Formål
At bestemmebølgelængden for rødt og grønt laserlys ved brug af et optisk gitter.
Teori
En elektron kan hoppe ind i en bane tættere på kernen ved at udsende en foton (lyspartikel). Fotonens bølgelængde vil afhænge af hvilken bane elektronen hopper fra.
Materialer
· Et optisk gitter (dette vi bruger har 300 spalter pr mm)
· En grøn laser
· En rød laser
· En hvid væg
· En lineal
Fremgangsmåde
1. Vi placerer laseren og gitteret så lyset brydes ind mod den hvide væg
2. Vi sørger for at den står vinkelret på både væg og gitter
3. Vi måler afstanden fra gitteret til væggen (L)
4. Vi måler afstandene X1, X2, X3 osv ud til alle de ordener vi ser
5. Vi udfører forsøget med både rødt og grønt laserlys.
Data –grønt lys Data –rødt lys
Databehandling –grønt lys
n= nummer på orden
λ= bølgelængden
d= gitterkonstanten (afstand mellem 2 linjer i gitter)
Vn= vinklen
Finder d (så vi kan beregne resten)
1/300=0,0033
BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X1)
φ=tan-1(7/45)
φ=8,8418º
sin (φn) n*2/d
sin(8,8418)1*λ/0,0033
sin(8,8418)*0,0033mm=1* λ
5,07*10-4mm= λ
5,07*10-4mm*106=507nm
BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X2)
. 
φ=tan-1(15,5/45)
φ=19º
sin (φn) n*2/d
sin(19)1*λ/0,0033
sin(19)*0,0033mm=1* λ
0,001074mm= λ
50,001074*106=1074nm
Databehandling –rødt lys
BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X1)
φ=tan-1(9,5/45)
φ=11,92º
sin (φn) n*2/d
sin(11,92)1*λ/0,0033
sin(11,92)*0,0033mm=1* λ
6,82*10-4mm*106=681,6 nm
BEREGNER BØLGELÆNGDEN (X2)
φ=tan-1(20/45)
φ=23,96º
sin (φn) n*2/d
sin(23,96)1*λ/0,0033
sin(23,96)*0,0033mm=1* λ
0,00134*106=1340,13 nm
Sammenligning
Bølgelængde på lasere:
rød: 650 nm
grøn: 532 nm
Det beregnede resultat på den røde laser er 681,6 nm, hvor der på laseren står den skulle være 650 nm. Derfor er konklusionen at beregningerne er tæt på hvad den skulle være, og derfor er pålidelige.
Det beregnede resultat på den grønne laser er 507 nm, hvor der på laseren står den skulle være 532 nm. Derfor er konklusionen igen, at beregningerne er tæt på hvad de skulle være, og derfor er pålidelige. Dog ikke ligeså tæt på resultatet som den røde laser.
Æstetik
Æstetisk kendetegner det film noir-genren at på billedsiden, ses kælkede linjer (fx er der ofte scener hvor linjerne går på kryds og tværs af hinanden). Dette skaber en uro og er godt at bruge i film noir film, hvor der ofte er en dyster handling. Derudover er der ofte low key-belysning.
På lydsiden er et kendetegn asynkron lyd –tit voice-over. Film noir er ofte sort/hvide, for at skabe en kontrast mellem meget mørke/lys. Der bruges også mange skygger (tit fra persienner).
Karakterer
I film noir-genren forekommer der forskellige persontyper. Der findes de positive kvinder (den moderlige kammerat, den forelskede kvinde og den hvide madonna). De negative kvinder - femme fatales (solomordersken, gangsterpigen og den sorte madonna). De Negative mænd (Psykopatisk solo-morderen, chancerytteren og gangsteren). De positive mænd (Den patriarkalske detektiv, bodsvandreren og hævneren).
Ikonografi
I denne genre er der ofte brugt rekvisitter som: cigaretter, pistoler, Trenchcoats, persienner, biler, hatte med bred skygge og penge.
Setting
Film-noir film foregår som kendetegn i storbyer, hvor den udspiller sig i slumrekvarterer, på små skumle sidegader og caféer.
- Den første film noir blev lavet i år 1944 i Amerika. (”Double indemnity”) Og der blev skabt mange film i genren igennem 40’erne og 50’erne. Det hedder ”Film Noir” fordi franskmændene så filmene med den samme genre, og navngav den derfor. Film noir blev inspireret af den tyske ekspressionisme. Den tyske ekspressionisme fandt sted lige efter 2. verdenskrig, så derfor lavede de filmene som der ikke mindede om krigen, for at få folket til at tænke på noget andet.
