Hvad er en problemformulering?

De fleste af os kender til det, vores lærer eller personlige coach stiller os en skriftlig opgave og i den skal indgå en såkaldt problemformulering. Men hvad er en problemformulering i grunden? Det er et virkeligt relevant spørgsmål i denne sammenhæng. For at kunne aflevere en fyldestgørende opgave, må man vide dette, for hvordan skal man eller formulere en sådan formulering? Det er jo svært at skrive noget, man ikke ved hvad er måtte man mene. Så vil opgaven blive ufuldstændig og resultatet vil ikke opfylde kravet om selvsamme problemformulering.

Der er selvfølgelig oftest andre kriterier, end bare denne problemformulering, for at opgaven vil blive komplet. Måske vil jeg i kommende artikler komme ind på disse; det kan være afsnit som indledning, konklusion, kildehenvisninger, efterskrift, forskrift og perspektision. Men lad os holde os til emnet — problemformuleringen. Uden denne formulering ingen ordentlig opgave, kunne man med stor akkuratesse postulere.

Engelsktalende vil kalde en problemformulering for en såkaldt problem formulation, men det er i grunden det samme, bare på et helt andet, og meget større, sprog. På tysk hedder en sådan formulering en problemformulierung, og selvom det på overfladen kan ligne det samme ord som på dansk, kan man, hvis man går ned i detaljen, godt finde små nuancer: første del af ordet, det der refererer til selve problemet, har faktisk præcis den samme fordeling af bogstaver som det danske ord problemformulering, men i sidste del af ordet har tyskerne simpelthen valgt at give det et mere germansk præg. Her er den ellers gode danske endelse "ring" udskiftet med det tyskklingende "rung". Derudover sker der inden "rung" også en form for germanisering jeg nok skal lade være med at komme ind på, da det kan være meget svært at forstå.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/English_language