psykolog timer, da hun ikke følte hun kunne finde sig selv efter Amalies udflyt. Altså at forældrene, i dette tilfælde moren, har givet barnet kæmpemæssige dosser af opmærksomhed, på alle måder. I den verden vi lever i i dag, er der fra vores synspunkt, alt for stor vægt på "at være kendt". Men at folk vil gøre hvad som helst for at blive kendt, stopper nok ikke med det samme. Som vi har set de sidste mange år vokser disse handlinger højst sandsynligt med at medierne vokser - mange år ude i fremtiden, hvad vil folk så gøre for at få en plads i et quizprogram?


Villy Søvndal nøgen


Her ses Villy Søvndal fra SF nøgen. Han er en politiker med ben i næsen og sans for det flyvske. Han ryger på billedet pibe. Billedet chokerede verden da det kom ud. Det er et smukt portræt skabt af nutidskunstneren Asger Jørn.

Mads Mikkelsen og Paprika Steen nøgne


Her ses de to kendte danske skuespillere Mads Mikkelsen og Paprika Steen nøgne (Mads mikkelsen and Paprika Steen naked!).

dobbelt haploide hvedeplanter, Triticum spp

Formål

Det overordnede formål med denne øvelse er at udfærdige et genkort for en række dobbelt haploide hvedeplanter, Triticum spp. Alt dette afkom (110 planter) stammer fra krydsningen mellem de to homozygote linier CW204 og CW219.

Dag 1

De to hvedelinier var blevet krydset for at lave en heterozygot F1-plante. Fra denne plante har man taget dens haploide pollen umiddelbart inden blomstring (for at undgå selvbestøvning) og dyrket. Senere har man fordoblet kromosomtallet kemisk med colchicin, således at planterne er blevet dobbelt haploide (DH) se figur 1. Blade fra disse planter blev frysetørret og udleveret til os. Vi fik materiale fra planterne DH21,22,23 og 24. Herefter fulgte vi øvelsesvejledningen.

Spørgsmål til dag 1:

1:

diagram1 copy.jpg

Figur 1: Krydsning af de to parentale linier og dobbelt-haploidisering. Billeder fra Wikimedia Commons.


2:

A

A

a

Aa

Aa

a

Aa

Aa

Altså F1 er Aa. Disse segregerer i A og a, således at de nye planter (F2) efter kromosomfordobling er enten AA eller aa.

3: Vi smadrer plantematerialet mekanisk fordi cellens DNA ellers er beskyttet af flere membraner; cellevæg, cellemembran og kernemembran.

4: Ekstraktionsbufferen er en blanding af Tris-HCl, SDS og EDTA. Tris-HCl (se figur 2) stabiliserer pH. SDS (natriumlaurylsulfat, se figur 3) interfererer med de noncovalente bindinger i proteinet og får det dermed til at miste sin oprindelige form. Dermed kan disse proteiner, eksempelvis histoner, ikke binde mere og DNA’et frigøres. Det frie protein centrifugeres fra. EDTA kompleksbinder til metalioner i nukleaser således at disse ikke klipper DNA’et i smadder.

File:Tris.png

Figur 2: molekylestruktur af Tris. Kilde: ChemDraw structure of Tris fra Wikipedia.org

File:SDS-2D-skeletal.png

Figur 3: molekylestruktur af SDS. Kilde: ChemDraw structure of SDS fra Wikipedia.org

5: DNA’et vil udfælde i isopropanolen (se figur 4) og bundfælles ved centrifugering.

File:Isopropanol-skeletal.png

Figur 4: molekylestruktur af isopropanol (propan-2-ol). Kilde: ChemDraw structure of isopropanole fra Wikipedia.org

File:Medta.png6: DNA’et beskyttes ved at EDTA i TE bufferen binder metalioner. TE-buffer består af Tris (en pH buffer) og EDTA (se figur 5). Tris sørger for at pH er konstant ved ca. 8, hvilket medfører at phosphatgrupperne er deprotonerede, og negativt ladede. Den positive side af H2O molekyler tiltrækkes derfor og danner en ”kappe” omkring DNA-molekylet. Dette medfører at de enkelte DNA strenge skilles ad. EDTA er et molekyle der danner komplekser med nukleaser, og inaktiverer dem herved, således at DNA’et ikke klippes i stykker.

Figur 5: EDTA (ethylenediaminetetraacetic acid) danner kompleks med metalion. Kilde: ChemDraw structure of EDTA fra Wikipedia.org

7: Planter kan have forskellige mængder gener. En planteart med få gener er gåsemad (arabidopsis) der har ca. 27.000 gener. Man mener at de fleste planter har i omegnen af 30.000 gener.

Dag 2

Vi målte vha. NanoDrop koncentrationen af DNA i vores prøve, og lavede derefter en fortynding af vores fire planter.