Næranalyse af ”Den Tredje Mand”
I korte træk handler filmen om forfatteren Holly Martins som kommer til Wien, for at besøge sin gamle ven Harry Limes. Holly finder hurtigt ud af at Harry er blevet myrdet –eller det er han, som den naive person, at han er. Holly sætter sig nu for at opklare mordet, og finder ud af at der har været en tredje mand tilstede under ”mordet”. Igennem hele opklaringen sker der mord, han forelsker sig i Harry’s gamle elskerinde Anna, han finder ud af at Harry var en sovjetisk bagmænd og kommer nu i tvivl om hvilken side han er på. Han finder derefter ud af at den tredje mand er selveste Harry Limes, og at han slet ikke er død alligevel. Holly vil derfor nu hjælpe politiet med at finde ham, og det kommer han i den grad også til, da Harry bliver skudt i den sidste scene, som forgår i Wiens kloaksystem.
Starten af klippet er typisk film noir. Som set på de optegnede streger på snapshottet fra filmen, til højre, er der tydelige kælkede linjer. Her ses både filmens hovedkarakter og ”detektiv” og filmens kvinde iført trenchcoats og hatte med skygger. Der er massere af skygger i billedet, hvilket også karakterisere film noir-genren. Dvs. at klippet er et godt eksempel, og lever op til de forventninger man skal have når man ser en film noir-film. Filmen minder i stilen meget om filmen ”Double Indemnity” –meget pga bruget af den sort/hvide kontrast.
Karakteristik
I dette klip fra ”Den Tredje Mand” møder vi følgende tre personer:
Holly Martins som i ”Den tredje mand” er en af hovedkarakteren og en af hovedpersonerne i filmen. Det er tydeligt at han i dette klip fungerer som ”detektiven” , ligesom han gør hele filmen igennem. Han virker her mistænkelig, og prøver desperat på at finde ud af hvad der er sket med hans gamle ven Harry Limes. Det at han seeren bliver i tvivl om hvem ”den tredje mand” er, er med til at gøre handlingen skummel. I dette klip taler Holly Martins med portneren –det virker som om han er en detektiv, selvom han i virkeligheden bare er en naiv forfatter. Holly Martins er placeret som Den patriarkalske detektiv, da han i stedet for politiet opklarer ”mordet”, og da han til sidst i filmen sætter lov og orden foran hans venskab med ”den tredje mand” Harry Limes.
Anna Schmidt er filmens kvinde. I dette klip virker hun en anelse ligeglad med situationen –men dette er nok en rolle hun påtager sig, da hun i bund og grund er forelsket i filmens mystiske, sovjetiske bagmand mand, Harry Limes. Hun er i dette klip sat i rollen som kvinden der har styr på det hele, og må i klippet også hjælpe portneren med hans dårlige engelsk, da hun både snakker tysk og engelsk. Anna Schmidt er placeret som Solo-mordersken da hun viser passion for kriminalitet og da hun har en hård facade.
Portneren spiller ikke den store rolle i hele filmen, men er dog blot en hjælpende hånd i handlingen. Det er ham der ejer hotellet hvor mordet fandt sted, og han prøver blot at hjælpe de to hovedpersoner i deres opklaring af det såkaldte mord.
Inden du begynder på din sang er det vigtigt at have taget stilling til hvilket Bob Dylan nummer du vil planke. Vil du gerne ses som den lidt hårde, men stadig moralske unge mand bør du gå efter hans tidlige materiale. Mens du, ved valg af senere materiale let kan komme til at fremstå som en deprimeret kristen.
Dernæst er det sådanset lige ud af landevejen. Find på en tekst, mundharmonikaen frem og gå i gang.
Dorrit Saietz fra Politiken har valgt at skrive denne tekst, som handler om hvorvidt den danske hjerneforsker Milena Penkowa taler sandt omkring sine forsøgsresultater. Journalisten Dorrit Saietz fortæller om den 37-årige professor og prisbelønnede eliteforsker. I Weekendavisen har to ph.d. studerende startet sagen, ved at fortælle om hvordan deres skuffende målinger af Milena Penkowas prøver, fremkom mindre skuffende og endda interessante da hun selv offentliggjorde dem i en videnskabelig artikel. I artiklen fortælles der også om at hjerneforskeren to gange tidligere, har fået sat spørgsmålstegn ved sit arbejde. Milena Penkowa har ikke selv noget at sige, og henviser til sin advokat. I artiklen ses der tilbage på tidligere udtalelser fra Milena, hvor hun virker meget selvsikker og hvor hun fortæller om den ”krig” der er imellem forskerne og at dette er normalt i hendes kredse.
