Sådan lever du længere

I det antikke Grækenland definerede filosoffen Heridon alt levende, som det der er muligt at slå ihjel. Men hans fascination af eksistensen stoppede ikke ved overgangen fra tanke til handling, som det eller var kutyme blandt andre af den gamle verdens store tænkere. Heridon ses i dag af anerkendte historikere som meget lig nutidens vidensskabsmænd (m/k), da han var den første som altid ville underbygge sine teorier med særdeles tilbundsgående forsøg, og således begynde han også fra en meget ung alder det store arbejde med at samle data om hans teori om det levende. 

Fra sit tolvte leveår, i den førherrens år 621 før kristi-fødsel, tog denne søn af en møbelfabrikant, hver morgen på slagtet otte, toget fra hans fødeby Dafnos til hovedstaden Athenas. Her gik han i gang med sit metodiske arbejde; med landbrugsredskabet leen, et arvestykke fra hans bedstefar på morens side, hvedebonden Konysovs, slog han om sig på menneskemylderet der fyldte denne datidens metropol. Hans tese var at alle storbyens mennesker, som han anså som levende, måtte være modtagelige overfor døden. Gang på gang viste denne tese sig legid, men Heridon fortsatte alligevel arbejde upåklageligt i tredive år – han var nemlig en grundig nisse (det kunne ungdommen lære noget af i dag!).

Heridons resultater blev foreviget i artiklen "The Living and the Dead" som kan læses i det videnskabelige tidsskrift Stone fra samme år (som han blev 43). 

Heridon har i årene efter udgivelsen, som følge af en ordenligt pension fra den græske stat, haft mulighed for en gang for alle at skrive denne hans tese i sten. Et par kritiske artikler om usikkerheder ved han test resultater, har fået ham til forsætte sin indsamlingen af data.

Nu er jeg nået til Nørreport, så nu må det være slut.


Hvad er en problemformulering?

De fleste af os kender til det, vores lærer eller personlige coach stiller os en skriftlig opgave og i den skal indgå en såkaldt problemformulering. Men hvad er en problemformulering i grunden? Det er et virkeligt relevant spørgsmål i denne sammenhæng. For at kunne aflevere en fyldestgørende opgave, må man vide dette, for hvordan skal man eller formulere en sådan formulering? Det er jo svært at skrive noget, man ikke ved hvad er måtte man mene. Så vil opgaven blive ufuldstændig og resultatet vil ikke opfylde kravet om selvsamme problemformulering.

Der er selvfølgelig oftest andre kriterier, end bare denne problemformulering, for at opgaven vil blive komplet. Måske vil jeg i kommende artikler komme ind på disse; det kan være afsnit som indledning, konklusion, kildehenvisninger, efterskrift, forskrift og perspektision. Men lad os holde os til emnet — problemformuleringen. Uden denne formulering ingen ordentlig opgave, kunne man med stor akkuratesse postulere.

Engelsktalende vil kalde en problemformulering for en såkaldt problem formulation, men det er i grunden det samme, bare på et helt andet, og meget større, sprog. På tysk hedder en sådan formulering en problemformulierung, og selvom det på overfladen kan ligne det samme ord som på dansk, kan man, hvis man går ned i detaljen, godt finde små nuancer: første del af ordet, det der refererer til selve problemet, har faktisk præcis den samme fordeling af bogstaver som det danske ord problemformulering, men i sidste del af ordet har tyskerne simpelthen valgt at give det et mere germansk præg. Her er den ellers gode danske endelse "ring" udskiftet med det tyskklingende "rung". Derudover sker der inden "rung" også en form for germanisering jeg nok skal lade være med at komme ind på, da det kan være meget svært at forstå.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/English_language

Hvor bor Kim Larsen?

Den populære musiker Kim Larsen fra neofolk bandet Of the Wand & the Moon, bor ikke, som man ellers godt kunne antage, i Zürich,Wien eller en anden mellem europæisk-hovedstad. Han bor simpelthen i en beskeden lejlighed i Odense på den danske ø Fyn. Den vidner øjensynligt ikke om den store formue, han har tjent gennem årene på sine folkekære misantropiske numre.

