Lidt om: Natalia Gontcharova - ”Cyclist”


Maleriet ”Cyclist”, som er malet i 1913 af Natalia Gontcharova, forestiller en mand siddende, foroverbøjet på en cykel. Cyklen og manden er spejlet tre gange. I bunden ligger der, bag cyklen, noget, der kunne ligne brolægning. Over brolægningen, til venstre, ses en rist som dækker over et sort hul. Over den et dampende krus og en hånd der pejer mod højre. I den modsatte side er der en del af en høj hat. Både i for- og baggrund ses kyrilliske bogstaver.  


Forgrunden af billedet dannes af manden og cyklen, hvis tre spejlinger og bens rotation får ens tanker ledt hen på bevægelse fra højre mod venstre. Cyklens stel og mandens ben danner en trekantskomposition, som fører ens blik hen på det overdimensionerede tandhjul. Baggrunden er inddelt i tre felter, hvor det højre felt er inddelt i endnu tre felter. Risten, i venstre side, er rejst op fra planet, så den står lodret. Der er brugt brun- og blålige farver, men også sort. Den sorte farve, samt kontraster mellem fx. det blå og orange i venstre hjørne, giver maleriet kant.  
Maleriet, som er malet med olie på lærred, har kubistiske træk: Ristens brud med planet, bogstaverne og de forskellige vinkler og geometriske figurer manden er tegnet med. 
Cyklen og benenes dynamiske bevægelse er, som Marinetti udtrykker det i ”Futurismens Manifest,” typiske for den futuristiske stilart: ”Vi erklære, at verdens herlighed er blevet beriget med en ny skønhed: fartens skønhed.” Cyklisten, som godt kunne være en typisk arbejder, kører med fuld fart over brostenene. Disse sten kunne symbolisere det gamle, og cyklisten må kæmpe sig frem med dertilhørende rystelser. I hans ansigt ses koncentration og anstrengelse. Men ikke desto mindre skyder han en stort hastighed. Den høje hat i baggrund kan forståes som en henvisning til de højere klasser, som cyklisten bevæger sig væk fra. Mange futurister var selv kommunister og støttede revolutionen og kampen mod klasseforskel. Trekantskompositionen leder ens fokus ned på tandhjulet. Dette, og kæden, er tegnet overdimensioneret og meget klart. Det er typisk på denne måde at forherlige det maskinelle. Det er dette maskinelle, der fører vores mand væk fra den gamle tid ind i fremtiden.