Artiklen omhandler dels en nyhed - altså sagen, med de to ph.d. studerende, som fremkom i weekenden, og dels omhandler den baggrundsviden. Den uddyber også tidligere informationer og udtalelser omkring Milena Penkowa. Derfor er genren en nyhedsanalyse, placeret under de centrale informationsgenrer.
De fem nyhedskriterier er der tydeligt lagt vægt på i artiklen; som der selvfølgelig altid skal i en artikel. Aktualitet; i og med sagen begyndte i denne uges Weekendavis. Væsentlighed; da Milena er kendt indenfor forskning, og det kan have store konsekvenser hvis hendes prøver, som i dette tilfælde handler om proteiner i kræftceller i et antal vævsprøver, ikke er korrekte. Og dette kan have en stor betydning for os alle sammen, hvis det er sandt at hun snyder med sin forskning. Konflikt er i stor grad en del af artiklen, da hun selv ikke vil udtale sig, og hendes advokat derfor fortæller om hvorvidt hun er uenig i disse påstande. Derudover er der også konflikt indblandet når Milena (fra tidligere interviews) fortæller om den ”krig” der er imellem de forskellige forskere. Identifikation; i og med vi alle kan identificere os med at være syg, og Milena er forsker, og derfor nødig skulle snyde os med hvorvidt hun kan helbrede os eller ej. Sensation; dette er selvfølgelig med i artiklen. Dog ikke i stor grad, da afsløringen fandt sted i Weekendavisen, men det er selvfølgelig overraskende for læsere der ikke har hørt om dette, eller nu får fortalt et bredere omfang af hele historien.
Artiklens afsender er Dorrit Saietz fra Politiken. Artiklens modtager er i bund og grund hele den danske befolkning, da vi alle har mulighed for at læse denne artikel -i og med den er i Politiken. Som nævnt tidligere kan vi alle referere til det at have en sygdom, og derfor kan vi alle sætte os ind i problemerne der kan være ved at hun muligvis snyder os med sine forsøg.
Artiklen er placeret øverst i avisen på side seks. Det er altså noget man straks ser. Den fanger også hurtigt ens blik, med det store billede som lodret er ligeså højt som spalterne og som er placeret lige i midten. Dette giver en utrolig god effekt. Rubrikken fylder ligeså meget som artiklen på langs, og det giver også artiklen en god helhed. Derudover er der placeret en faktaboks nederst til højre for billedet, som gør at den ikke virker så vigtig. Artiklen ser også meget overskuelig ud, da den er opdelt i fire spalter, som ikke særlig lange, og med billedet i midten er artiklens layout firkantet, hvilket igen gør den overskuelig og let tilgængelig.
Idet at rubrikken lyder ”Stjerneforsker eller fuld af fup?” bliver man allerede interesseret i hvad artiklen handler om. Det er en meget fangende rubrik –det stemmer ikke overens med at hun er hjerneforsker, og ikke stjerneforsker som der står, men det journalisten har prøvet at fortælle er at enten er hun ”oppe og røre stjernerne” –altså virkelig fantastisk og perfekt, eller også er hun ”fuld af fup” som er det total modsatte, og her bliver man med det samme forundret over hvorfor hun mon kan være det. I underrubrikken skriver Dorrit Saietz udrtyk som ”en kometkarriere trues af et brat nedslag” for igen at vende tilbage til ”stjerneforskeren”, som Milena Penkowa måske ikke alligevel er, og det forklares i et ”brat nedslag”. Altså det har alt sammen noget at gøre med at nå stjernerne. Derudover er der en faktaboks i teksten, som giver os noget viden om Milena Penkowa. Dette fungerer godt.
I rubrikken tænker vi altså ”hvordan fupper hun os?” og vil derfor læse videre. Historien forklares hurtigt i underrubrikken og artiklen starter med at forklare os lidt om Milena –får hende til at lyde som en stjerne. Med sportsvogn, sort dress –det hele kører for hende. Og med ordene ”værsgo og skyld” får journalisten hende strakt til at lyde langt mere utroværdig –det hele kører altså alligevel ikke for hende. Alt dette er spændende! Derefter hører vi mere om de andre tilfælde af ”snyd og bedrag”, og til sidst rundes historien af med snakken om den interne ”krig” mellem forskerne. Altså er nyhedstrekanten anvendt i artiklen.
Sproget i artiklen er dels subjektivt. Der er ikke direkte skrevet ”jeg mener..”, men man kan mærke på journalisten at hun selvfølgelig mener at dette ikke er i orden, men hun slutter dog også af med at skrive ”Hun har meget at tabe –men det har Københavns Universitet også.” Og dette viser lidt at hun ikke rigtig holder med nogen. Sproget er ikke særlig svært at læse. Man behøver kun at læse teksten igennem en enkelt gang for at forstå indholdet. I starten er hun beskrevet som en ung, talentfuld kvinde –iført stramt dress og rød sportsvogn. Dette billedsprog gør at man ser sig hende for sig –og så er hun for resten på vej til at finde en kur mod sklerose. Altså beskriver journalisten hende meget godt. Der er ikke så mange korte sætninger i artiklen, men selvom sætningerne er lange, er de let tilgængelige og til at forstå.