Kilder:
Wikipedia
Se og Hør 

Tim anbefaler: Engolf

I serien "Tim anbefaler" vil jeg, Tim Torkel, forsøge at sætte fingeren på pulsen indenfor genren popurlær musik.

Vi ligger ud med en anbefaling af gruppen Engolf nyudgivne album "Tak til Familien". En musisk tour de force gennem rock, folk og syre-underverdenen i det danske undergrunds musikliv.

Take it away Engolf:

Hvorfor hikker man?

Et hik er en reaktion i halsen på fremmelegeme - det kan være støv eller mider som sidder fast og dermed skaber vand i halsen. Hvis man hikker mere end en time af gangen, kan dette medføre en tur til ønskeøen med Peter.

Hvor er den skaldede frisør optaget?

Denne smukke film noir af Susanne Brugger blev faktisk aldrig optaget. Filmen er animeret i 3d-programmet SketchUp for derefter, for et symbolst beløb, at blive lermodeleret af Helga!

Hvor blev matador optaget?

Spørgsmålet er stillet i tid og rum, i en virkelig dimension. Tid og rum er opfundet af menneskehånd - Matador er skabt Gita Nørby, som er af en anden verden! Men hvis du virkelig vil ha' et svar der tilfredsstiller din simple virkelighedsopfattelse så må det være den hyggelige sjællandske by Kaarsbæk.

Hvilket hundefoder er bedst?

Din hund er et tempel. Der findes nogle simple huskeremser, som siger dig hvilken kost din hund skal have:

Er din hund sød - gi den et stød (altså ingen foder)
Er din hund død - gi den lidt grød
Er din hund rød - gi den et brød

Pærenemt!

Efterløn

Efterløn - ja eller nej? Løn er godt, sådan har jeg altid tænkt. Problemet med efterløn er om det egentligt lønner sig. For for at være berettiget til denne pose af penge må du afskrive dig muligheden for en måske endnu større sæk, fyldt med endnu mere guld. Du må ikke arbejde videre på efterløn, det ligger ligesom i første del af ordet. Efter er efter og før er slut, kan man sige - men det giver ingen mening. Det kan som sådan også være ligemeget da målet jo må være at tiltrække mennesker, og ikke nødvendigvis give dem nogen form for reel viden. Man skal jo ikke kaste perler for svin.

Ejendomsvurdering

Her i Vidensbanken sætter vi en ære i at vurdere, analysere, abstrahere og andre fortolknings heder. Derfor er det med sovs i melet at jeg må melde os ude af ejendomsvurderingsmarkedet. Jeg har simpelthen ikke tiden, eller kvalifikationerne til vurdere jeres ellers ubemærkede boliger. Jeg foreslår i tager kontakt til kommunen, eller måske skat.

Hvor intet vover intet vinder

Et gammelt dansk ordsprog lyder: "hvor intet vover intet vinder". Rødderne til dette råd, skal findes i den islandske ældre edda, stykke tolv vers to, som lyder "hvor intet vover intet vinder". Som så mange gange før i Danmarks historie har vi planket noget fra udlandet.

Vidensbanken er som bekendt eget af Mediehuset Kapitalen som så ejes af den islandske kapitalfond Great Nordic Capitol under ledelse af den ærede Hjalmar Hýgdyrrson. Derfor vil jeg, som en lille indledning til de nærforestående lønforhandlinger, her bringe en kort undskyldning til det islandske folk for dette åbenlyse tyveri af kulturel kapital. Undskyld.

Hvor høj bliver jeg?

Ens højde må siges at være en meget varierende størrelse; nogle dage er man to meter høj, mens man andre dage kan føle sig som en lille mus klemt mellem to store kampesten. Men i bund og grund er din højde aldrig større end dit eget ego. Op igennem teenageårene vil du vokse dig større, og måske nå helt op til skyerne. Lad der ikke stige dig til hovedet, men fald ned igen. Det er mit råd til dig.

Hvor gammel bliver jeg?

