Hvis vi kigger på et område som fx et stykke uberørt skov, kan alle blive enige om (hvis de da ikke tror at et gigantisk spagetti monster har skabt jorden) at alt der foregår, foregår som følge af evolution. Grunden til at træerne ikke er en tyve centimeter høje, og egern ikke er neongrønne er, at de igennem millioner af år, pga. den naturlige selektion, nogenlunde har ramt, hvad der må være det optimale. Hvis et egern blev født med en selvlysende neongrøn farve, ville det ikke kunne gemme sig fra rovdyr, hurtigt blive spist, ikke få nogen unger og den selvlysende egenskab ville stoppe der.
Men gælder evolutionen og den naturlige selektion ikke også andre steder end i den uberørte natur? Fx indenfor design. Lad os sige jeg lavede et krus. Når jeg laver et krus, vil jeg bruge meget af den erfaring, jeg i forvejen har til at bedømme hvilke krus, der er ergonomisk rare at holde i hånden - den rigtige volumen osv. osv. Den erfaring har jeg hovedsageligt fra andre krus, jeg har haft, eller måske bare et jeg har set i en bog. Jeg er godt klar over, at man kan få inspiration fra rigtig mange andre steder end andre krus, men for at dette tankeeksperiment skal fungere, bliver man nok nød til at skære kanter ekstra hårdt op, og andre kopper vil om andet, i de fleste tilfælde, være en stor inspirationskilde. Lad os derfor sige, at min nydesignede kop vil være summen af alle de gode egenskaber, som de kopper, der har krydset min vej, besidder. Hvis min kop ender med at opfylde de kriterier, der gør det til en god kop, vil den sandsynligvis blive en succes. Så vil den blive produceret i et stort antal og den vil komme i bøger, på internettet osv. På den måde vil en hel masse mennesker lære denne kop at kende, og nogen af dem vil måske være designere, der designer endnu en kop, som tager nogle elementer fra min kop. Hvis min kop viser sig ikke at fungere og bliver et flop, vil den ikke blive produceret i særligt højt antal, ikke komme i bøger og på internettet og vil, som det neongrønne egern, ikke føre sine egenskaber videre.
Altså kan man sige, at den naturlige selektion også er gældende for designs. Hvis man så mennesket og kulturen som en del af naturen, ville dette måske virke oplagt. I så fald ville alt blandt mennesker, som det jo er i ”naturen”, kunne forklares ved hjælp af naturlig selektion. Men da mange ser denne kløft mellem naturen og kulturen, falder det os måske slet ikke ind naturligt at drage denne konklusion.
stamtræ for fisk
Formål
Formålet med denne undersøgelse, og dertilhørende resultater, er at bestemme slægtskabet for en række fisk og skaldyr. Dette skal gøres dels for at få indsigt i metoden, som er elektroforese med proteiner i stedet for kernemateriale, men også til dels for at lave nogle evolutionære betragtninger, for i sidste ende at komme frem med et stamtræ.
Teori
Kort om evolution og arvelighedslære
Hvis man ser sammensætningen og mangfoldigheden af dyrene på jorden ud fra et Darwinistisk synspunkt, er man af den opfattelse af alle dyrene, er skabt ud fra den samme stamfar, som her ville være en lille procaryote organismer. Denne organisme skulle så have mangfoldiggjort sig til en masse nye arter, som igen skulle have udviklet sig til nye arter og underarter. Grunden til at der så i dag er et så rigt dyreliv med fugle, fisk og landdyr er, at alle disse individer har haft selektionspres for at forskelliggøre sig fra sine artsfæller, således at de var bedre i stand til at udnytte en specifik niche. Som et eksempel på dette har vi giraffen, Giraffa camelopardalis, den lever primært af bladene på de høje akacietræer, som ingen andre kan nå. Den oprinder fra Okapien hvor der så har været et selektionspres for at udskille sig, nichedifferentiere, fra okapien, således at den vil kunne nå de høje blade, og man har så på den måde, igennem lang tids forløb, skabt to arter. Dette eksempel med giraffen skal dog ikke ses som Jean Baptist Lamarc gjorde det, med at igennem giraffens liv, vil den få længere hals, men at der opstår spontane mutationer, som gør at den for længere hals, og at dennes afkom vil have bedre overlevelsesmuligheder som følge af mere mad, og dermed føre genet/egenskaben med sig.
Ser man på dette ud fra et molekylærbiologisk synspunkt, kan man bruge det til at studere deres oprindelse, man kan se på hvilke proteiner de forskellige individer har, og derfra blandt andet finde ud af hvor gammelt proteinet er, og hvilke dyr der er i familie med hvem. Hele denne gren af biologien, altså arvelighedslæren, eller genetikken er altså studiet levende organismers oprindelse deres udvikling og nedarvede egenskaber gennem undersøgelse af gener. Med andre ord betydningen af arv og variation når en organisme skabes og udvikles. Og den fik primært sin oprindelse da man begyndte at interessere sig for, hvorfra mennesket stammer.