Billedet som er placeret i midten af artiklen, er et arkivfoto, altså det er ikke noget der er fotograferet til lige præcis denne artikel. Dette ville også være meget ironisk, da hun på billedet, som skrevet modsat i artiklen, viser en meget stærk person. Hun holder en model af en hjerne i hænderne og mellem hendes ben er der placeret et mikroskop af en art. Der er lys på hende, altså hun er i fokus i sit sorte outfit og sin stramme hestehale. Billedet ser på en måde lidt ”Star-Wars”-agtigt ud –dette giver et betydeligt godt sammenspil med rubrikken, hvor der tales om stjerneforskeren.
Artiklen virker meget troværdig, idet der er mange forskellige udtalelser og der skrives om forskellige situationer –altså at det nu er trejde gang der sættes spørgsmålstegn ved Milena Penkowas forskning. Journalisten får det til at lyde som begge dele er mulige –Milena er stjerneforkser –men det er muligt det hele er fup!
Formål Er at undersøge hvordan salinitet påvirker smeltning af is.
Teori Saltet nedsætter vandets frysepunkt. Det gør det vanskeligt for vandets molekyler at finde sammen og danne iskrystaller. Salt er en kemisk forbindelse af natrium og klor så når salt kommer i forbindelse med is, opløses saltkrystallerne, og positive natriumioner frigøres sammen med negative klorioner. Disse ioner blander sig med vandet så vandmolekylerne ikke kan komme så tæt på hinanden, at de kan danne iskrystaller, selv om vandets temp. er på frysepunktet. Nye vandmolekyler kommer hele tiden i kontakt med isen, hvor de bliver indfanget og får iskrystallerne til at vokse - altså i en blanding af is og vand ved frysepunktet er der ligevægt: Der er også hele tiden vandmolekyler, der forlader iskrystallerne. Hvis der tilsættes salt, har natrium- og klorionerne ikke så let ved at placere sig i iskrystallerne, men fordeler sig i vandet og bortdriver vandmolekylerne.
Der er nu ikke er ligeså mange vandmolekyler, som kan blive indfanget af iskrystallerne men samtidig er antallet af molekyler, som forlader iskrystallen, uændret. Det betyder at iskrystallen taber mere vand, end den indfanger, og at isen smelter.
Hypotese Isterningerne vil smelte hurtigere jo højere saliniteten/saltkoncentrationen er, da salt har et lavere frysepunkt end vand.
Materialer
- 4 bægerglas
- 4 isterninger af ca. samme str.
- salt
- ske
- stopur
- vand
- vægt
- rørepind
- termometer
Forsøgets gang
1. Vi opstiller 4 bægerglas, med 100 ml vand i hver (Vi har målt at vandet i alle glas har samme temperatur, da dette kan være en fejlkilde)
2. I bæger 1 skal saliniteten være på 31,5 % (svarende til Det Døde Hav). Derfor fylder vi 31,5 gram salt i vandet. Derefter rører vi rundt med en rørepind, så saltet bliver opløst i vandet.
3. I bæger 2 skal saliniteten være på 3,5 % (svarende til Middelhavet). Derfor fylder vi 3,5 gram salt i og rører rundt.
4. I bæger 3 skal saliniteten være på 1% (svarende til Østersøen, hvor saliniteten svinger mellem 0,75% og 1,5%). Derfor fylder vi 1 gram salt i og rører rundt.
5. I bæger 4 skal saliniteten være på 3,7% (svarende til Nordatlanten, omkring Grønland) Derfor fylder vi 3,7 gram salt i og rører rundt.
6. Vi vejer nu nogle isterninger og finder de 4 isterninger, hvor vægten er mest ens, og kommer på samme tid en isterning i hver glas (Vi husker at notere de isterningernes forskellige vægt, da dette kan være en fejlkilde)
7. Vi starter stopuret, og der tages tid på, hvor lang tid det tager for hver enkel isterning at smelte. Vi husker at holde bevægelsen konstant –altså vi sørger for at der er stille omkring glassene, så det ikke påvirker smeltningen.
