Med menneskets proportioner forstås forholdet mellem menneskets forskellige dele og forholdet mellem mennesker indbyrdes. Alt menneskeskabt, deriblandt alt design, bygger grundlæggende på de menneskelige proportioner. Udover det, ses forholdet i fibonaccis talrække, overalt på menneskekroppen:
Fibonaccis talrække ses også alle steder i naturen, fx forholdet mellem: Underarm og hånd, ledene i fingrene, længden og højden af ansigtet osv osv.
Da alt design bygger på menneskets proportioner, og menneskets proportioner har en forbindelse til fibonaccis forhold, må alt design også indirekte have et forhold til fibonacci. Alt naturligt/menneskeligt bygger også på fibonaccis relationer, og derfor må proportionerne også passe til menneskets proportioner.
Vi kan altså konkludere, at alt vi omgiver os med i hverdagen, teoretisk set passer til vores proportioner. Alligevel møder vi ting, som ikke passer til os.
Der er opstillet idealmål som bl.a. fibonaccitallene er udregnet efter. Problemet er bare at ingen opfylder disse mål. Fx burde jeg, hvis man regnede efter min hovedstørrelse være 1.84m. høj, men jeg er kun 1,80. Ens højde burde nemlig være den samme som 8 af ens hoveder placeret oven på hinanden. Der findes mange af sådanne regler, og selvom de ofte kommer tæt på, er et menneske aldrig et hundrede procent ideel.
Derudover har folk forskellige højder, og nogle har handicaps, som stopper dem fra at gøre, hvad andre mennesker gør. Derfor kan man, når man designer, ikke bare gå ud fra fibonaccis talrække og idealmålene, men man må lave produkter som virker på forskellige grader af abnormiteter: en stol der kan varieres i højde, bælter, en justerbar sadel, briller osv osv. Der findes produkter, som kan justeres meget og er tænkt til at kunne blive brugt af folk med mange og store abnormiteter, og der findes produkter, hvor brugeren skal tilhøre en meget specifik målgruppe.