Analog og homolog udvikling
Da man begyndte at klassificere dyrene på jorden, i et forsøg på at lave et universelt stamtræ, havde man brug for at vide, hvilke dyr der var i familie med hvem, og hvor tæt i familie de var, så man kiggede på deres ligheder. Og man kiggede på lighederne blandt dyrene ud fra to forskellige kriterier: Homolog, som er et udtryk for at de har samme stamfar, og derfra en fælles arv. Altså er en egenskab ens hos to dyr, fordi deres fælles stamfar har haft egenskaben. Analog er det modsatte, her ser de ens ud, ikke fordi de har samme stamform, men fordi de i evolutionens forløb har udviklet de samme egenskaber, denne form for udvikling kaldes også for konvergent udvikling. Modstykket til denne form for udvikling hedder divergent udvikling, og er et udtryk for to dyr, som homologt er i samme klasse (samme stamform), men som er forskellige da de har udviklet sig i to forskellige retninger.
Arters proteinsammensætning
Det spændende ved arters proteinsammensætning er at man ud fra denne, kan se hvorfra de stammer, man kan også temmelig præcist datere proteinets alder, fordi hvis to dyr, eksempelvis fisk, har det samme protein, så er det det samme protein, forstået sådan at de to proteiner i princippet godt kunne opstå som følge af mutationer, uafhængigt af hinanden, men at sandsynligheden for dette er meget tæt på nul. Altså hvis man finder det samme protein i to arter, kan man med sikkerhed sige at de har samme stamfar, men udelukkende ud fra sammenligningen af proteiner, kan man ikke nødvendigvis sige noget nærmere om, hvornår de har udviklet sig væk fra deres fælles stamform. Eksempelvis har vi i forsøget inkluderet en aktin-myosin proteinopløsning, og det spændende ved dette er, at det er et af de essentielle muskelproteiner, som menneskets muskelvæv er opbygget af. Har fiskene også dette, kan man sige en masse om proteinets alder, for det er jo som sagt rigtig lang tid siden, at menneskets stamform, og fiskens, forskelliggjorde sig fra hinanden.
Noget andet som proteinerne jo også viser, er sammensætningen af DNA’et, da det jo er DNA som i sidste ende koder for, hvilke proteiner en given celle kan producere.
Metode
jf. øvelsesvejledningen.
De fisk og skaldyr vi brugte til vores forsøg var som følger:
1. Reje(saltvands) - Dendrobranchiata
2. Taskekrabbe - Cancer pagurus
3. Torsk – Gadus morhua
4. Gråsej - Pollachius virens
5. Sild – Glupea harengus
6. Fjæsing - Trachinidae
7. Hellefisk - Reinhardtius hippoglossoides
8. Rødspætte - Pleuronectes platessa
Hypotese
Før man fik adgang til de avancerede molekylærbiologiske redskaber vi har i dag, lavede man stamtræer ud fra andre kriterier. Man kiggede først og fremmest på udseende og levested, jeg har også tænkt mig, som en hypotese, at lave et stamtræ ud fra disse kriterier, for så senere at se hvor præcist det er i forhold til den molekylærbiologiske metode.
For at kunne opstille et nogenlunde realistisk stamtræ, er vi nød til at undersøge forskellige leveforhold for de forskellige fisk og skaldyr. Det første vi kan se er, at de alle er saltvandsfisk, dette er ikke så væsentligt i forhold til muskelproteiner, men hjælper med at forstå deres oprindelse. Man kunne således forestille sig at der engang i tidernes morgen, har været en forgrening mellem de fisk som levede i ferskvand, og de som levede i saltvand.For det andet kan vi se at de alle har gæller, dette er selvfølgelig også en egenskab som er speciel for netop fisk og skaldyr, en simpel observation, som dog viser at de alle har samme stamfar, som dog igen ligger langt tilbage. Men det er jo netop ikke alle havlevende dyr som har gæller, eksempelvis skildpadder, saltvandskrokodiller, hvaler og sæler.
Resultater
Nedenfor ses en scanning af den gel, som den så ud efter elektroforesen. Vi havde to billeder at vælge imellem, dette var det kraftigste rent farvemæssigt, og jeg har valgt det af netop denne grund. For den anden gel, var båndende meget svage, og det var derfor sværere at skelne mellem de forskellige individuelle bånd. Det synes jeg man kan bedre på denne.
Brøndene indeholder følgende:
1: Kalejdoskop-standard 2: Myosin-Aktin standard 3-10: fisk (jf. metode for rækkefølge).Man kan så nu bestemme et protein tilnærmelsesvist ud fra denne model(fig.5.). Kender man dens vægt, kan man se hvor meget den skulle have vandret, og omvendt, kan man finde dens vægt ved at se på vandringen. Dette kan vi bruge til at finde ud af hvilke proteiner, som er i hvilke fisk (jf. liste1).
