Karen Blixen blev født i 1885 og døde i 1962. Karen Blixen er meget kendt for sine symbolske fortællinger om menneskers livshistorier og skæbner, hvilket Ringen bæger tydeligt præg af. Disse fortællinger var ofte bygget på hendes mange udenlandsrejser og oplevelser i blandt andet Afrika. Karen Blixen ejede også en kaffefarm i Kenya, indtil 1931 hvor den går konkurs. Derefter flyttede hun hjem til sit fødested i Rungstedlund, hvor hun slog igennem som forfatter. Karen Blixen var en stærk kvinde, og omtales ofte blandt moderne feminister, selv om hun ikke selv betegnede sig som feminist.[1]
Ringen er en novelle om det nygifte ægtepar, Konrad og Lovise. Konrad er født i dårlig stillet familie, især økonomisk. Lovise, derimod, stammer fra en fin familie, med stærk økonomi og en streng opdragelse. Disse vidt forskellige baggrunde gjorde det svært for det unge par at få accept fra Lovises forældre. Dette skylder den tid de levede i, nemlig omkring 1800-tallet. Dette var en tid hvor familien og dennes status var vigtig.
Lovise er kun 19 år, hvilket nok er grunden til, at hun har svært ved at give slip på sit gamle pigeliv. Det unge par bor på en gård, hvor idyl er en stor del af deres hverdag, blandt andet i form af Konrads elskede får. Parret elsker hinanden, og de har begge positive ting at tilbyde hinanden. Konrad forguder Lovise: ” Konrad, den unge Ægtemand, havde højtideligt lovet sig selv, at fra nu af ingen Sten skulde findes, og ingen Skygge falde, paa hans Elskedes Vej”[2], men alligevel har ægteskabet især betydning for Lovise. Hun har endelig kunne bryde med sin stramme opdragelse og nyde sit frie liv.
Ringen begynder sin virkelige fortælling en junimorgen, hvor Konrad under en gåtur fortæller Lovise om sine elskede får. Lovise føler ikke nogen speciel glæde ved disse får, men føler derimod en irritation over Konrads interesse for materielle ting. Konrads historier irriterer Lovise, dog viser hun en lille interesse for netop denne historie. Den handler nemlig om en fåretyv der har huseret i det sidste par måneder. Tyven har blandt andet også dræbt en mand og slået en dreng bevidstløs. Historien sætter tankerne i gang hos Lovise; hvem er mon denne mand? Hendes opdragelse har aldrig givet hende mulighed for nysgerrighed, men nu er fårene ikke så ligegyldige som de før har været.
Efter deres gåtur, som ender ved en eng, bliver Lovise sendt tilbage til gården af Konrad. Dette er et klart signal på, hvordan fårene er af større betydning for ham, end hun er. Lovise gør hvad han siger, og går langsomt hjemad, i håb om, at hun kan få bekræftet hans kærlighed til hende. Fåretyven er et symbol på den verden Lovise aldrig selv har fået lov at deltage i, og vælger derfor at trodse hendes mands ord, og bevæger sig væk fra deres vante sti og ud i skovens virkelige verden. Dette citat: ”hendes lette Fodtrin blev her ganske lydløse” understreger hvordan Lovise med sit valg af den nye vej, har begivet sig ud i nye indtryk, og væk fra den verden hun kendte. Men al denne nysgerrighed bliver pludseligt forstyrret af en fremmed mand. Han truer hende med en kniv, men alligevel står de bare og kigger på hinanden i lang tid. ”Hun bad ikke for, eller tingede om sit Liv. Hun var af Naturen frygtløs, og denne Rædsel som hun følte for ham var ikke forbundet med nogen Tanke om hvad han kunde gøre hende”[3], Lovise føler ikke nogen angst for manden, heller ikke i form af hans kniv, men ønsker alligevel at komme væk. Det eneste hun bærer af værdi er hendes vielsesring, og hun rækker derfor ringen frem mod manden, men han tager den ikke. Ringen falder på jorden, hvilket symboliserer, at den ”pagt” hun indgik ved ægteskabet tabes på jorden, og går bort. Men Lovise har muligvis allerede tidligere forkastet sine ægteskabelige forpligtelser, blandt andet da hun ikke gik direkte hjem til gården, som hun havde lovet sin mand. Hendes uskyld, som blandt andet kan ses i den hvide kjole hun bærer, tabes også med hendes møde med den fremmede mand. Mødet med denne nye kultur gør hende opmærksom på, at den tryghed hun har fået hos Konrad ikke er nok, hun ønsker mere.
Fårene og ulven er ikke kun materielle dyr i novellen, men symboliserer også en masse ting. Fårene repræsenterer Konrad, og hans underkastelse. Lovise har levet et fredeligt liv blandt fårene, men ved mødet med ulven (den fremmede mand) skaber den vildskab og løsrivelse hun har savnet i sit ægteskab. Den vielsesring, Lovise troede skulle være med til at bryde hendes fortid, med den strenge opdragelse, har blot videreført den. Da hun taber ringen, taber hun også det bånd der binder hende til sin barndom, og her kommer også kniven ind som et symbol på hendes løsrivelse.
Efter mødet med den fremmede mand, bevæger Lovise sig ud på den vante sti igen, hvor hun møder Konrad. Hun bliver endnu engang bekræftet i, at han ikke kan tilfredsstille hendes behov, men fortsætter dog alligevel i sine gamle fodspor, selv om oplevelsen med den fremmede mand har ændret hende.
Ringen har flere referencer til folkeeventyrets begreber. Der bliver blandt andet refereret til Den lille Rødhætte[4], og brugen af mange billeder og symboler er også ens. Hjemme- ude- hjemme princippet er også en lighed mellem Ringen og eventyr. Dog er deres opbygning forskellig, idet folkeeventyr ofte er bygget op sådan, at det unge par møder kærligheden først, og derefter bliver udsat for mange prøvelser. I Ringen derimod bliver parret udsat for de hårde prøvelser før deres kærlighed bliver tilladt.
Ringen kan analyseres og fortolkes på mange forskellige måder. Man kan for eksempel også vælge at se på de mere erotiske undertoner, hvilke der er mange af i historien. Der er blandt andet Lovises hvide uskyldige kjole og hendes udslåede hår, da hun smider hatten foran Konrad. Lovise er gift, og dette flotte flagrende hår kan derfor signalere utroskab.
Som tidligere nævnt, kan Ringen analyseres på mange forskellige måder. Mange fortolker Ringen ud fra personen Karen Blixen, og hendes kvindesyn. Denne fortolkning skyldes, at Karen Blixen ofte skriver sine historier over hendes egne oplevelser og livserfaringer. Lovise er den person i historien der er sat mest fokus på, muligvis for at følge et kvindesyn på tilværelsen. Lovise repræsenterer måske Karen Blixen, da Lovise har den samme lyst for et frit liv og eventyr som Karen Blixen selv havde. Bare fordi hun var kvinde ønskede hun ikke at være bundet til en kedelig mand, hun ville ud og opleve ting, og ikke bare blive hjemme og høre på mandens historier.
Karen Blixen var og er en kendt dansk forfatter der forstod, at bruge sit utroligt malende sprog til at digte sine fantastiske fortællinger og historier. Disse evner træder også i kræft i hendes novelle Ringen, der lægger op til mange forskellige former for analyse. Endnu engang har Karen Blixen brilleret som forfatter.
Opslag
