Knud Sønderby. Foto: Jørgen Schiøttz
Knud Sønderbys ”To mennesker mødes” foregår i København i 30erne. Han beskriver byen meget positivt og mener, at den har udviklet sig til det bedre. ”Byen minder om en storstad”. Jeg tror han er positiv over for den moderne fornyelse. Hovedpersonen sidder på en tagrestauration og skuer ned over byens hektiske liv. ”…er det en svært interessant og ophøjet Fornemmelse at betragte Pladsen med den blaagraa skinnende Asfalt dèr dybt nede. Den glidende Strøm af Biler og Cykler… Det hele kunde med Lethed foregaa paa Avisen foran En, saa langt nede er det”. Det hele bliver forklaret med en vis distance. Han sidder oppe og kigger ned på den her myretue. Meget beskrivende bliver der fortalt om, hvordan biler, cykler og gående strømmer hen af gaderne, som var det en flod. Personen grubler over, hvor folk er på vej hen, og hvor de ender, når han ikke kan følge dem mere.
”Et Sted ryger to rundpuldede Hatte til Vejrs baaret af hver sin Arm, to Mennesker, der >>kender<< hinanden, - har berørt hinandens Cirkler engang i hvert Fald.” Når menneskene mødes, hilser de meget høfligt til hinanden. Et håndtryk og et løft på hatten, på afstand, ikke noget med at falde hinanden om halsen her. Sådan, formeldt og høfligt, var det kutyme at hilse på hinanden i 30erne. Mødet bliver beskrevet på afstand, og man får intet at vide om deres ansigtsudtryk, følelser eller udseende. Det eneste, der bliver oplyst, er, at to mænd, der øjensynligt kender hinanden, løfter hatten og hilser.
Knud fokuserer på tilfældigheder, når man skal møde andre mennesker. Her refererer han til Rudyard Kiplings ”The Thousandth Man", som fortæller om denne ene, ud af de tusinde, som vil være mere for en, end ens egen bror, og som den eneste af de tusind ikke vil fokusere på ens udsendende eller opførsel. ”Hvem ved, maaske gaar man her i Strømmen netop i dette Øjeblik forbi den rette uden at vide det” skriver Knud.
Sten Kaaløs ”for at danse med min elskede” finder sted på Frederiksberg i sen 60erne. Det er efterår og bladene falder af træerne. Han spankulerer ned ad Frederiksberg Allé. Målet er hans elskede, som han skal danse med. Han møder Fantomet, som prøver at blaffe sig til Afghanistan. Sten giver ham nogen penge til en bus og spankulerer videre. Alt imens digter han et digt, som han siger, bliver hans bedste nogensinde. Hans tanker flyver rundt: vinmarker, vindruer, vinstamperpiger, mon de er kildne under fødderne.” Han møder nogle skolebørn, han mener nogle af de store piger ligner eksotiske fugle. Han lader den ene øjensynligt tilfældige tanke efterfølge den anden. Han møder digteren Roger McGough, de snakker lidt, og han fortsætter. ”bladene grønnedes kattene fik killinger / uldne trøjer blev trævlet op for næsen af både / mænd og kvinder / sporvogne og busser fik flag på / solen rykkede ti lysår nærmere / tusinde vinduer blev lukket op samtidigt”, det er altså blevet forår. Hans elskede stiger ud af en bil. De kysser og hopper sammen tilbage, opad Frederiksberg Allé, hjem.
Da Sten møder Roger McGough, falder de hinanden om halsen og griner. Det er en meget uformel måde at hilse på. De har ikke en masse høfligheds barrierer, der holder dem tilbage.
I ”To mennesker mødes” ses det hele på afstand. Mødet mellem menneskene fortælles, uden vi får nogen idé om, hvad de føler. I ”for at danse med min elskede” befinder vi os på gadeplan. Vi får at vide, hvad han tænker og føler, når han møder en anden person. I Knuds fortælling skal de to mennesker, der mødes, igennem en procedure, der indebærer et løft på hatten, når de mødes. I digtet er det helt anderledes, der gør de bare, som det passer dem. Den væsentlige grund til dette er nok tiden. I 30erne ville det have virket decideret uhøfligt og mærkeligt hvis man havde mødtes, som Sten og Roger gør. Her havde man en uskreven lov, som sagde, at man skulle holde afstand og udføre disse procedure, som at løfte hatten eller give hånd. Begge tekster har en hurtigt fremadskridende handling. Digtet er skrevet fuldkommen uden tegnsætning. Her bevirker det, at man får en fornemmelse af, at Sten har meget travlt med at komme til at møde sin kæreste. Man fornemmer, at han har et mål, han skal nå! Romanuddraget har ikke noget konkret mål. Her er mødet en tilfældighed. Knud Sønderby filosoferer over, hvor tilfældige møder tit er, og hvor lidt der skal til, før man aldrig havde mødt en person, man lærte at kende.