Et protein, som kun rejen og taskekrappen har, ses som det bånd, der har løbet ca
Hvis vi så nu går ind og ser på hvilke fisk der er i familie med hinanden, ser vi da hurtigt at torsken og gråsejen ligner hinanden meget, ikke blot af udseende, men især også i proteinsammensætning, men også silden har mange homologe bånd med de to. Det er derfor, ud fra denne betragtning, sikkert at sige at sejen og torsken er i familie, og at de har en homolog udvikling, silden derimod har udviklet sig til en anden niche, og via selektionspres og mutationer har den så og sige ændret retning set i forhold til torsken og gråsejen.
Hellefisk og rødspætte viser sig også ud fra proteinsammensætningen at være i familie, og dermed en homolog udvikling, de ligner stadig meget hinanden. Dog kan man sige at helledisken er en tidligere art, da dens øjne minder mere om en ”ordinær” fisk, som har øjne på begge sider, hvorimod rødspætten har begge øjne på samme side. Fjæsingen viser sig at også at være i familie med de to, da de har næsten ens bånd. Man kan dog se på mit tidligere stamtræ, at jeg ikke har placeret dem i samme artsgruppe, men dette er jo også gjort ud fra et rent udseendemæssigt synspunkt. Fjæsingen har derfor udviklet sig meget siden splittet mellem den og rødspætten. Dette fænomen med, at en fisk ikke ligner noget fra den art den i virkeligheden hører til, men at den i stedet ligner en anden gruppe kalder man for en polyfyletisk gruppe (altså den som det ligner at den hører til). Rejen og taskekrappen er af udseende meget forskellige, men dog har de nogle homologe bånd, som ingen af de andre har. (jf. opg. 2).
Diskussion
Der var kun en egentlig fejlkilde, men denne var dog også af ret stor betydning. Nemlig den at vores elektroforese ikke fik lov til at køre længe nok. Dette gør at båndene ikke har vandret så langt, og at der derfor ikke er så meget spredning på. En spredning mellem båndende ville ellers have gjort opgave 2 væsentligt lettere. Det er derfor også vanskeligt at bestemme hvilke fisk der har hvilke proteiner. Båndenes tæthed har også påvirket bestemmelsen af slægtskabet blandt fiskene. Det er dog også her vigtigt at fastslå, at selv om to bånd har vandret samme længde, er det ikke nødvendigvis det samme protein. For proteiner består som sagt af forskellige aminosyrer, og disses sammensætning af molekyler er indbyrdes forskellige, og deraf også deres vægt. Så man kan altså godt have to forskellige proteiner med den samme molekylevægt. Metoden til at bestemme slægsskab mener jeg ummidelbart, med mit begrænsede kendskab til andre metoder, er fin nok, hvis altså bare forsøget er godt lavet.
Pia Kjærsgaard nøgen
Her ses Pia Kjærsgaard nøgen. Pia er fra naturens side blevet skænket en perfekt moden og kvindelig krop, der som en dansk kornmark bølger. En satirisk tegning og tekst af Troels Torkel, 2010
Georg Metz og Tøger Seidenfaden nøgne
Her ses et, dog lidt uskarpt, fotografi af Georg Metz og Tøger Seidenfaden nøgne under et ferieophold i Brasilien.
Lene Espersen nøgen
Her ses Lene Espersen fra de Konservative, ganske nøgen. Lene Espersen er igennem lang tid blevet betragtet som en smuk kvindelig figur, en leder for os alle. Dog er den satiriske tegning her censureret for at skåne sarte sjæle, tegnet af Troels Torkel
Helle Thorning-Schmidt nøgen
Desværre er dette nøgenbillede af Helle Thorning-Schmidt, formanden fra Socialdemokraterne, en smule uskarpt, men man burde nogenlunde kunne se hvad der sker.
Proportioner/Disputs
Med menneskets proportioner forstås forholdet mellem menneskets forskellige dele og forholdet mellem mennesker indbyrdes. Alt menneskeskabt, deriblandt alt design, bygger grundlæggende på de menneskelige proportioner. Udover det, ses forholdet i fibonaccis talrække, overalt på menneskekroppen:
Fibonaccis talrække ses også alle steder i naturen, fx forholdet mellem: Underarm og hånd, ledene i fingrene, længden og højden af ansigtet osv osv.
Da alt design bygger på menneskets proportioner, og menneskets proportioner har en forbindelse til fibonaccis forhold, må alt design også indirekte have et forhold til fibonacci. Alt naturligt/menneskeligt bygger også på fibonaccis relationer, og derfor må proportionerne også passe til menneskets proportioner.
Vi kan altså konkludere, at alt vi omgiver os med i hverdagen, teoretisk set passer til vores proportioner. Alligevel møder vi ting, som ikke passer til os.
