I min opgave vil jeg give en analyse og fortolkning af H. C. Andersens Kjærestefolkene (tekst 2). Dernæst vil jeg sætte eventyrets kærlighedssyn i relation til synspunkterne i Comte-Sponvilles Troskab (tekst 1).
Kjærestefolkene af H. C. Andersen er et eventyr fra samlingen Nye Eventyr fra 1843. Eventyret handler om en top, som forelsker sig i en bold. Netop forelskelsen er det, som der vil blive lagt vægt på i opgaven. For at gøre analysen mere overskuelig, har jeg inddelt eventyret i seks afsnit:
1) linie 1 – 5: Toppen spørger Bolden om de skal være kærester, men bolden synes, at den er meget finere end Toppen, og den nægter derfor at svare på boldens spørgsmål.
2) linie 6 – 27: Toppen bliver ”gejlet” af den lille dreng, som ejer legetøjet. Det resulterer i, da Toppen igen spørger Bolden om, de skal være kærester, at Bolden nu vil svarer på Toppens spørgsmål; Men på trods af, at Toppen er blevet finere, så afviser Bolden alligevel Toppen, fordi den er forlovet med en Svale. Den lover dog aldrig at glemme Toppen.
3) linie 28 – 36: Bolden bliver kastet op i luften og forsvinder ud af Toppens liv, og Toppen tror Bolden er taget op til Svalen og har giftet sig.
4) linie 37 – 42: Samtidig med årene går, tænker Toppen stadig på Bolden, som i Toppens tanker bliver kønnere og kønnere.
5) linie 43 – 65: Toppen bliver for anden gang i eventyret ”gejlet” – denne gang bliver den forgyldt og har aldrig været smukkere. Ved en fejltagelse havner Toppen i skraldebøtten. Her møder den Bolden, som er blevet ødelagt af regnvandet, og Bolden bliver glad for at se Toppen. Bolden omtaler nu Toppen som ”[D]Ens Lige” (l. 59. s. 7), men Toppen svarer ikke Bolden.
6) linie 69 – 75: En Tjenestepige finder Toppen og tager den tilbage i stuen, mens Bolden bliver glemt og væk. Toppens kærlighed til Bolden er gået over efter, at den mødte Bolden ødelagt i skraldebøtten.
I Eventyret gennemgår Toppen en udvikler på to områder. Det ene er, hvor den bliver ”gejlet” i afsnit 2 og 5 afsnit, og går derfor i Boldens øjne fra at være sølle til at blive dens lige. Det andet område er kærligheden til Toppen. I afsnit 1 – 2 er Toppen og Bolden sammen. Her er Toppen forelsket i Bolden. I afsnit 3 – 4 er Bolden væk og Toppen drømmer nu om Bolden, som den bliver mere og mere fascineret af som årene går. Men da Toppen i afsnit 5 både møder Bolden ødelagt, som desuden anerkender Toppen som dens lige, indser Toppen, at det den egentlig har været forelsket i er drømmen om Bolden.
Det virker indlysende at sige, at eventyret er historien om H. C. Andersens eget liv og kærlighedsforhold, men det vil jeg ikke lægge fokus på. Jeg vil derimod rette fokus på Toppens forelske i Bolden.
I eventyret antropomorfisere H. C. Andersen Toppen og Bolden ved at give dem menneskelig personlighed. Derfor kan både Toppen og Bolden beskrives, som var det personer, der levede på H.C. Andersens tid. Dengang var der en stor opdeling af samfundets klasser. Overklassen var lille og isoleret fra pøblen.