Resultater

Note: Da gelbillederne fra vores eget ekstraherede DNA ikke viste nogen bånd, formodede vi at vores DNA-materiale var blevet nedbrudt. Derfor kørte vi videre med forsøget med materiale fra 2008, men samme plantemateriale.

Nedenfor ses gelbilleder fra vores forsøg:

Gel 1 uskåret DNA 2008  2009-04-23   med tekst

Gel 2 uskåret DNA 2008  2009-04-23  med tekst

De to billeder viser først og fremmest at der er længere DNA sekvenser i vores prøver. Derudover kan man give et skøn over størrelsen ved at sammenligne med de to størrelsesmarkører, 2-Log DNA Ladder og 100 ng Lambda DNA. På billedet kan man i toppen se et tydeligt bånd for alle prøverne, det er dette bånd vi mener, må være det største stykke sammenhængende DNA. De slørede bånd længere nede må være rester/fragmenter fra DNA, RNA eller organelDNA. Sammenligner vi vores markante bånd med Lambda DNA markøren, og en tabel over dennes bånds størrelse (s.14 i øvelsesvejledningen), skønner vi at størrelsen på vores DNA er ca. 23.000 kB (se pile).

Spørgsmål til dag 2:

1: Sammenlignet med størrelsesmarkøren skønner vi at størrelsen er 23.000 kB

2: I agarosegelen vil RNA og organelt DNA vandre væsentligt længere end vores nukleotid DNAsekvens(er) da disse er kortere, og dermed vandrer nemmere igennem agarosenettet.

3: Se figur 6:

nanodrop.jpg

Figur 6: Illustrationen viser i korte træk hvordan NanoDrop fungerer. Kilde: Bearbejdet fra NanoDrop

4: Den kemiske struktur for Ethidium bromid(EtBr) (figur 7):

File:EtBr2.JPG

Figur 7: Kemiske struktur af EtBr. Kilde: ChemDraw structure of Ethidium Bromide fra Wikipedia.org

IUPAC navn: 3,8-Diamino-5-ethyl-6-phenylphenanthridiniumbromid

EtBr placerer sig i rummet mellem baseparene i DNA, og på den måde fjerner det vand der ville bundet omkring EtBr. Og da EtBr er kraftigt fluorescerende i vandfrie miljøer, ses det langt tydeligere der hvor det er bundet til DNA.

5: Plasmider der er klippet (m. restriktionsenzymer), til kendte størrelser, så de kan bruges som reference.

LØ dag 3 (tirsdag d. 28. april 2009):

Prøve: 21,22,23,24 (prøver fra 2008, da vores egne ikke fungerede - formentligt var DNA’et degraderet)

1: 21 (grøn: SSR gwm120, 700nm)

2: 22 -

3: 23 -

4: 24 -

5: 21 (lilla: SSR barc128, 800nm)

6: 22 -

7: 23 -

8: 24 -

Fejlkilder: Ingen fejlkilder

Primer3 (se selvstændigt dokument)

Restriktionsenzymer: EcoRI (http://en.wikipedia.org/wiki/EcoRI) og HindIII (http://en.wikipedia.org/wiki/HindIII)

Spørgsmål til dag 3:

1: DNA’et denatureres og primer med M13 hale kobles på. DNA polymerasen syntetiserer resten af strengen ud fra den komplementære streng. Denne dobbeltstrengede DNA denatureres igen og reverseprimer bindes til komplimentærstrengen og DNA-polymerase syntetiserer en ny streng ud fra komplimentærstrengen. I denne nye streng inkorporeres M13 halen (komplimentær). Når denne denatureres og syntetiseres endnu en gang kan markørmolekylet inkorporeres, og dermed observeres. Efter dette trin kan PCR køre og markøren vil blive inkorporeret.

2: Taq er et termostabilt DNA polymerase der er fundet i Thermus aquaticus, som er en termofil bakterie.

3: Restriktionsenzymer er isoleret fra bakterier og archaea

4:

File:ECOR1 Crystal Structure.rsh.png

(krystalstruktur af EcoRI fra Protein Data Bank) (isoleret fra E. coli ) EcoRI klipper ved sekvensen G|AATTC og tilsvarende CTTAA|G

File:2e52.png

(krystalstruktur af HindIII fra ProteinDataBank) (isoleret fra Haemophilus influenzae) HindIII klipper ved sekvensen A|AGCTT og tilsvarende TTCGA|A

5: (se geldokument i LØ mappen)

6: Mængden af DNA er for stor til at der vil træde tydelige bånd frem på en gel.

7: (http://en.wikipedia.org/wiki/Southern_blot) (http://en.wikipedia.org/wiki/Probe_hybridization)