Der er opstillet idealmål som bl.a. fibonaccitallene er udregnet efter. Problemet er bare at ingen opfylder disse mål. Fx burde jeg, hvis man regnede efter min hovedstørrelse være 1.84m. høj, men jeg er kun 1,80. Ens højde burde nemlig være den samme som 8 af ens hoveder placeret oven på hinanden. Der findes mange af sådanne regler, og selvom de ofte kommer tæt på, er et menneske aldrig et hundrede procent ideel.
Derudover har folk forskellige højder, og nogle har handicaps, som stopper dem fra at gøre, hvad andre mennesker gør. Derfor kan man, når man designer, ikke bare gå ud fra fibonaccis talrække og idealmålene, men man må lave produkter som virker på forskellige grader af abnormiteter: en stol der kan varieres i højde, bælter, en justerbar sadel, briller osv osv. Der findes produkter, som kan justeres meget og er tænkt til at kunne blive brugt af folk med mange og store abnormiteter, og der findes produkter, hvor brugeren skal tilhøre en meget specifik målgruppe.
Fibonaccis talrække ses også alle steder i naturen, fx forholdet mellem: Underarm og hånd, ledene i fingrene, længden og højden af ansigtet osv osv.
Da alt design bygger på menneskets proportioner, og menneskets proportioner har en forbindelse til fibonaccis forhold, må alt design også indirekte have et forhold til fibonacci. Alt naturligt/menneskeligt bygger også på fibonaccis relationer, og derfor må proportionerne også passe til menneskets proportioner.
Vi kan altså konkludere, at alt vi omgiver os med i hverdagen, teoretisk set passer til vores proportioner. Alligevel møder vi ting, som ikke passer til os.
Der er opstillet idealmål som bl.a. fibonaccitallene er udregnet efter. Problemet er bare at ingen opfylder disse mål. Fx burde jeg, hvis man regnede efter min hovedstørrelse være 1.84m. høj, men jeg er kun 1,80. Ens højde burde nemlig være den samme som 8 af ens hoveder placeret oven på hinanden. Der findes mange af sådanne regler, og selvom de ofte kommer tæt på, er et menneske aldrig et hundrede procent ideel.
Derudover har folk forskellige højder, og nogle har handicaps, som stopper dem fra at gøre, hvad andre mennesker gør. Derfor kan man, når man designer, ikke bare gå ud fra fibonaccis talrække og idealmålene, men man må lave produkter som virker på forskellige grader af abnormiteter: en stol der kan varieres i højde, bælter, en justerbar sadel, briller osv osv. Der findes produkter, som kan justeres meget og er tænkt til at kunne blive brugt af folk med mange og store abnormiteter, og der findes produkter, hvor brugeren skal tilhøre en meget specifik målgruppe.
Lidt om: Ritt Bjerregaard
Jytte Ritt Bjerregaard blev født den 19. maj 1941 i København. Her voksede hun op som datter af tømrer Gudmund Bjerregaard og regnskabsføre Rita Bjerregaard. Hun stillede op til folketinget for Socialdemokratiet og blev valgt ind i årende 1971-1995 og 2001-2005. Her var hun henholdsvis undervisningsminister, socialminister og fødevareminister. Den 1. januar 2006 tiltrådte Ritt Bjerregaard som overborgmester i København.
Lidt om: Thomas Edison
Thomas Alva Edison blev født den 11. februar 1847 og døde den 18. oktober 1931. Han var en entreprenant opfinder og forretningsmand. Blandt hans mange opfindelser står forbedringen af elpæren og fonografen som de formentligt bedste.
Her følger et længere citat på engelsk, som han gav til amerikansk TV i 1920:
"Before starting experiments on the incandescent electric light system, many memorandums were drawn up as to a general system that would permit a subdivision of the light into small units analogous to gas jets and with commercial economy superior to the prevailing gas system. The thought was, if it was to be successful, all the units must be worked in multiply. This necessitated the creation of lamps of very high resistance to diminish the enormous investment in copper if necessary, if lower resistance lamps were to be used. (For the safety??) This necessitated identifying hair-like filaments of high air-resistance material. On October twenty-first 1871, numerous experiments resulted in the production of a small unit lamp of comparatively enormous resistance. The filament being? under conditions of great stability after this result, I knew the problem approached commercial solution. As these lamp experiments continued, other parts of the general system was actively experimented upon. The dynamo, as then invoked, was extremely inefficient; the loss approaching fifty percent due to some misunderstanding among electricians which I never comprehended. However, these experiments produced a dynamo of which ninety percent of the energy was useful. Then meters for measuring the current were used by thousands of customers and also a host of accessories like underground conduit, circuits, sockets, et cetera were necessary to make a complete system of distribution, all of which was accomplish..."
Derudover er han især kendt for citeter: "Genialitet er 1 % inspiration og 99 % hårdt arbejde"
Partialtryk og lungeventilation
Figur 1 (ej vist) viser lungeventilationen i hvile, som funktion af partialtrykket af dioxygen (O2) i arterierne, og for at få en god model, har man holdt CO2’s partialtryk konstant på
åndedrætsdybde * åndedrætsfrekvens = lungeventilation
Og det som gør, at denne ændres er vores åndedrætscenter, der ligger i den forlængede del af rygmarven, medulla oblongata. Men for at ændre vores ventilation skal der ske ret store ændringer i p(O2). For da vi ved at trykket af CO2, var konstant, kan ændringen i pH ikke være stor, men så kan man se, igen ud fra kurvens s form, at der også skal en ret stor ændring til, for at ventilationen øges.