Resultater Vi gentog forsøget to gange, da resultaterne ikke stemte overens med teorien og vores hypotese den første gang. Dette er derfor resultater for andet forsøg:
|
| Det Døde Hav | Middelhavet | Østersøen | Nordatlanten |
| Salinitet | 31,5 % | 3,5 % | 1 % | 3,7 % |
| Temperatur | 20ᵒC | 20ᵒC | 20ᵒC | 20ᵒC |
| Bevægelse | Ingen | Ingen | Ingen | Ingen |
| Isternings vægt | 12,92 gram | 12,26 gram | 13,90 gram | 14, 90 gram |
| Tid, efter isterningen er smeltet | 1159 sek. | 1312 sek. | 1338 sek. | 1507 sek. |
Databehandling
|
| Det Døde Hav | Middelhavet | Østersøen | Nordatlanten |
| Mistet masse pr. sekund (M) | _12,92g__ | _13,26g_ | _13,90g_ | _14,90_ |
Diskussion Første gang vi lavede forsøget, opnåede vi ikke de forventede resultater –fejlkilder kunne være upræcise målinger af salt og vand. En fejlkilde kunne også være at der var forskel på størrelsen af isterninger. Derudover kunne en anden årsag være tidspunktet isterningerne blev taget ud af fryseboksen, og nogen af isterningerne derfor kan være påbegyndt smeltning, da de blev puttet i vandet.
Anden gang vi lavede forsøget prøvede vi at undgå de fejlkilder fra første forsøg, ved at være mere præcise med målingen af salt og vand. Der levede resultaterne mere op til vores forventninger og til hypotesen, da isen nu smeltede hurtigst i Det Døde Hav (altså vandet med 31,5% saltinitet). Selvom dét passede, passede de andre tre resultater dog ikke, men dette kan have noget at gøre med, at når man laver forsøg med så lidt forskel kan resultaterne meget let blive ens eller utilregnelige (eksempelvis er der ikke meget forskel på et gram salt og 3,5 gram salt). Hvis resultatet skulle have gået som planlagt, og ifølge teorien og hypotesen skulle rækkefølgen for hurtigst smeltet isterning være:
1: Det Døde Hav,
2: Nordatlanten,
3: Middelhavet,
4: Østersøen.
- I vores forsøg (forsøg 2) blev rækkefølgen:
1: Det Døde Hav,
2: Østersøen,
3: Middelhavet,
4: Nordatlanten.
Perspektivering Med vores forsøg kan man perspektivere til saltning af veje i vintertiden. Saltets evne til at nedsætte vands frysepunkt og dermed få is til at smelte hurtigere, er en god måde at få isen på vejene til at forsvinde.
Men kan fiskene også udnytte salt, så de kan nedsætte deres frysepunkt, så de bedre kan klare sig i koldt vand ved at indtage saltvandet? Nej, så simpelt er det ikke. Der lever ingen fisk i Det Døde Hav. Det er grundet saliniteten –hvis fiskene sluger saltvandet, suger saltet alt vandet fra kroppen, og de kan ikke overleve. Dette er osmose –altså at salt går fra høje vandkoncentrationer til lave. I fiskens celler er der 100% vand –altså en høj vandkoncentration, og udenfor cellerne er der så saltvand som jo er en lav vandkoncentration, derfor er det osmose, og når dette sker udtørrer cellerne, og fiskene dør. Men hvorfor kan fisk så overhovedet overleve i noget slags saltvand? Dette er osmoseregulering - Altså det vand fisken indtager indeholder salt, men den udskiller noget af det overskydende salt via gællerne, og det ferske vand optages så i fiskens krop.
Konklusion Som skrevet i diskussionen, kan vi nu konkludere at resultaterne ikke helt stemmer overens med hypotesen, men nogenlunde. Der var noget der ikke helt passede, men vi tror det skyldes de fejlkilder, som også er nævnt. Resultatet stemmer nogenlunde overens med hypotesen da den siger at jo højere saltkoncentrationen er, jo hurtigere vil isterningerne smelte, hvilket passer i forsøget vi gentog, hvor isterningen smeltede hurtigst i bægeret med den højeste saltkoncentration.
"Stina, ka' du så godt lide og gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette?” citat af Amalie Szigethy, Paradise Hotel, Sæson 6.
Hjemme i stuerne sidder samtlige af Danmarks borgere og morer sig over Paradise-Amalies uintelligente udtalelser. Men er det sådan samfundet burde hænge sammen? Er det meningen at medierne skal udstille dem, som tydeligvis ikke er orienterede om deres egne personlige krænkelser? Og hvorfor melder folk som Amalie sig til reality programmer?
Hvad gik der galt?
