Sådan lever du længere

I det antikke Grækenland definerede filosoffen Heridon alt levende, som det der er muligt at slå ihjel. Men hans fascination af eksistensen stoppede ikke ved overgangen fra tanke til handling, som det eller var kutyme blandt andre af den gamle verdens store tænkere. Heridon ses i dag af anerkendte historikere som meget lig nutidens vidensskabsmænd (m/k), da han var den første som altid ville underbygge sine teorier med særdeles tilbundsgående forsøg, og således begynde han også fra en meget ung alder det store arbejde med at samle data om hans teori om det levende. 

Fra sit tolvte leveår, i den førherrens år 621 før kristi-fødsel, tog denne søn af en møbelfabrikant, hver morgen på slagtet otte, toget fra hans fødeby Dafnos til hovedstaden Athenas. Her gik han i gang med sit metodiske arbejde; med landbrugsredskabet leen, et arvestykke fra hans bedstefar på morens side, hvedebonden Konysovs, slog han om sig på menneskemylderet der fyldte denne datidens metropol. Hans tese var at alle storbyens mennesker, som han anså som levende, måtte være modtagelige overfor døden. Gang på gang viste denne tese sig legid, men Heridon fortsatte alligevel arbejde upåklageligt i tredive år – han var nemlig en grundig nisse (det kunne ungdommen lære noget af i dag!).

Heridons resultater blev foreviget i artiklen "The Living and the Dead" som kan læses i det videnskabelige tidsskrift Stone fra samme år (som han blev 43). 

Heridon har i årene efter udgivelsen, som følge af en ordenligt pension fra den græske stat, haft mulighed for en gang for alle at skrive denne hans tese i sten. Et par kritiske artikler om usikkerheder ved han test resultater, har fået ham til forsætte sin indsamlingen af data.

Nu er jeg nået til Nørreport, så nu må det være slut.