Citat: Karen Blixen
Den lever frit, der kan dø.
Lidelsen er lykkens pris
Man er fri, når man er i stand til at elske de love, som ens tilværelse er underkastet.
Ansigt til ansigt med det tragiske har guderne den gode smag at forholde sig passive og undgå indblanding.
Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig.
Jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere comme il faut at være død end levende.
De var fødte Melankolikere, saadanne Mennesker, som gør andre lykkelige, og sig selv haabløst ulykkelige, som synes at være skabte af Leg, Ynde og salte Taarer, af Kommers og evig Ensomhed.
Etiketter:
Citat,
Litteratur