Ser man på beskrivelse af Bolden, kan man uddrage, at hun man være fra overklassen: ” [Bolden] var syet af Saffian, og bildte sig ligesaa meget ind, som en fiin Frøken” (l. 3 s. 6). I beskrivelse fremstår overklassekarakteren tydeligt ved, at hun er fin, da hun er syet af Saffian og bliver sammenlignet med en fiin Frøken. Da Toppen spørger Bolden, om de skal være kærester, vil Bolden ikke engang svare, hvilket tydeligvis indikerer, at Toppen ikke er fin – dvs. fra pøblen. Måden H. C. Andersen differentierer de forskellige samfundslag gennem legetøjet, er ved legetøjet materiale, farver og opførsel. Gennem eventyret bliver Toppen malet to gange, og hver gang stiger den ad rangstigen i Boldens øjne – dvs. samfundet. Opstigningen kan ses ved den interesse Bolden udviser overfor Toppen, hvor den i første afsnit ikke gider snakke til Toppen, i andet afsnit anerkender Toppen, og i tredje afsnit kalde Toppen for dens lige. Den sidste gang, hvor Bolden kalder Toppen for dens lige, afviser Toppen dog Bolden, ved at undlade at svare Bolden. Når man læser det, kommer man umiddelbart til at tænke, at Toppen nu tager hævn, da Bolden er blevet gammel og grim. Men H. C. Andersen afslutter sit eventyr med, hvad man kan kalde en morale, som ændrer synet på netop Toppens afvisning af Bolden. Moralen er: ”[Kærligheden] gaaer over, naar Kjæresten har ligget fem Aar i en Vandrende og sivet, ja man kjender hende aldrig igjen, naar man møder hende i Skarnfjerdingen.” (l. 73 s. 7). Det ses nu, at Toppen afviser Bolden, fordi Toppen opdager, at den blot har været forelsket i drømmen om at få Bolden, og slet ikke i selve Bolden.
Eventyret er en historie om, hvordan en kærlighed til en kvinde, bliver til en kærlighed til kærligheden. Det bliver i eventyret en uopnåelig kærlighed, og da det ved et tilfælde bliver en opnåelig kærlighed, falder den pludselig bort. Temaet kærlighed til kærligheden, som er et tema i Kjærestefolkene, er ligeledes også et tema i André Comte-Sponvilles essay Troskab.
André Comte-Sponvilles essay Troskab behandler temaet troskab i et parforhold. Om parforhold skriver han: ”I langt de fleste tilfælde tager kærligheden af, den daler efter forelskelsen” (l. 62 s. 5 ), og at det der derefter holder et parforhold sammen er: ”kærligheden til kærligheden, altså både den aktuelle (frivillige og bevidste vedligeholdte) og den som var.” (l. 70 s. 5). André Comte-Sponville ser altså kærligheden til kærligheden som det der definere troskaben i et parforhold.
H. C. Andersen og André Comte-Sponville skriver begge om en kærlighed til noget andet end der, hvor kærligheden starter – med kærlighed til en person. De skriver om, hvordan denne kærlighed kan ændres til kærlighed til kærlighed. I eventyret fremstilles dette negativt, som noget man skal passe på ikke at blive forblindet af, og som pludselig kan gå over, og man vil ramme jorden med et klask. I essayet derimod fremstilles fænomenet som en måde at kunne bevare, det man på moderne ”ungdomsprogramssprog” ville kalde gnisten.
Jeg vil dog afslutningsvis påpege, at jeg ikke synes, det er med det sammen udgangspunkt, som de to tekster behandler fænomenet kærligheden til kærligheden. Eventyret tager udgangspunkt i en forelskelse, som ikke bliver gengældt fra starten og i et forsøg på at opnå denne gengældelse, så bliver Toppen besat af at opnå det uopnåelig. Det fænomen tror jeg mange oplever i deres ungdom. Essayet tager udgangspunkt i et parforhold, hvor forelskelsen har været gengældt i starten, men hvor det at forblive tro overfor hinanden er målet. Det tror jeg er noget, de fleste mennesker først oplever at skulle i deres voksenliv.
Det overordnede kærlighedssyn har nok ændret sig en del fra romantikken, hvor eventyret er blevet skrevet og til postmodernismen, hvor essayet er blevet skrevet. Men alligevel er der dog i begge tekster en gennemgående tone af, at forelskelsen ikke vare evigt, men at kærligheden til kærligheden vare meget længere. Dog understreger begge tekster, at de to ting aldeles ikke er det sammen.
Opslag