Figur 2 (ej vist) viser det samme som figur 1, men i stedet for at den angiver ventilationen som funktion af ilt, er den her som funktion af carbondioxid (CO2), og igen som i figur 1, holdes partialtrykket af O2 konstant på
Det som reelt set for ventilationen i lungerne til at forøges som følge af forhøjes pCO2, skyldes de samme kemoreceptorer, som dog er mere reaktive over for CO2, end de er for O2. Dette giver den rette linie. Og det ses også på grafens 1.akse, at receptorerne er mere reaktive over for CO2, da værdierne ligger, om man så må sige, tættere på hinanden, dette fortæller, at bare en lille andring i trykket, bevirker en relativt høj ændring i lungeventilationen. Grunden til, at intervallet på denne akse kun går fra 38 til 50, er at man ikke naturligt vil kunne finde forekomster med større tryk, dette ville kræve en form for ren forbrænding af organisk materiale, eksempelvis et bål af en art.
b: Hvis kroppens arbejdende væv udfører et hårdt arbejde, har dette vævs celler et stort behov for ilt. Og i og med de får denne store mængde ilt, producerer de en masse CO2, som restprodukt fra respirationsprocessen. Og al denne kuldioxid vil kroppen gerne af med, derfor stiger trykket af CO2 i venerne, som fører det afiltede blod tilbage til hjertets højre forkammer, hvor det herefter indgår i det lille kredsløb (lungekredsløbet), der vil derfor være en stor mængde CO2 i det venøse blod, og der vil ikke være et stort tryk af O2, da det meste, hvis ikke al ilten er blevet brugt.
Kilder: Fysiologi (systime), Wikipedia.org
Genetiske sygdomme
Hvis man snakker om hvad hyppigheden af gener for arvelige sygdomme kan påvirkes af, er der tre punkter de beder os betragte, disse er:
· En mere udbredt anvendelse af fosterundersøgelser: Dette kunne gøres sådan at forældrene ville kende til barnets skavanker og sygdomme, og ud fra disse kendskaber, eventuelt kunne afgøre om de ønskede abort.
· Øget genetisk rådgivning: Dette mener jeg burde hænge sammen med en undersøgelse af forældrene, så man kunne rådgive om eventuelle risici ved graviditet. Ser man på eksemplet fra før, hvor begge forældre bar på sygdommen, kunne man informere dem om at der i teorien ville være 25 % risiko for at få et barn med sygdommen, man kunne måske også gå til ekstremer, og ”splejse” par sammen, således at minimum et af dem, var homozygot dominant, således at de ikke ville kunne få børn med sygdommen, men som sagt, dette ville være et ekstrem.
· Bedre behandlingsmuligheder for patienter: Dette ville selvfølgelig være at foretrække, for så kunne man i princippet droppe de to ovenstående punkter. Havde man en kur/ medicin som kunne helbrede for diverse arvelige sygdomme, ville det være utroligt fordelagtigt. Den metode jeg ville se som bedst, ville være hvis man kunne gå ind og reparere i selve genet, og dyrke raske gener, og derefter sætte dem ind i stedet for det syge. En anden metode kunne være, at undersøge kvindens æg, og så udvælge de æg som havde fænotypen C, således at cystisk fibrose ikke ville kunne komme til udtryk.
Lidt om: Southern blot
Southern blot er en molekylær genetisk metode til DNA bestemmelse, og den fungerer således:
Først adskiller man sine restriktionfragmenter ved gelelektroforese. DNA’et på gelen denatureres og overføres til en positivt ladet membran. DNA’et vandrer over på membranen, fordi det selv er negativt ladet, under ikke-sure forhold. Herefter fastgøres det til membranen ved hjælp af UV-bestråling eller opvarmning.
DNA’et udsættes så for en hybridiseringsprobe, som indeholder denatureret DNA-sekvenser magen til restriktionsfragmentet, man tester for. Disse sekvenser er mærket for eksempel med et fluorescent stof eller ved, at man har inkorporeret 32P, som er radioaktivt, i DNA’ets backbone. Hvis membranen indeholder restriktionsfragmentet, man undersøger for, vil de hybridisere med probesekvenserne.
Citat: Benjamin Franklin
Godt gjort er bedre end godt sagt.
De der vil opgive grundlæggende frihed for at købe en smule midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed.
Tåbelighed er visdom drevet for vidt.
Ord kan vise et menneskes vid, men handlinger dets betydning.
Den, der ikke formår at skjule sin visdom, er en tåbe.