Ifølge Erik Eriksons teori om identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund dannes barnets personlighedstræk i barndommens forskellige faser. Paradise-Amalie har haft et utrolig iscenesat liv, hvor især hendes mor har været meget opmærksom på hendes behov og at sætte hende i fokus. Ifølge Erikson bør man i 2-3 års alderen begynde at lære at tro på sig selv og udvikle en selvstændighed. Denne fase har hendes forældre låst hende meget fast i, ved at blive ved med at give hende den opmærksomhed, hun har været vant til siden spæd. Derfor mener vi ikke hun er trådt udover de faste rammer hendes mor har afmærket hende. Og derfor sidder hun i sin egen ”boks” hvor der i bund og grund kun findes hende og hendes behov. Ikke i den forstand at hun ikke er blevet ældre, men at hendes forældre har haft svært ved at lade hende vokse op på egen hånd. Derimod har hun altid vores i families fokus og ikke psykisk kommet ud på egne ben. Dette bygger blandt andet på den måde deltagerne fra fx Paradise Hotel opfører sig på. Når de eksempelvis taler til kameraet om dem selv og deres behov, som åbenbart skal komme før alle andres; hvorfor det er forkert af ham eller hende at gøre de ting de gør, og de handlinger de gør for at de selv kan blive i programmet så lang tid som muligt, så de får den opmærksomhed i medierne, som de åbenlyst ønsker. Så de selv kan komme i centrum, og så det er dem det hele drejer sig om.
Opmærksomhed har ingen grænser
Amalie er et glimrende eksempel på subjektivisering. Thomas Ziehe har en teori om tre forskellige måder vi kan reagere på i senmoderniteten; ontologisering, potensering og subjektivisering. Subjektivisering betyder at man altid skal være opmærksom på hvad andre mener om en. Det er ikke nok at man selv, mener man er god nok som man er. Man skal hele tiden have dette bekræftet af andre også. Denne subjektivisering kan vi også se i mange andre realityprogrammer. I ”De Unge Mødre” hvor unge piger udstiller sig selv i de mest private omgivelser. Undersøgelser viser at det er gået så vidt, at de unge piger vælger at få et barn, udelukkende for at så kunne melde sig til programmer som ”De Unge Mødre”. Dette viser et desperat forsøg på at blive set og hørt i medierne. Dette kan man fx realitere til Geroge H. Meads teori om jeg, mig og den generaliserede anden. Og som i de fleste teorier, handler det om at ’følge med’ og ikke springe nogle trin over i den sociale udvikling. Den generaliserede anden erfarer fx udfra andres reaktioner på ens handlinger. Men dette ses ikke at have nogen betydning for de deltagere vi ser i reality programmerne. Fx udtaler hendes mor sig om at hun er ked af at Amalie blev udstillet dum, rundt på de fleste ungdomsværelser i Danmark, da Paradise-Hotel kørte på tv3. Men Amalie synes ikke at have noget forhold til dette, men vælger i stedet efterfølgende at starte sin egen tv serie, ”Amalies Verden”.
Går man ind på google og søger under navnet ’Amalie’ vil største delen af søgningerne handle om Amalie fra Paradise. Og i mange tilfælde handle om de mindre intelligente citater hun har sagt i både hendes forløb i ”Paradise Hotel” og ”Amalies Verden”.
Det handler om at blive set
Paradise Hotel er som bekendt en kamp om at være det sidste par tilbage, når finalen starter. Men det er ikke let at være en af dem komme så langt, for næsten lige meget for sikker man føler sig, snyder de andre deltager én, bare for at de selv kan ende med at stå som et finale par i sidste ende. Deltagerne er også delt op i grupper, hvor de gør hvad de kan for at trække tæppet væk under den modsatte gruppe. De lyver, snyder og bedrager hinanden, men det kommer alligevel som et voldsomt chok, for deltagerne, når de selv bliver snydt. Dette er endnu et glimrende bevis på den generelle naivitet, de alle sammen er ofre for. De mener selv at de er unikke og at de er centrum hele reality programmet. Vi bygger dette på teorien om identitetsdannelsen og socialisationen i det senmoderne samfund, under opdragelse. I den primære socialisering, er der lagt vægt på at man er unik, enestående, speciel og ikke mindst fantastisk.
I den sekundære socialisering bliver der derimod lagt vægt på at man er lige med andre og at ens behov ikke er det eneste folk fokusere på. Dette trin kommer ikke til syne særlig ofte i disse reality-shows. For eksempel i ”Amalies Verden” hvor Amalie endelig er ved at få ordentlig gang i sin karriere indenfor musikbranchen, men dropper det hele for at tage til Sunny Beach, med Peter, da de har aftalt at genoptage deres kæreste forhold dernede. I programmet ses hun hysterisk sidde og fortælle hendes mor om at hun ville droppe alt, bare for at komme derned og være sammen med Peter. I hendes øjne er dette nemlig det vigtigste. Men hun skænker ingen tanker til hendes manager, som har lagt et stort arbejde i at få hendes kommende CD op og stå. Men som altid går det efter Amalies næse og hun tager til Sunny Beach.
