Introduktion til bogen:
Bogen starter på et bjerg i Nepal, hvor Matti som voksen begynder at fortælle om sin barndom:
I Sverige, oppe nær grænsen til Finland, bor drengene Matti og Niila. De møder hinanden, på en lejeplads, som små børn, og bliver straks venner. De tager ved et tilfælde, sammen med en flok tyske turister, ud og flyve. De havner i Frankfurt. Det er starten på en masse episoder de to sammen oplever. Vi hører om: Mødet med en præst fra Congo, hvor Niila endelig kan få brugt sit kendskab til esperanto, bedstemorens død og begravelse, mødet med rockmusik som fører til en tilværelse fyldt med musik og optræden. Vi bliver præsenteret for samfundets anderledes eksistenser: Den tyske forfatter, den skånske musiklærer, russer-transvestiten, som er områdets shaman. Vi besøger saunaer, bryllupper og drikkegilder. Vi hører om Mattis møde med kvinder.
Historien slutter da Matti mener drengene er blevet voksne.
Epilogen runder bogen af ved at fortælle at Niila er død.
Området
Vittula, eller Vittulajänkkä som betyder kussemosen (en hyldes til kvindernes frugtbarhed, eftersom der bliver født unormalt mange børn i området), er et kvarter i den lille nordsvenske by Palaja. Den ligger ved Tornedalselven nær polar cirklen, på grænsen til Finland. Nordsverige har et barsk klima, i hele vinterperioden ser man næsten ikke solen, hvorimod der er sol hele sommeren. Det afspejles i folks adfærd ”Vi er meget stille og langsomme om vinteren. Men om foråret bliver vi vældig aktive styrter ud på ski, flyver rundt med snescooteren og slår huller overalt i isen for at fiske”(bilag 1.).
Området er befolket af finner, samere, tornedalsfinner og svenskere. I Pajala er der kommunister, sprit, skovarbejdere og kristne som hovedsageligt tilhører den kristne sekt ”læstadianerne” som prædiker afholdenhed og puritanisme. Da en gammel læstadiansk prædikant bliver spurgt om hvordan han vil beskrive til tro svarer han at det er ligesom man går op af bakke hele livet. Belønningen kommer når man dør, da kan man sætte sig op på guds gyldne bagagebager og trille ned i al uendelighed.
Industrialiseringen har forbigået området, og derfor går udviklingen utrolig hurtigt vejen bliver asfalteret og symboliserer starten på et nyt, moderne samfund. Pludselig går udviklingen meget stærkt: elektriske saunaer, rock-musik, racercykler, vaskemaskiner og fjernsyn. Den hurtige omstilling sætter radikale modsætninger mellem generationerne. Mange ældre mennesker betragter det som ”knapsu”(kvindagtigt) med sådanne sydsvenske uvaner.
Det er i dette samfund de to drenge Niila og Matti vokser op.
Matti vokser op i et typisk middelklasse hjem i Pajala. Hans mor er hjemmegående og faren arbejder med en form for manuelt arbejde (ligesom alle mænd i det område). Som barn tænker Matti meget på verden uden for Pajala, og han ender da også, ved et tilfælde, i en lufthavn i Frankfurt. Da han hører en single med Elvis, på sin søsters pladeafspiller, bliver han også optaget af musik. Og han og Niila optræder i skolen med playback, og danner, efter mødet med en skånsk musiklærer, et band. Han det hele taget en meget kreativ person.
Niila er en meget fåmælt dreng, hvis opvækst er præget af vold og tavshed. Tilgængel er han en god lytter. Familien lever fint op til standarten i Vittula idet antallet af børn er højt. Storebrødre og småbørn er der nok af! Familien lever af elgjagt og skovarbejde – altså hårdt fysisk arbejde. Moren er hjemmegående. Bedstemoren har en stor rolle i familie, og udøver til sin død læstedianisme. Faren, Isaak, familiens patriark, praktiserer hård fysisk afstraffelse hvis børnene skuffer, hvilket de altid gør. Det bliver dog for meget for Niila og hans brødre, der en dag tæver faren halvt ihjel. Dette får rollerne i familien til at skifte, pludselig er faren depressiv og den ældste søn familieoverhoved. Niila er genert og, efter manges mening, en ”knapsu”. Som den eneste i bandet satser Niila på musikken, han rejser fra Vittula og man får opfattelsen af han lever et musiker liv rundt omkring i Europa.
Musik
Den første episode som jeg vil forholde mig til, er da Matti hører en rock plade første gang. Det sker samtidig med at damptromlerne ruller igennem byen for at belægge vejene med asfalt. ”Og nu skulle grusvejen væk, nu skulle den krones med blank, sort asfalt. Fattigdommen skulle have en sort læderjakke på. Det var fremtiden, der blev langt derude, så glat som en kind. Der skulle børnene cykle af sted mod velstand og ingeniøruddannelser på deres nye cykler.”(side 12 midt) Asfalten symboliserer udviklingen i samfundet, på det personlige plan symbolisere vinylpladen Mattis begyndende interesse for omverdenen ”Det var fremtiden. Sådan lød den. Musikken var som vejmaskinernes torden: et endeløst spektakel, der endte i horisontens purpurrøde solopgang.” (side 14 øverst).