Lidt om: Klaus Rifbjerg
Klaus Rifbjerg, "signerer hans nye bog, ved navn Rod, den 14. november 2008 på den årlige danske bogmesse,BogForum (14.-16. november, 2008)", © www.mysona.dk
Klaus Rifbjerg blev født i 1931, og er en af danmarkshistoriens største forfattere.Han voksede op på Amager og debuterede med digtsamlingen ”Under vejr med mig selv” i 1956. Denne titel ”Under vejr med mig selv” betyder at finde ud af, hvem man selv er og hvorfor. Ud over at være forfatter, har Rifbjerg været redaktør og dernæst chefredaktør for Gyldendal. De fleste af Klaus Rifbjergs fortællinger omhandler unge mennesker, der vil overskride grænser. Han hører til under den skriverstil der hedder modernistiske forfattere. Disse forfattere gør
Et af Klaus Rifbjergs hovedværk er er den ”Den kroniske uskyld”, der udkom i 1958. Den handler om kærlighed og venskab. En dreng ved navn Janus er fortælleren. Han møder en dreng ved navn Tore, og de bliver gode venner. Tore forelsker sig i en pige, der hedder Helle, og alt er som det skal være – Bortset fra at Helle ikke vil i seng med Tore. Dette resultere i at Helles mor forfører Tore. Helle begår selvmord og Tore bliver indlagt på den lukkede afdeling.
Klaus Rifbjergs måske mest kendte citat:
”At blive voksen betyder jo ikke bare, at
man bliver højere og tykkere og måske får
job og en familie. Det betyder også, at
man udvikler sig og bliver en anden”.
Analyse og fortolkning af Elveskud
Elveskud handler om en mand ved navn Oluf. Han skal i visen giftes den efterfølgende dag. Han rider ud en tur og møder her på vejen elverkongens døtre, elverpigerne. De byder ham op til dans, og lover ham alverdens gaver, hvis han blot vil danse med dem. Til trods for dette afslår han tilbudet om dansen. Elverpigerne bliver gale over han vender dem ryggen, og sender en forbandelse over ham. Han bliver ramt af forbandelsen mellem hans skuldreblade. Efter dette bliver han sat op på sin hest, af elverpigerne, og rider tilbage til hans borg. Ved borgens port står hans moder og venter ham. Han fortæller hende om elverpigerne, og hun opdager, at han er blevet elverskudt, da han kort efter, ved borg porten, falder dø om. Forbandelsen elverpigerne har kastet over Oluf gør, at ”sot og sygdom” vil følge ham. Den næste morgen, hvor brylluppet skulle have været, finder bruden Oluf. Olufs forbandelse kræver tre døde. Bruden dør lige efter hun har opdaget, at Oluf er død, og moderen død kort efter pga. sorgen over Olufs død.
Elveskud er en tryllevise. Man kan karateristere Elveskud som en tryllevise, fordi den opfylder mange krav for en. Elverpigerne er overnaturlige væsner, som pludseligt kommer ind i hans liv. De kommer ind i hans liv på et ganske bestemt tidspunkt. Oluf skal snart giftes. Hans skal tage et stort skridt. Han skal gå fra at være en ung dreng, hvor familien passer på ham, til at blive en selvstændig mand, med sin egen familie. Det er ofte denne del af et menneskes liv trylleviser beskæftiger sig med. Et andet karakteristisk træk for en trylleviser er den tragiske udgang på vise. Til trods for Oluf modstår elverpigerne, går det ham dårligt og han dør, sammen med hans brud og moder.
Man kan dele trylleviser ind i faser, efter en generel 3 fase model. I første fase bliver hovedpersonerne præsenteret og konflikten varsles. I anden fase finder konflikten og opgøret med de overnaturlige væsner sted. Hovedpersonen bliver ofte udsat for nogle prøvelser i denne fase. I tredje fase bliver konflikten afrundet, der kommer en løsning på problemet. Løsningen kan både falde ud til hovedpersonens og de overnaturlige væsners side. Dette afhænger af hovedpersonens handlinger, og hvilken tid visen er skrevet i . De ældste trylleviser har tilbøjelighed til at ende tragisk, set fra hovedpersonens perspektiv.
Jeg vil dele Elveskud ind i følgende faser:
Første faser er 1.-2. strofe. I disse strofer bliver man præsenteret for Oluf og får at vide han skal giftes. Omkvædet, som er efter første strofe, sætter stemningen. Man finder ud af der foregår noget mystisk i lunden. I anden strofe finder man ud af, det har noget med elverpiger at gøre. I tredje strofe starter dialogen imellem Oluf og elverpigerne, derfor vil jeg sige, at det tilhører starten af konflikten.
Anden fase er 3.-13. strofe. Her forløber konflikten. Man bliver introduceret for overnaturlige væsner, i form af elverpiger. Her bliver Oluf udsat for en prøvelse. Kan han modstå elverpigerne eller ej? I strofe 14 rider han hjem igen. Dvs. han er kommet hjem fra prøvelsen, han er i faste rammer, og er derfor ikke længere udsat for en prøvelsen. Prøvelsen har fundet sted. Olufs fremtid er blevet bestemt.