Begge teksterne handler om at mødes, men de er skrevet på helt forskellig måde. Knud Sønderby filosoferer over temaet at mødes. Sten Kaaløs digt handler derimod om en mand med et mål: at møde sin elskede.
”Et Sted ryger to rundpuldede Hatte til Vejrs baaret af hver sin Arm, to Mennesker, der >>kender<< hinanden, - har berørt hinandens Cirkler engang i hvert Fald.” Når menneskene mødes, hilser de meget høfligt til hinanden. Et håndtryk og et løft på hatten, på afstand, ikke noget med at falde hinanden om halsen her. Sådan, formeldt og høfligt, var det kutyme at hilse på hinanden i 30erne. Mødet bliver beskrevet på afstand, og man får intet at vide om deres ansigtsudtryk, følelser eller udseende. Det eneste, der bliver oplyst, er, at to mænd, der øjensynligt kender hinanden, løfter hatten og hilser.
Knud fokuserer på tilfældigheder, når man skal møde andre mennesker. Her refererer han til Rudyard Kiplings ”The Thousandth Man", som fortæller om denne ene, ud af de tusinde, som vil være mere for en, end ens egen bror, og som den eneste af de tusind ikke vil fokusere på ens udsendende eller opførsel. ”Hvem ved, maaske gaar man her i Strømmen netop i dette Øjeblik forbi den rette uden at vide det” skriver Knud.
Sten Kaaløs ”for at danse med min elskede” finder sted på Frederiksberg i sen 60erne. Det er efterår og bladene falder af træerne. Han spankulerer ned ad Frederiksberg Allé. Målet er hans elskede, som han skal danse med. Han møder Fantomet, som prøver at blaffe sig til Afghanistan. Sten giver ham nogen penge til en bus og spankulerer videre. Alt imens digter han et digt, som han siger, bliver hans bedste nogensinde. Hans tanker flyver rundt: vinmarker, vindruer, vinstamperpiger, mon de er kildne under fødderne.” Han møder nogle skolebørn, han mener nogle af de store piger ligner eksotiske fugle. Han lader den ene øjensynligt tilfældige tanke efterfølge den anden. Han møder digteren Roger McGough, de snakker lidt, og han fortsætter. ”bladene grønnedes kattene fik killinger / uldne trøjer blev trævlet op for næsen af både / mænd og kvinder / sporvogne og busser fik flag på / solen rykkede ti lysår nærmere / tusinde vinduer blev lukket op samtidigt”, det er altså blevet forår. Hans elskede stiger ud af en bil. De kysser og hopper sammen tilbage, opad Frederiksberg Allé, hjem.
Da Sten møder Roger McGough, falder de hinanden om halsen og griner. Det er en meget uformel måde at hilse på. De har ikke en masse høfligheds barrierer, der holder dem tilbage.
I ”To mennesker mødes” ses det hele på afstand. Mødet mellem menneskene fortælles, uden vi får nogen idé om, hvad de føler. I ”for at danse med min elskede” befinder vi os på gadeplan. Vi får at vide, hvad han tænker og føler, når han møder en anden person. I Knuds fortælling skal de to mennesker, der mødes, igennem en procedure, der indebærer et løft på hatten, når de mødes. I digtet er det helt anderledes, der gør de bare, som det passer dem. Den væsentlige grund til dette er nok tiden. I 30erne ville det have virket decideret uhøfligt og mærkeligt hvis man havde mødtes, som Sten og Roger gør. Her havde man en uskreven lov, som sagde, at man skulle holde afstand og udføre disse procedure, som at løfte hatten eller give hånd. Begge tekster har en hurtigt fremadskridende handling. Digtet er skrevet fuldkommen uden tegnsætning. Her bevirker det, at man får en fornemmelse af, at Sten har meget travlt med at komme til at møde sin kæreste. Man fornemmer, at han har et mål, han skal nå! Romanuddraget har ikke noget konkret mål. Her er mødet en tilfældighed. Knud Sønderby filosoferer over, hvor tilfældige møder tit er, og hvor lidt der skal til, før man aldrig havde mødt en person, man lærte at kende.
Begge teksterne handler om at mødes, men de er skrevet på helt forskellig måde. Knud Sønderby filosoferer over temaet at mødes. Sten Kaaløs digt handler derimod om en mand med et mål: at møde sin elskede.
Opslag