Da Niila modtager en Beatles plade fra sine amerikanske fætre bliver vi endnu engang præsenteret for drengenes begejstring for den kultur omverdenen repræsenterer. ”Et brag! Lynet slog ned. En tønde krudt futtede af og fik værelset til at eksplodere. Ilten forsvandt, og vi blev slynget ind i væggen og mast op i tapetet, mens huset snurrede rundt i rasende fart… Rock’ n’roll music. Beatles.”(side75 neders til 76 øverst).
Nogen år senere er drengene stadig optaget af musikken, og nu ser de også muligheden for at få pigernes opmærksomhed. De har fremstillet træinstrumenter og optræder for klassen med en playback version af Jailhouse rock.”Det ringede ind, og eleverne satte sig vil pultene. Niila klamrede sig til masonit-spaden og så panikslagen ud. Drengene sad og kylede med viskelædere, allerede inden vi gik i gang. Jeg greb sjippetovet og tænkte på døden.” Nu følger der en indgående og humoristisk beskrivelse af koncerten, som på trods af bange anelser bliver relativt succesfuld. ”Så begynde pigerne at klappe”, og ugerne der følger efter viser at musikken har bragt dem nærmere det modsatte køn.
Efter endnu nogle år danner Matti og Niila og to andre drenge, med hjælp fra en skånsk musiklærer, et rigtigt band. De skal optræde til en morgensamling på skolen. I de første tre forsøg på at spille nummeret går det helt galt, og alle fire spiller noget forskelligt. Men på mirakuløs vis går alt op i en højere enhed fjerde gang, og de får sågar et bifald.
I Kussemosen bliver man ikke opfordret til at beskæftige sig med litteratur og musik (som ikke er spillemands- eller kirkemusik). Det er altså udefra kommende påvirkeninger, som inspirerer drengene. Gennem deres opvækst ser vi, at interessen for emnet vokser. Musikken er et billede på oprør, på deres drøm om at leve i et mere civiliseret samfund. De får hjælp af personer, som symboliserer storbyen: Fætrene fra Amerika, læreren fra skåne (som de i geografitimerne har erfaret er meget større og vigtigere end Nordsverige). ”At være kunstner i dette samfund er uhørt og uset, for ”i Tornedalen har kreativitet altid handlet mest om at overleve. Derfor er der ikke megen forståelse for drengene, da de, stærk inspireret af Elvis og Beatles, beslutter sig for at danne et rockband.””.(Pajalas stemme, side 5 næsten sidst)
Når man læser bogen kan man erfarer at netop Niila og Matti forandrer sig meget, mens deres jævnaldrende kammerater forbliver tro mod deres fædre og bedstefædre: de drikker og lader sig ikke indfange af rockmusikken.
Kedlen
I Pajala ligger der en forbudt bygning, bevogtet af den lede skolebetjent. Som alle drenge omkring tiårs alderen, er Matti tiltrukket af det forbudte. En dag vover han sig ind i mørket, og opdager for sent at betjenten er efter ham. Han gemmer sig i en jernkedel. ”Jeg var inde i hende, jeg sad på hug i hendes runde bug i fosterstilling. Jeg prøvede at rejse mig op, men stødte hovedet… Spærret inde.”
Kedlen bliver af Matti sammenlignet med en tom, tyk og fed husmor. Han forsvinder ind i hende og kan ikke komme ud. I fortællingen fornemmer man han sidder indespærret i mange år. Han er hendes foster. Da han pga. pladsmangel springer boltene der holder kedlen sammen, er han genfødt. Han løber ud på vejen, og ser fire sovende mænd ligge i det asfalterede vejkryds. Da han erfarer den ene er ham selv ligger han sig ved siden af ham. ”Jeg begynder at vente. De skulle nok vågne.” Denne scene bliver gentaget i romanens slutning, hvor vi erfarer at de nu er voksne. Det var altså det de ventede på. At få tiden til at gå, og derefter vælge en af de fire veje, og drage væk fra Pajala.
Slægten
Da Matti når puberteten føler faren at tiden er inde til en mand til mand snak. Her kunne man foranlediges til at tro at samtale ville dreje sig om bierne og blomsterne. Men der er langt vigtigere ting i Pajala. Slægten! Han har en del uægte kusiner i området, dem skal han holde sig fra for at undgå indalv. To familiegrene er deres fjender, pga. nogle episoder i starten af 1900- tallet. Dem skal han tage sig i agt for, og hvis muligheden byder sig: hævn. Slægtens svagheder: druk med vold som bivirkning og faren ved ulykkelig kærlighed, som i slægten kunne føre til skizofreni. Sindslidelser kan også opstå ved grublerier ”Gud og døden og meningen med livet var alt sammen livsfarlige emner for et ungt, sårbart sind.”(side 187) Det farligste var at læse bøger ”En forkølelse og et par dage i sengen. Et smukt bogomslag havde vækket deres nysgerrighed. Pludseligt var uskikken født. Den ene bog førte den anden med sig. Og den tredje og den fjedre som led i en kæde, der førte lige lukt ned i sindssygens evige nat.”(side 187).