Tredje fase er 14.-25. strofe. Her vender Oluf, som sagt, hjem igen. Han har været udsat for en prøvelse. Disse strofer vil jeg tage med i afslutningens fasen, fordi man bliver klar over han har modtager sin staf i strofe 13. Det er her man finder ud af, hvilken frygtelig skæbne han vil komme til at lide. Fra 14-25, bliver straffen afviklet. Her får han sin straf at føle. Dette er afslutningen på hans besøg hos elverpigerne, nemlig døden.
Oluf er ung og uerfaren. Han har højst sandsynligt boet hjemme hos sin familie hele hans liv, hvilket de fleste, i hans gifteklare, alder har. Han er frygter for hans fremtid. Hans ved ikke hvad den vil bring. Han viser en styrke, fordi han formår at modstår elverpigerne, til trods for hans tvivlen på fremtiden.
I visen bliver Olufs brud på intet tidspunkt beskrevet, hverken som værende smuk eller klog. Dette kunne tyde på, at Oluf ikke finder hende særlig interessant og tiltrækkende. På denne tid var det ikke kærlighed, som afgjorde hvorvidt de unge mennesker skulle giftes eller ej, men det var mere de praktiske årsager, som spillede ind. Men at han gifter sig med hende af pligt. (dette er et svagt tegn, hvis det med fed ikke er sandt) Oluf viser trofasthed, fordi han på så spinkle en tro, på en god fremtid, vender elverpigerne ryggen.
Jeg vil mene, at Elveskud tilhører de ældre trylleviser pga. dens sørgelige og urimelige slutning. Elvepigerne symbolisere konflikten inde i ham selv
Citat: Karen Blixen
Den lever frit, der kan dø.
Lidelsen er lykkens pris
Man er fri, når man er i stand til at elske de love, som ens tilværelse er underkastet.
Ansigt til ansigt med det tragiske har guderne den gode smag at forholde sig passive og undgå indblanding.
Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig.
Jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere comme il faut at være død end levende.
De var fødte Melankolikere, saadanne Mennesker, som gør andre lykkelige, og sig selv haabløst ulykkelige, som synes at være skabte af Leg, Ynde og salte Taarer, af Kommers og evig Ensomhed.
Kunsten at: Campere
Ved første øjekast ville mange nok fravælge Hviderusland som campingområde, men landet er en sand perle i euroasien! Her findes et helt unikt lokalt dyreliv, som man ikke ser mage i hele verden. Foto fra wikipedia.org
Er du til frisk luft, natur og familiehygge? Så er camping lige noget for dig og hele din familie. Camping er en rigtig livsbekræftende beskæftigelse hvor alle kan være med, unge som gamle. Camping i Danmark bygger på en lang række af traditioner, og et par uskrevne campingregler. Det første man skal huske på er, at campingferien skal være sjovt for alle. Spørg derfor, før i kører af sted, hvilke forventninger familien har til ferien. Skal der fart over feltet? eller skal der fokuseres mere på den så kendte lune danske hygge? Eller skal det måske være en kombination af de to? Der er sikkert mange forskellige forventninger der skal indfries, og for at det hele skal gå op i en højere enhed, følger her et par gode råd og fifs:
Først skal I overveje hvordan I vil campere? Skal det være i campingvogn eller det gammeldages telt? Her skal I overveje hvor meget bagage I har med, en campingvogn kan rumme meget, men kan også forringe mulighederne for at nyde naturen fra første parket.
Dernæst skal I finde ud af hvor ferien skal gå til? Danmark og resten af Skandinavien er stadig populære og pragtfulde campingdestinationer, med faciliteterne i orden, mens sydens sol byder på mere eksotiske oplevelser. Derudover udpeger mange anerkendte rejseeksperter Hviderusland som det nye hotte "in-sted" inden for trailercamping, med flotte naturområder, spændende kultur og et pragtfuldt dyreliv.
Så skulle der vist være styr på den ferie!
Her følger nogle links, med inspiration og praktisk "knowhow":
Citat: Stalin
'Det er nok at folket ved at der har været et valg. De folk der afgiver stemmerne bestemmer ingenting. De folk der optæller stemmerne bestemmer alt!
Døden løser alle problemer - ingen mand, intet problem!
En enkelt død er en tragedie, en million døde er en statistik!
I den sovjetiske hær kræver det mere mod at trække sig tilbage end at angribe!
Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os rebet!
Paven? Hvor mange divisioner har han haft?
Taknemmelighed er en sygdom hunde lider af!
Kvantitet er også en kvalitet!
