Indledning:
Den danske skrivestil har ændret sig meget gennem historien. De temaer, forklaringer og selve skrivestilen som bliver skrevet i dag har ændret sig, og meget mere er blevet tilladt. Dette har muligvis en forbindelse med vores samfundsmæssige udvikling, hvilket jeg vil belyse i min opgave ud fra følgende problemformulering:
”Hvilken opfattelse af de menneskelige og samfundsmæssige vilkår ligger til grund for H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling? Og hvordan udlægger en nutidig forfatter som Rune T. Kidde til sammenligning disse vilkår for en moderne ælling/menneske?”
H.C. Andersen:
Hans Christian Andersen blev født i 1805, og døde i 1875. Han blev født og trådte sine barndomsskridt i Odense, hvor han boede med sin mor, far og halvsøster. H.C. Andersen havde en meget mangelfuld skolegang, og skiftede ofte skole. Efter sin fars død i 1816 røg han på fattigskole, hvilket formegentligt har medført hans senere problemer med retstavning.
I 1819-1822 gik H.C. Andersen på teaterskolen i København, hvor han også modtog undervisning i dansk, latin og tysk. Efterfølgende modtog han mere undervisning, og i 1828 tog han studentereksamenen ved Københavns Universitet. Efter det rejste han meget, hvilket har inspireret ham meget til hans skrivestil og temaer i hans fortællinger. Især Tyskland besøgte han tit. Disse rejser er også en af grundende til hans store internationale succes. Italien følte H.C. Andersen sig meget inspireret af, især naturen, livet og kunsten.
H.C. Andersen blev meget berømt hos de danske fyrster, og kom ofte på de danske herregårde. Selv om hans forfatterskab ligger meget i enevældekulturen, skrev han moderne i forhold til datidens forfattere. Han var uenig i Adam Oehlenschlägers udsagn om, at romantikkens dyrkelse af fortiden: en gylden top, hvorfra vi er sjunkne, men atter skal op. [1] H.C. Andersen mener derimod, at litteraturen er i fuld udvikling, og fremtidens revolutioner ville præge den. Litteraturen havde en tendens til at følge tidens udvikling rent industrielt, men også udviklingen af samfundet rent socialt. H.C. Andersen levede også i en tid med meget udvikling. Man siger ofte, at H.C. Andersen var et barn af to byer, to sociale miljøer, to verdener og to tidsaldre. I dette udsagn bliver der selvfølgelig henvist til hans liv i henholdsvis Odense og København, hvilket er byer med meget forskellige kulturer, men også livet i både ind- og udland påvirkede hans skrivestil. H.C. Andersen flytter sig også fra et lavt socialt lag, til det højere sociale lag hos velhavende personer i blandt andet de kongelige rækker. Han blev som sagt kendt hos de højtstående, hvilket har præget hans tekster, både direkte og indirekte.[2] At en fattig person pludselig kunne blive forholdsvis velhavende og velanset, var meget atypisk for denne periode, og man kan på en måde sige H.C. Andersen bryder med den sociale arv.
Rune T. Kidde:
Rune T. Kidde blev født den 27. september 1957 i Dalum ved Odense. Efter at have boet 5år hos sin farfar, flyttede Rune og sine forældre til Faldsled på Sydfyn. Runes far var tegner og maler, og hans mor lavede keramik, teater og var i det hele taget en meget kreativ person. Rune T. Kidde var meget inspireret af sin far, og lærte meget om forretningsaftaler og betingelser gennem faderens dårlige erfaringer og forskellige forlags hårde modstand.
Modstand er også noget Rune T. Kidde har mærket meget til - især efter han blev blind. Men han ville ikke give op, og aftalte med sig selv, at han ville give sig selv et år til at finde ud af om han kunne fortsætte som tegner og forfatter. Dette viste sig heldigvis muligt.
