Dorrit Saietz fra Politiken har valgt at skrive denne tekst, som handler om hvorvidt den danske hjerneforsker Milena Penkowa taler sandt omkring sine forsøgsresultater. Journalisten Dorrit Saietz fortæller om den 37-årige professor og prisbelønnede eliteforsker. I Weekendavisen har to ph.d. studerende startet sagen, ved at fortælle om hvordan deres skuffende målinger af Milena Penkowas prøver, fremkom mindre skuffende og endda interessante da hun selv offentliggjorde dem i en videnskabelig artikel. I artiklen fortælles der også om at hjerneforskeren to gange tidligere, har fået sat spørgsmålstegn ved sit arbejde. Milena Penkowa har ikke selv noget at sige, og henviser til sin advokat. I artiklen ses der tilbage på tidligere udtalelser fra Milena, hvor hun virker meget selvsikker og hvor hun fortæller om den ”krig” der er imellem forskerne og at dette er normalt i hendes kredse.
Artiklen omhandler dels en nyhed - altså sagen, med de to ph.d. studerende, som fremkom i weekenden, og dels omhandler den baggrundsviden. Den uddyber også tidligere informationer og udtalelser omkring Milena Penkowa. Derfor er genren en nyhedsanalyse, placeret under de centrale informationsgenrer.
De fem nyhedskriterier er der tydeligt lagt vægt på i artiklen; som der selvfølgelig altid skal i en artikel. Aktualitet; i og med sagen begyndte i denne uges Weekendavis. Væsentlighed; da Milena er kendt indenfor forskning, og det kan have store konsekvenser hvis hendes prøver, som i dette tilfælde handler om proteiner i kræftceller i et antal vævsprøver, ikke er korrekte. Og dette kan have en stor betydning for os alle sammen, hvis det er sandt at hun snyder med sin forskning. Konflikt er i stor grad en del af artiklen, da hun selv ikke vil udtale sig, og hendes advokat derfor fortæller om hvorvidt hun er uenig i disse påstande. Derudover er der også konflikt indblandet når Milena (fra tidligere interviews) fortæller om den ”krig” der er imellem de forskellige forskere. Identifikation; i og med vi alle kan identificere os med at være syg, og Milena er forsker, og derfor nødig skulle snyde os med hvorvidt hun kan helbrede os eller ej. Sensation; dette er selvfølgelig med i artiklen. Dog ikke i stor grad, da afsløringen fandt sted i Weekendavisen, men det er selvfølgelig overraskende for læsere der ikke har hørt om dette, eller nu får fortalt et bredere omfang af hele historien.
Artiklens afsender er Dorrit Saietz fra Politiken. Artiklens modtager er i bund og grund hele den danske befolkning, da vi alle har mulighed for at læse denne artikel -i og med den er i Politiken. Som nævnt tidligere kan vi alle referere til det at have en sygdom, og derfor kan vi alle sætte os ind i problemerne der kan være ved at hun muligvis snyder os med sine forsøg.
Artiklen er placeret øverst i avisen på side seks. Det er altså noget man straks ser. Den fanger også hurtigt ens blik, med det store billede som lodret er ligeså højt som spalterne og som er placeret lige i midten. Dette giver en utrolig god effekt. Rubrikken fylder ligeså meget som artiklen på langs, og det giver også artiklen en god helhed. Derudover er der placeret en faktaboks nederst til højre for billedet, som gør at den ikke virker så vigtig. Artiklen ser også meget overskuelig ud, da den er opdelt i fire spalter, som ikke særlig lange, og med billedet i midten er artiklens layout firkantet, hvilket igen gør den overskuelig og let tilgængelig.
Idet at rubrikken lyder ”Stjerneforsker eller fuld af fup?” bliver man allerede interesseret i hvad artiklen handler om. Det er en meget fangende rubrik –det stemmer ikke overens med at hun er hjerneforsker, og ikke stjerneforsker som der står, men det journalisten har prøvet at fortælle er at enten er hun ”oppe og røre stjernerne” –altså virkelig fantastisk og perfekt, eller også er hun ”fuld af fup” som er det total modsatte, og her bliver man med det samme forundret over hvorfor hun mon kan være det. I underrubrikken skriver Dorrit Saietz udrtyk som ”en kometkarriere trues af et brat nedslag” for igen at vende tilbage til ”stjerneforskeren”, som Milena Penkowa måske ikke alligevel er, og det forklares i et ”brat nedslag”. Altså det har alt sammen noget at gøre med at nå stjernerne. Derudover er der en faktaboks i teksten, som giver os noget viden om Milena Penkowa. Dette fungerer godt.
I rubrikken tænker vi altså ”hvordan fupper hun os?” og vil derfor læse videre. Historien forklares hurtigt i underrubrikken og artiklen starter med at forklare os lidt om Milena –får hende til at lyde som en stjerne. Med sportsvogn, sort dress –det hele kører for hende. Og med ordene ”værsgo og skyld” får journalisten hende strakt til at lyde langt mere utroværdig –det hele kører altså alligevel ikke for hende. Alt dette er spændende! Derefter hører vi mere om de andre tilfælde af ”snyd og bedrag”, og til sidst rundes historien af med snakken om den interne ”krig” mellem forskerne. Altså er nyhedstrekanten anvendt i artiklen.
Sproget i artiklen er dels subjektivt. Der er ikke direkte skrevet ”jeg mener..”, men man kan mærke på journalisten at hun selvfølgelig mener at dette ikke er i orden, men hun slutter dog også af med at skrive ”Hun har meget at tabe –men det har Københavns Universitet også.” Og dette viser lidt at hun ikke rigtig holder med nogen. Sproget er ikke særlig svært at læse. Man behøver kun at læse teksten igennem en enkelt gang for at forstå indholdet. I starten er hun beskrevet som en ung, talentfuld kvinde –iført stramt dress og rød sportsvogn. Dette billedsprog gør at man ser sig hende for sig –og så er hun for resten på vej til at finde en kur mod sklerose. Altså beskriver journalisten hende meget godt. Der er ikke så mange korte sætninger i artiklen, men selvom sætningerne er lange, er de let tilgængelige og til at forstå.
Billedet som er placeret i midten af artiklen, er et arkivfoto, altså det er ikke noget der er fotograferet til lige præcis denne artikel. Dette ville også være meget ironisk, da hun på billedet, som skrevet modsat i artiklen, viser en meget stærk person. Hun holder en model af en hjerne i hænderne og mellem hendes ben er der placeret et mikroskop af en art. Der er lys på hende, altså hun er i fokus i sit sorte outfit og sin stramme hestehale. Billedet ser på en måde lidt ”Star-Wars”-agtigt ud –dette giver et betydeligt godt sammenspil med rubrikken, hvor der tales om stjerneforskeren.
Artiklen virker meget troværdig, idet der er mange forskellige udtalelser og der skrives om forskellige situationer –altså at det nu er trejde gang der sættes spørgsmålstegn ved Milena Penkowas forskning. Journalisten får det til at lyde som begge dele er mulige –Milena er stjerneforkser –men det er muligt det hele er fup!
Opslag