Dette spørgsmål har fascineret alle igennem tiden, fra dinosauerne, til de gamle grækere og frem til vor tids store tænkere som eksempelvis mig. Og det er netop mig, Tøger Torkel, der har svaret: Jeg bliver 85 år, 24 dage, 3 timer, 12 minutter og 45 sekunder (fra jeg trykkede 'udgiv indlæg'). Hvor gammel dubliver kan du regne ud fra følgende formel:

Din dødsalder = Din alder nu + (din mor og fars gennemsnitsalder / omkredsen af din mave i hele meter - (0,001*dit postnummer) - 1/10 af det hurtigste du har kørt på cykel i km/t) og gang det hele med ti.


Pærenemt!

Hvor findes DNA?

DNA er små molekyler som indeholder en masse data om hvem du er, og hvor du kommer fra. PET har en bankboks med disse, og de passer godt på dem, så det skal du ikke bekymre dig mere om.

Hvor er der varmt i februar?

Her på Vidensbankens rejseafdeling får vi tit dette spørgsmål. Og svaret er simpelt; Syrien og Libyen var brandvarme lokationer i år på denne tid og formentlig er de det også til næste februar. En mulig kandidat til et varmt område til februarens rejser 2013 er Iran. En evergreen er naturligvis Palæstina - en sikker vinder.

Mvh Trine Torkel,
rejseansvarlig
V-Travel

Hvor dyrkes te?

Te kommer fra en lille plante med kraftig vækst. Den vokser i krat, på mark og eng, langs kystnære områder og gerne i let skygge. Om foråret vågner planten efter dets lange vinterhi, og går straks i gang med at lede efter føde. Senere på året, omkring Sankt Hans, kan man se planten lede efter en mage, på denne tid kan man tit høre brølene fra de brunstige han te planter i de Danske skove

Hvor cool kan en hvid man blive?

Ja godt spørgsmål. Selv er jeg, Tøger Torkel, ret cool. Min fætter Tim er også temmelig cool, mens eksempelvis Anja Philip er ret hot. Nærmere kommer vi vidst ikke svaret i denne omgang.

Hvor bor Julemanden?

Ja der må vi nok ødelægge mangt et børnesind ved at sige sandheden her; han bor ikke på nordpolen, grøndland, findland eller andre kolde egne. Derimod gemmer han sig ved motorring 3 broen der hvor den kører over Helsingørmotorvejen, hvor han træffes for en snak om juleønsker onsdag til fredag fra kl. 23-24. God fornøjelse.

Hvor arbejder Gustav?

Det kommer naturligvis an på hvilken Gustav der er tale om. Eksempelvis arbejde Gustav Winckler i mange år i showbiz, og Gustav Mahler arbejde nok et sted i Østrig, men der er nok andre Gustav'er derude der arbejder andre steder.