Rune T. Kidde udtaler i bogen Æventyrlige Rune T. Kidde[3], at han altid har følt sig anderledes. Hans tanker løb i andre baner, og han lavede andet end de andre børn. Han levede i sin egen lille fantasiverden, og drømte om andre værdier end de andre. Disse drømme har senere udviklet sig til et hav af tegninger, serier, og ikke mindst hans videreudvikling af H.C. Andersens eventyr. Rune T. Kidde har altid været fascineret af H.C. Andersen, da han er meget skabende, og lavede de anderledes ting. Han fulgte ikke normerne, hvilket sikkert er noget Rune T. Kidde har kunnet sætte sig i forbindelse med. Derudover er han også enig med H.C. Andersen i, at historier skal genfortælles, men bare på andre måder. Og dette har Rune T. Kidde blandt andet gjort i sine mange bøger om Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr, hvor Den grumme ælling også stammer fra. I disse eventyr laver han en mere nutidig udgave af de gamle eventyr, og er ofte meget samfundskritisk i dem.[4] Han er ikke bange for at udtale sig negativt om vores samfund, men fortæller den nøgne sandhed.
Den grimme ælling:
Ude på landet i den skønne solrige natur lå en andemor på redde. Endelig klækker æggene, bortset fra ét. Efter noget tid klækkede det sidste. Ungen var stor og grim, men moderen holdte alligevel af den, og ville have den med ud at svømme sammen med dens søskende. Den grimme ælling svømmede bedre end nogle af de andre ællinger, og havde så ret en holdning, at moderen blev stolt.
Moderen præsenterer alle sine ællinger i andegården, men det eneste, de andre ænder lagde mærke til var den grimme ælling. De bed og drillede den, men moderen forsvarede den ved at fortælle hvor god den var til at svømme. De andre blev alligevel ved med at drille, og til sidst løb den lille ælling væk, fløj over hegnet, og mødte nogle vildænder. Vildænderne var ligeglade med at han var grim. Efterfølgende overlevede den grimme ælling både mødet med en jagthund, men også mødet med en kat og en høne. Til sidst møder den grimme ælling en flok svaner, og synes de var utrolig smukke. Ællingen troede de ville dræbe ham, men svømmede alligevel hen til dem. Her opdagede han, at han slet ikke var en grim fugl, men en smuk svane. Den blev nu accepteret af de andre, hvilket den aldrig havde drømt om da den var en grim ælling.[5]
Fabeleventyret Den grimme ælling er fortalt kronologisk af en alvidende 3. persons fortæller.
H.C. Andersen skaber en masse kontraster i sit eventyr, som for eksempel fortællingen om den smukke natur i starten, modsat andegården der er meget mere barsk og rå. Der er selvfølgelig også selve hovedpunktet i historien - nemlig den grimme ællings udvikling fra en grim ælling til en smuk svane. Den grimme ælling bygger også på forskellen mellem godt og ondt, altså dualisme[6], i form af ændernes drillerier modsat svanernes varme velkomst.
Et af de væsentligste hovedpunkter H.C. Andersen frembringer i sit eventyr er, at vi er et produkt af vores arv. ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man blot har ligget i et svaneæg.”[7] H.C. Andersen mener altså, at vi er underlagt vores gener, og vil ikke blive påvirket af vores omgivelser og miljø i sådan en grad at det har effekt på os. Selv om den grimme ælling er opvokset blandt ænder, er blevet hakket på og drillet, vil den stadigvæk ende som en smuk svane, da den stammer fra et svaneæg.
Mange mener Den grimme ælling bygger på H.C. Andersens egen tilværelse, og hans problemer med at være anderledes. Jeg mener derudover også hans samtid har også påvirket eventyret. Den grimme ælling blev udgivet i 1843, og hører derfor under den litterære periode romantikken. Nogle enkelte kendetegn fra denne periode, er den detaljerede beskrivelse af naturen, men også kærlighed og dannelse var en stor del.[8] Dette er emner der alle optræder i Den grimme ælling; andemor elsker sin ælling, selv om den ser anderledes ud. Og H.C. Andersens beskrivelse af naturen i begyndelsen af eventyret er så idyllisk som noget andet. Derudover drager den grimme ælling ud på en dannelsesrejse, for at finde ud af hvem den egentlig er, hvilket jo også var typisk for denne periode.