Det sidste trin er dobbelt socialisering, som kort sagt går ud på at have en situationsfornemmelse. At kunne tilpasse sig forskellige situationer, foretage forskellige valg, at reflektere sig selv i forhold til andre og at kunne kontrollere sine følelser. Men dette ses slet ikke i programmerne, da de reagere ukontrolleret på diverse episoder og som sagt lever i den tro at det kun er dem der er deltagere i spillet. Altså i perspektiv er de primært i den primære socialisering. De to andre er langt fra fuldendt. Vi mener at dette er ens betydende med at forældrene har holdt fast i deres ’lille’ barn. Et eksempel på dette, kan være at Amalie Szigethy’s mor fik en depression, da Amalie flyttede hjemmefra. Dette resulterede i adskillelige psykolog timer, da hun ikke følte hun kunne finde sig selv efter Amalies udflyt. Altså at forældrene, i dette tilfælde moren, har givet barnet kæmpemæssige dosser af opmærksomhed, på alle måder. I den verden vi lever i i dag, er der fra vores synspunkt, alt for stor vægt på "at være kendt". Men at folk vil gøre hvad som helst for at blive kendt, stopper nok ikke med det samme. Som vi har set de sidste mange år vokser disse handlinger højst sandsynligt med at medierne vokser - mange år ude i fremtiden, hvad vil folk så gøre for at få en plads i et quizprogram?
Det overordnede formål med denne øvelse er at udfærdige et genkort for en række dobbelt haploide hvedeplanter, Triticum spp. Alt dette afkom (110 planter) stammer fra krydsningen mellem de to homozygote linier CW204 og CW219.
De to hvedelinier var blevet krydset for at lave en heterozygot F1-plante. Fra denne plante har man taget dens haploide pollen umiddelbart inden blomstring (for at undgå selvbestøvning) og dyrket. Senere har man fordoblet kromosomtallet kemisk med colchicin, således at planterne er blevet dobbelt haploide (DH) se figur 1. Blade fra disse planter blev frysetørret og udleveret til os. Vi fik materiale fra planterne DH21,22,23 og 24. Herefter fulgte vi øvelsesvejledningen.
1:
Figur 1: Krydsning af de to parentale linier og dobbelt-haploidisering. Billeder fra Wikimedia Commons.
2:
| | A | A |
| a | Aa | Aa |
| a | Aa | Aa |
Altså F1 er Aa. Disse segregerer i A og a, således at de nye planter (F2) efter kromosomfordobling er enten AA eller aa.
3: Vi smadrer plantematerialet mekanisk fordi cellens DNA ellers er beskyttet af flere membraner; cellevæg, cellemembran og kernemembran.
4: Ekstraktionsbufferen er en blanding af Tris-HCl, SDS og EDTA. Tris-HCl (se figur 2) stabiliserer pH. SDS (natriumlaurylsulfat, se figur 3) interfererer med de noncovalente bindinger i proteinet og får det dermed til at miste sin oprindelige form. Dermed kan disse proteiner, eksempelvis histoner, ikke binde mere og DNA’et frigøres. Det frie protein centrifugeres fra. EDTA kompleksbinder til metalioner i nukleaser således at disse ikke klipper DNA’et i smadder.
Figur 2: molekylestruktur af Tris. Kilde: ChemDraw structure of Tris fra Wikipedia.org
Figur 3: molekylestruktur af SDS. Kilde: ChemDraw structure of SDS fra Wikipedia.org
5: DNA’et vil udfælde i isopropanolen (se figur 4) og bundfælles ved centrifugering.
Figur 4: molekylestruktur af isopropanol (propan-2-ol). Kilde: ChemDraw structure of isopropanole fra Wikipedia.org
6: DNA’et beskyttes ved at EDTA i TE bufferen binder metalioner. TE-buffer består af Tris (en pH buffer) og EDTA (se figur 5). Tris sørger for at pH er konstant ved ca. 8, hvilket medfører at phosphatgrupperne er deprotonerede, og negativt ladede. Den positive side af H2O molekyler tiltrækkes derfor og danner en ”kappe” omkring DNA-molekylet. Dette medfører at de enkelte DNA strenge skilles ad. EDTA er et molekyle der danner komplekser med nukleaser, og inaktiverer dem herved, således at DNA’et ikke klippes i stykker.
Figur 5: EDTA (ethylenediaminetetraacetic acid) danner kompleks med metalion. Kilde: ChemDraw structure of EDTA fra Wikipedia.org
7: Planter kan have forskellige mængder gener. En planteart med få gener er gåsemad (arabidopsis) der har ca. 27.000 gener. Man mener at de fleste planter har i omegnen af 30.000 gener.