Biografisme i litteraturen

Nutidens forfattere digter løs. Faglitteratur og skønlitteratur blandes sammen og man kan ikke længere skelne mellem, om det man læser virkelig er sandheden, eller om det er fiktion.Forfattere til selvbiografier er ikke til at stole på. Hvis man følger dem tilbage til deres rødder
og hjemby, finder man ud af at det de gengiver i deres roman, ifølge mange, ikke er sandt og at der er pyntet på historierne. Virkeligheden er ikke længere virkeligheden, og man skal i dag være opmærksom på, at når man sætter sig til at læse en selvbiografi, kan man ikke være
garanteret at der skrives om faktiske hændelser. Dette mener Per Theil, som udtrykker sin mening i Politiken d. 24. maj 2008 i sin artikel:
”Det er min historie, sagde hun …” Per Theil udtrykker sig generelt meget negativt i forhold til diverse biografisme-forfattere, som fx Helle Helle, Knud Romer og Erling Jepsen. Han fortæller om hvordan forfatterne lyver mht. deres barndom, og han belyser emnet fra sin egen side, og beskriver forfatterne som utroværdige og ikke til at stole på. Derudover mener Per Theil, at det var bedre i gamle dage, hvor man tydeligt kan skelne mellem det skøn –og faglitterære. Han mener ikke at man skal blande disse to former for at skrive –og her kan man tydeligt se at han er utilfreds med biografismen. Per Theil er i sin artikel ironisk idet han trods sit gennemgående negative syn på biografismen, beskriver hvordan han foreslog sin ”gode bekendte” selv at skrive en biografi omkring sin barndom, hvorefter hans såkaldte bekendte forklarer at han
ikke er forfatter. 1”Det er ikke noget problem. I dag er vi alle forfattere. (…)” skriver Per Theil og udtrykker sin ironi i forhold til emnet.
Per Theil påstår som sagt i sin artikel, at man skal adskille fiktion og fakta. Han skriver 2”To verdener, digt og virkelighed –adskildt og ordnet. Det var så ligetil og overskueligt. Ikke blande!” Han siger altså her, at han kan lide det ordentligt. Men her mangler Per Theil en argumentation
på sin påstand. I stedet kommer han her med en spydig kommentar: ”(…) Ikke blande!” I stedet for at fortælle hvorfor at man ikke må blande de to genrer, og om der egentlig ikke bare kommer en bedre roman ud af lige præcis at gøre det. Derudover starter han sin artikel på en
selvbiografisk facon - han fortæller om en periode i sit eget liv. Men har han virkelig været til et selskab og mødt en god bekendt? Eller udnytter han selv metoden, han gennem hele artiklen foragter og opdigter en historie, for at få den bedste trykte tekst ud?

1 Per
Theil: ”Det er min historie, sagde hun … ”Politiken d. 24. maj 2008, l. 11.
Theil: ”Det er min historie, sagde hun … ”Politiken d. 24. maj 2008, ll. 36-37.

2 Per
Biografisme defineres ofte forskelligt fra person til person. Der er mange kritikere, der ligesom Per Theil, mener at biografisme skal være fakta, men ofte bliver fiktion. Samtidig bevæger Villy Sørensen sig også hen i det negative og går ind for at analysere og læse biografier
inden for nykritikkens regler. Nykritikken definerer dog ikke direkte hvad biografisme er, men alligevel fortæller det noget om måden, man skal læse en biografi på. Nykritikken mener at en tekst skal kunne stå alene, uden man skal have kendskab til forfatteren. Man skal være fri til at have sin egen tolkning af teksten –man skal ikke absolut vide hvad forfatteren vil med den. Nykritikken kom i 1950’erne, og dette kan have noget at gøre med at folk, som Per Theil og andre kritikere, mener at det er vigtigt at skelne mellem fiktion og fakta –altså hvis man ikke
ved noget om forfatterens privatliv, kan man bedre danne sig sine egne meninger og det er samtidig nemmere at tro fuldt ud på at det der skrives er fakta, som Per Theil gerne vil have det til at være.

Til forskel fra Per Theil er Erling Jepsen en forfatter der mener at man gerne må blande det fiktive og det faktiske, som han gør i ”Kunsten at græde i kor”, hans biografi fra 2002. Det er tydeligt at Per Theil ikke er enig i Erling Jepsens måde at skrive selvbiografier på. 3”(…) Det er
vel 80 procent sandhed” skriver Erling Jepsen, og mener med det at det er i orden at ”pynte” på sine selvbiografier. Han går derved mere op i en god historie end en sand historie. En anden der sandsynligvis også går mere op i en god historie, er Jens Blendstrup som skrev ”Gud taler
ud”, han definerer personligt en biografi som en virkelig historie såvel som en god historie. Han omtaler i romanen sin far som Gud, hvilket gør hans biografi meget humoristisk samtidig med at det er et alvorligt emne.

Der findes mange meninger om hvad biografisme er. Det kan være svært at skrive en helt virkelig historie, uden overhovedet at komme fiktion ind i. Hvis man fx skal skrive om sin barndom, som Knud Romer gør det i ”Den som blinker er bange for døden”, kan det være næsten
umuligt at huske, lige præcis hvad der skete dengang for 40 år siden. Derfor kan det være svært at skrive en biografisk roman, helt efter bogen –skrive den præcis som ligesom det er sket.

3Udtalelse

af Erling Jepsen, 2002 i Berlingske