Den grumme ælling:
Feriesæsonen er begyndt, og tyskerne er begyndt at komme med alt deres junk, for at ferien kan blive perfekt. Midt i alt dette virvar, ved en gammel nedlagt maskinfabrik, ligger en blyforgiftet and på rede. Alle hendes æg knækker, bortset fra ét. Andemor ville gøre noget ved problemet, og ruller derfor ægget ned i baghaven, hvor der står en affaldskværn. Hun putter ægget i kværnen, og kort tid efter ryger en unge ud. Den var så grim at den lignede en skurebørste, og svømme kunne den heller ikke. Men andemor ville nu præsentere den i andegården alligevel, men den eneste respons hun får er: ”Det var dog en grum ælling”. Den grumme ælling var ligeglad, og ville bare melde sig ind i Hells Ællings. Men på vej ud for at finde Hells Ællings, møder den grumme ælling en masse forhindringer. Den møder blandt andet foxterrieren Fingelbert og hamsteren Humperdinck, der begge bor hos en gammel kælling. De er begge meget misundelige på den grumme ælling, da de også gerne vil være medlem af Hells Ællings. Men da Fingelbert er så god til at lægge æg må de blive hos kællingen. Lige som Hells Ællings har de en lyst for fart, og da de ikke har nogen motorcykler udlever de den i stedet gennem hjul fra kællingens støvsuger fastsat på en badevægt.
Den grumme ælling forlader Fingelbert og Humperdinck. Efter at have været frosset inde i et par måneder i en snedrive, drager den til Bølleballe Bakker, hvor Hells Ællings holder til. Men da den grumme ælling endelig finder Hells Ællings, ender det ikke som den havde drømt om. Da de sidder og æder nogle kager, bliver de irriterede på ællingen, og skyder den.[9]
Den grumme ælling er fortalt kronologisk af en alvidende 3.person´s fortæller.
Lige som H.C. Andersen, har Rune T. Kidde også en mening om, at vi er et produkt enten af vores miljø eller af vores arv. Men i Den grumme ælling´s tilfælde er den lidt sværere at regne ud, og der er flere tolkningsmuligheder. Følgende citat: "Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et Hells Ællings æg(...)”[10] kan have flere betydninger. En af mulighederne er, hvis man synes det er noget positivt af have ligget i et Hells Ællings æg. I dette tilfælde har jeg valgt at gå ind og sammenligne med vores samtid, og se på Hells Angels (hvilket Rune T. Kidde jo refererer til). Og ud fra dette mener jeg, at det skal ses som noget negativt af have ligget i et Hells Ællings æg. En anden faktorer der også spiller ind, at tolkningen af ordet `kun`. Vælger man at tolke det som `bare`, altså når man bare har ligget i et Hells Ællings æg – så ses det som noget positivt, altså man skal nok klare det så længe man har ligget i et Hells Ællings æg.
Men på den anden side kan Rune T. Kidde også blot have skrevet dette for at provokere, hvilket er et kendetegn for Rune T. Kiddes skrivestil. Det kunne også tænkes, at han på sin egen ironiske og vittige facon, gør op med H.C. Andersens traditionelle idylliske idéer. Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr er skrevet til børn og andre barnlige sjæle, og børn vil hellere have en god sjov historie frem for det alvorlige idylliske.
Sammenligning af Den grumme ælling og Den grimme ælling:
Da Den grumme ælling er en nyfortolkning af Den grimme ælling, er der selvfølgelig en del ligheder mellem dem. Dette gælder blandt andet deres ens begyndelse: ”Der var så dejligt ude på landet”- men også flere episoder i eventyrene er ens. Dette gælder blandt andet stedet hvor en gammel and kommer forbi, begge ænder kommer til en mose osv. Men der er også ligheder med små forskelle i. I Den grimme ælling møder ællingen en kat og en høne, hvorimod Den grumme ælling møder en hamster og en hund. Disse eksempler er blot få ud af mange ligheder mellem de to eventyr.
Men der er selvfølgelig også en masse forskelle mellem de to eventyr, nogle grundet forfatternes forskellige leveår. Når H.C. Andersen i begyndelsen af Den grimme ælling refererer til naturen: ”..kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke i de grønne enge..”[11] er det med kendetegn fra sin tid. Den grimme ælling blev udgivet i 1843, en tid som vi kender som frodig og med smuk natur. Hvorimod vi i dag kender naturen som Rune T. Kidde beskriver den: ”Det var feriesæson, og tyskerne var lige kommet med deres luftmadrasser, villatelte og BMW´er(…)Midt i solskinnet lå en nedlagt maskinfabrik med forgiftet grundvand rundt om, og der groede ikke andet end tidsler og brændenælder, og inde midt i tidslerne lå en blyforgiftet and på rede.”[12] Dette citat beskriver vores natur i dag - rigtig godt stresset og forurenet.