Denne episode viser at udviklingen forgår i ryk i det tornedalske samfund. Man er enten dreng eller mand. Mange vigtige forhold bliver holdt skjult for dem indtil de bliver 12-13 år, her bliver de præsenteret for slægtsforhold, som er det der er det vigtigste i Tornedalen.
Farens enetale slutter med ”og jeg var ikke længere noget barn”, farens accepterer her at Matti er på vej ind i de voksnes rækker.
Piger/kvinder
Vi bliver delagtiggjort i drengenes interesse for piger, da Niila og Matti er syv år. Når Håndarbejdsskolens sidste time er slut ligger de to drenge på lur og iagttager de 16-17årige piger ”Man havde faktisk en vis interesse allerede som syvårig. At kalde det brunst er helt forfejlet det var snarere krampagtig længsel. Jeg ville gerne have kysset dem, været tæt på dem og krybet ind til dem som en lille kattekilling.” (side 55) . Her er interessen ikke seksuel men drengene ser pigerne som spændende og uopnåelige.
Senere bliver vi præsenteret for en ny konfentration Mattis søster har veninder på besøg og drengene kommer ind på værelset. ”De havde bryster under de stramme sweatere. Sort sminkede øjne. De så på mig og Niila – rollingerne, snotvalpene – og forsøgte at få os til at rødme. De spurgte, om vi havde piger. Om vi havde kysset nogen. De fortalte, hvad man gjorde med tungen. Det var ret ulækkert. Man blev næsten liderlig, selvom man var en den latente periode og dårligt nok vidste, hvad man skulle med det modsatte køn.” side 80)Her har pige interessen skiftet karakter, den er blevet fysisk. Da en af pigerne kysser Matti føler han sig lykkelig og mere voksen. Niila vil også havde del i episoden Matti viser ham derfor hvordan hun gjorde.”Så lænede jeg mig frem og kyssede hans salte drengemund”(side 81) . Denne episode binder de to drenge sammen, og de føler sig begge mere voksne.
Det næste episode Matti har med kvinder er til et bryllup hvor der bliver drukket heftigt. En voksen finsk kvinde forfører ham og han har, påvirket af alkohol, sin første seksuelle oplevelse.
Den sidste pige jeg vil omtale møder Matti til koncerten i Folkets Hus. Hun har palæstinensertørklede på og repræsenterer en del af ungdomsoprøret. De følges i bil til Pajala – hun bærer oser af storby, eventyr og fremtid. Det er den første kvinde Matti reelt ønsk at få et forhold til ”Jeg fik lyst til at røre ved hende, til at kysse.”(side 220).Hun er den erfarne og hun forfører ham, hvilket han er yderst tilfreds med. Efter seancen, med bukserne nede om hælene, får en skovsamekone bragt ham ned på jorden igen ”stor ståhej for ingenting, sagde hun smilende”(side225). Det der var så specielt for ham bliver i dette samfund helt ubetydeliggjort. Pigen forsvinder og Matti når ikke at komme med. Dette viser at han må blive i bondesamfundet indtil en ny mulighed byder sig. Han er ikke klar til at komme ud i den store verden.
Der er en udvikling i episoderne der har med kvinder at gøre. Som vel egentligt er en meget naturlig udvikling. Først beundrer han dem på afstand, senere får han lyst til at få et forhold til dem. Han når dog ikke at blive erfaren i bogen her.
Druk
Druk er en stor del af den tradition. Man drikker ikke for at snakke, men man drikker sig helt bevidstløs for at mærke kroppen. Drikkescenerne er fremstillet som positiv, ”det er en måde at bruge kroppen på, at sige: Nu tænker vi ikke, nu taler vi ikke, nu drikker vi.”(Pajalas stemme s. 7) Man fokuserer på kropsarbejdet i denne kultur, ikke på læsning og ikke moderne musik. Men Matti og Niila og de andre drenge i bandet er anderledes. Da bandet har været til Mattis farfars fødselsdag som udartede sig til et utroligt drikkegilde, hvor de efterlod fire berusede og bevidstløse mænd på gulvet, går de hjem ad asfaltvejen. De lægger sig ned. Dette viser at der er sket en udvikling: den traditionelle, konservative drikkekultur som mændene repræsenterer sat i forhold til den moderne, som bandet viser at tilhøre ved at lægge sig på den nye asfaltvej, hvorfra deres verden skal gå. De gamle ville have lagt sig på jorden/naturen. Asfaltvejen er symbol på udvikling.
Opslag