Lidt om: Lungeventilation
Vores lungeventilation styres af en feed-forward mekanisme. Lige så snart man starter med at arbejde sker der en forøgelse af ventilationen. Hjernen sender besked om, denne skal øges. Ved let arbejde stiger lungeventilationen, det vil sige at vi får mere luft ind, men hverken pCO2 eller pO2 stiger. Det skyldes blandt andet, at vores hæmoglobin i de røde blodlegemer som tidligere nævnt en øvre grænse for binding af iltmolekyler på 4 iltmolekyler pr. hæmoglobin molekyle. Hvis der allerede er en 100 % mætning af blodet, kan den jo ikke stige. I stedet for en øget ventilation forårsaget af pCO2 og pO2 forøges ventilationen pga. receptorer i musklerne og at kommandoen fra hjernen øger følsomheden i åndedrætscenteret. Ved hårdt arbejde ændres partialtrykket en smule. Et center i medulla oblongata (den forlængede rygmarv) bliver påvirket af ændringer af pCO2 og pO2, dette center er mest følsomt over for ændringer af pCO2. I hjernen er flyder cerebrospinalvæske, denne kommer aldrig i forbindelse med vores blod, da hjernens blodkar danner en semi-permeabel barriere, den så kaldte blod-hjerne barriere. Kuldioxid kan diffundere igennem denne barriere, og der bliver dannet kulsyre og altså også hydrogencarbonat og frie H+. I cerebrospinalvæsken er der ingen særlig buffervirkning, så H+-koncentrationen kan lynhurtigt forårsage ændringer i pH-værdien. De nu fremkomne brintioner påvirker de centrale kemoreceptorer i åndedrætscenteret. Når H+-koncentrationen øges falder pH og ventilationen øges. Der er også perifere kemoreceptorer i halsarterien. Der flyder hele tiden en masse blod forbi disse. De reagerer på et øget pCO2 og et fald i pH-værdien i blodet ved at øge ventilationen, de reagerer også lidt på pO2. Der kan også ved hårdt arbejde være en produktion af laktat (syrerest, fremkommet af mælkesyredannelse ved en syre-basereaktion). Her fungerer åndedrætsmekanismen nærmest baglæns: pH-værdien bliver nedsat, hvilket gør at pCO2 forøges. Ændringen vil stimulere en kraftig forøgelse i ventilationen, hvilket vil medføre en nedsat alveolær pCO2 og et pO2, der er konstant
Nervesystemet
Nervesystemet er det system af nerveceller(neuroner) som hos dyr og mennesker indsamler og behandler informationer og samordner forskellige kropslige funktioner med hinanden og omverdenen. Menneskets nervesystem er inddelt i centralnervesystemet (CNS) som omfatter hjernen, den forlængede marv og rygmarven, og det perifere nervesystem (PNS) som består af 31 rygmarvsnerver og 12 hjernenerver.
Funktionsmæssigt inddeles nervesystemet i et somatisk nervesystem der er underlagt viljens kontrol og styrer funktioner som bevægelse, sansefornemmelse, tankevirksomhed og tale, og et autonomt nervesystem der er upåvirket af viljen og regulerer de indre organers funktioner. Et neuron kan inddeles i forskellige dele: Soma som er cellens krop, dvs. den indeholder nucleus, og andre organeller. Ud fra soma udløber axoner som er en slags ”ledninger” dvs. de viderefører elektriske signaler, og disse bliver ledt ud i dendritterne der kan videresende signalet til andre nerveceller. Axonet er dækket af myelinskeder der sikrer isolation af strømmen, og som øger hastigheden af signalet. Neuronens cellemembran er selektiv permeabel, således at ladede ioner som Na+, Cl- og K+ ikke kan diffundere gennem, men trænger ind gennem proteinkanaler, og denne transport kan både være passiv og aktiv. O2 og CO2 kan frit diffundere da de er små og spændingsneutrale. I hvile er der som følge af forskellige ladningskoncentrationer et potentiale over membranen på -70mV, dette er essentielt, da cellen hvis den ikke har denne forskel i spænding, ikke kan sende eller modtage signaler. Når en sancecelle bliver påvirket af et stimuli, ændres potentialet i axonet, Denne respons kaldes et aktionspotential.
Ved -55mV ligger den såkaldte tærskelværdi. Hvis denne overskrides bliver signalet videresendt ved at natriumkanaler åbnes, og der herefter strømmer Na+ ind i cellen. Dvs. at spændingen i cellen øges i positiv retning op til ca. 30mV. Diffunderingen af natrium ind i cellen sker som følge af en spændingsforskel fra intracellulært miljø til ekstracellulært miljø. Når potentialet når det førnævnte peak vil kanalerne lukkes igen (efter <0,5milisek).>+ kanaler åbnes, hvilket medfører at membranpotentialet repolariseres, og falder ned på -70mV. Umiddelbart efter et aktionspotentiale vil der ske en hyperpolarisering (”undershoot”), hvor membranpotentialet kommer under -70mV, dette sker fordi både natriumkanalen og kaliumkanalen lukkes, i dette tilfælde sættes Na-K-pumen i gang og genopretter hvilemembranpotentialet; et nyt signal kan startes.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