I Den grimme ælling drager ællingen ud på en dannelses rejse, for at finde sig selv. Hvorimod Den grumme ælling drager ud for at finde en klub, et sammenhold den kan være en del af. Den dag i dag er vi meget mere afhængige af hinanden, og vi har brug for mennesker omkring os. Vi danner vores egen personlighed og væremåde gennem kendskab og oplevelser med andre.
En af de vigtigste aspekter i sammenligningen af de to eventyr mener jeg, er arv og miljø. Både H.C. Andersen og Rune T. Kidde skriver deres eventyr ud fra idéen om, at vi er påvirket af vores arv. Dog mener jeg, at Rune T. Kidde har skrevet eventyret så frit, at hvis man ønsker det vil man også kunne tolke det til miljøet. Dette mener jeg personligt lyder mere som den tid vi lever i nu. Bare fordi begge dine forældre ikke er gymnasialt uddannet, har skrevet en PhD, eller har nogen anden form for uddannelse, betyder ikke at du ikke har chancen for det. Du er ikke født til at gå i dine forældres fodspor. I stedet lader du dig påvirke af din vennekreds, dine omgivelser, altså det miljø du befinder dig i. Det er det der påvirker dig til at træffe de beslutninger du gør. Man kan selvfølgelig diskutere om vores forældre ikke også er en del af vores miljø. Men i den moderne tid vi lever i, tilbringer vi efterhånden så lidt tid med vores forældre, at vores venners indflydelse har større betydning.
H.C. Andersen har derimod skrevet historien som, at vi er påvirket af vores arv. Dette passer utroligt godt til hans samtid, da man dengang oftest blev det samme som ens forældre. Var din far smed blev du selv smed, var din mor kogekone blev du selv kogekone. Og i H.C. Andersens tilfælde fulgte han jo også sin arv, da begge hans forældre var kunstnere.
Konklusion:
Ud fra min opgave kan jeg konkludere, at der grundet H.C. Andersens og Rune T. Kiddes forskellige leveperioder, er betydelige forskelle i deres eventyr.
Da H.C. Andersen voksede op i 1900-tallet, var han påvirket af datidens menneskelige og samfundsmæssige vilkår. Man var påvirket af din arv, og det ansås ikke for acceptabelt at gå andre veje. Men eventyret Den grimme ælling er også skrevet ud fra de romantiske træk. Romantikken lagde blandt andet vægt på kærlighed og dannelse, hvilket har stor betydning i eventyret.
Rune T. Kidde afspejler også meget sin tid. Ikke specielt i form af skrivestilen, da han har meget sin egen skrivestil, men i form af beskrivelser af naturen. Naturen er ikke beskrevet idyllisk og smuk som H. C. Andersen gør, men derimod som forurenet og stresset. Ifølge Rune T. Kidde er vi ikke lige så underlagt vores arv som vi har været. Vi bliver i stedet påvirket af vores miljø og omgivelser.
[1] http://www.andersen.sdu.dk/liv/minibio/index.html#europa, læst d.25 februar 2008
[2] http://www.andersen.sdu.dk/, læst d.24 februar 2008
[3] Jensen, Anders T.; Jørgensen, Karsten J.; Nielsen, Benni B.: Æventyrlige Rune T. Kidde
[4] Jensen, Anders T.; Jørgensen, Karsten J.; Nielsen, Benni B.: Æventyrlige Rune T. Kidde, s.11-13+39+55.
[5] Lützen, Hanna; Politikens store eventyrbog, s.8-17.
[6] http://www.kentaurnet.dk/o-109/, læst d.25 februar 2008
[7] Lützen, Hanna; Politikens store eventyrbog, s.17.
[8] http://da.wikipedia.org/wiki/Romantikken, læst d.25 februar 2008
[9] Kidde, Rune T.; Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr 4; s.39-43.
[10] Kidde, Rune T.; Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr 4; s. 43
[11] Lützen, Hanna; Politikens store eventyrbog, s.8
[12] Kidde, Rune T.; Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr 4; s. 39
Opslag