Vi målte vha. NanoDrop koncentrationen af DNA i vores prøve, og lavede derefter en fortynding af vores fire planter.
Note: Da gelbillederne fra vores eget ekstraherede DNA ikke viste nogen bånd, formodede vi at vores DNA-materiale var blevet nedbrudt. Derfor kørte vi videre med forsøget med materiale fra 2008, men samme plantemateriale.
Nedenfor ses gelbilleder fra vores forsøg:
De to billeder viser først og fremmest at der er længere DNA sekvenser i vores prøver. Derudover kan man give et skøn over størrelsen ved at sammenligne med de to størrelsesmarkører, 2-Log DNA Ladder og 100 ng Lambda DNA. På billedet kan man i toppen se et tydeligt bånd for alle prøverne, det er dette bånd vi mener, må være det største stykke sammenhængende DNA. De slørede bånd længere nede må være rester/fragmenter fra DNA, RNA eller organelDNA. Sammenligner vi vores markante bånd med Lambda DNA markøren, og en tabel over dennes bånds størrelse (s.14 i øvelsesvejledningen), skønner vi at størrelsen på vores DNA er ca. 23.000 kB (se pile).
1: Sammenlignet med størrelsesmarkøren skønner vi at størrelsen er 23.000 kB
2: I agarosegelen vil RNA og organelt DNA vandre væsentligt længere end vores nukleotid DNAsekvens(er) da disse er kortere, og dermed vandrer nemmere igennem agarosenettet.
3: Se figur 6:
Figur 6: Illustrationen viser i korte træk hvordan NanoDrop fungerer. Kilde: Bearbejdet fra NanoDrop
4: Den kemiske struktur for Ethidium bromid(EtBr) (figur 7):
Figur 7: Kemiske struktur af EtBr. Kilde: ChemDraw structure of Ethidium Bromide fra Wikipedia.org
IUPAC navn: 3,8-Diamino-5-ethyl-6-phenylphenanthridiniumbromid
EtBr placerer sig i rummet mellem baseparene i DNA, og på den måde fjerner det vand der ville bundet omkring EtBr. Og da EtBr er kraftigt fluorescerende i vandfrie miljøer, ses det langt tydeligere der hvor det er bundet til DNA.
5: Plasmider der er klippet (m. restriktionsenzymer), til kendte størrelser, så de kan bruges som reference.
LØ dag 3 (tirsdag d. 28. april 2009):
Prøve: 21,22,23,24 (prøver fra 2008, da vores egne ikke fungerede - formentligt var DNA’et degraderet)
1: 21 (grøn: SSR gwm120, 700nm)
2: 22 -
3: 23 -
4: 24 -
5: 21 (lilla: SSR barc128, 800nm)
6: 22 -
7: 23 -
8: 24 -
Fejlkilder: Ingen fejlkilder
Primer3 (se selvstændigt dokument)
Restriktionsenzymer: EcoRI (http://en.wikipedia.org/wiki/EcoRI) og HindIII (http://en.wikipedia.org/wiki/HindIII)
Spørgsmål til dag 3:
1: DNA’et denatureres og primer med M13 hale kobles på. DNA polymerasen syntetiserer resten af strengen ud fra den komplementære streng. Denne dobbeltstrengede DNA denatureres igen og reverseprimer bindes til komplimentærstrengen og DNA-polymerase syntetiserer en ny streng ud fra komplimentærstrengen. I denne nye streng inkorporeres M13 halen (komplimentær). Når denne denatureres og syntetiseres endnu en gang kan markørmolekylet inkorporeres, og dermed observeres. Efter dette trin kan PCR køre og markøren vil blive inkorporeret.
2: Taq er et termostabilt DNA polymerase der er fundet i Thermus aquaticus, som er en termofil bakterie.
3: Restriktionsenzymer er isoleret fra bakterier og archaea
4:
(krystalstruktur af EcoRI fra Protein Data Bank) (isoleret fra E. coli ) EcoRI klipper ved sekvensen G|AATTC og tilsvarende CTTAA|G
(krystalstruktur af HindIII fra ProteinDataBank) (isoleret fra Haemophilus influenzae) HindIII klipper ved sekvensen A|AGCTT og tilsvarende TTCGA|A
5: (se geldokument i LØ mappen)
6: Mængden af DNA er for stor til at der vil træde tydelige bånd frem på en gel.
7: (http://en.wikipedia.org/wiki/Southern_blot) (http://en.wikipedia.org/wiki/Probe_hybridization)
Opslag
Alle kommentarer
