Almen dannelse

Almen dannelse: ”Subst. –n, -r, -rne. Viden om forskellige vigtige emner som har almen interesse, fx historie, litteratur og samfundsforhold.”[1] Dette er betegnelsen for almendannelse ifølge Nudansk Ordbog. En betegnelse som stemmer overens med Christian Alnor´s, rektor for Middelfart Gymnasium og HF, dimissionstale fra år 2002. Ifølge Christian Alnor er gymnasiet med til at skabe de kompetencer og den dannelse man har brug for i livet, ikke kun på de videregående uddannelser, men også i andre situationer livet vil bringe os i. Gymnasiet lærer os hvordan vi skal være opmærksomme på, at vi skal kende til vores egne begrænsninger og idealer. Christian Alnor nævner i sin tale hvor vigtigt det er, at vi ikke kun tænker på vores eget lille miljø, men også resten af verden. Ved hjælp af vores stemmer kan vi skabe en forståelse for andre, og kan derved have indflydelse på vores samfund. Hvis vi, ifølge Christian Alnor, følger tre enkle regler for gymnasium og hf, vil vi have de byggesten der vil gøre os alment dannede: vi skal vide noget, vi skal kunne noget og vi skal være noget.

Men det er ikke kun gymnasiet og andre uddannelsesinstitutioner der kan give os en almen dannelse. Vores forældre, venner og omgivelser har også indflydelse på vores almene dannelse og hvad vi mener almen dannelse er. Gennem vores opdragelse lærer vi hvordan man skal behandle andre mennesker. Den almene dannelse er derfor ikke en generel ”hætte” man kan trække ned over folk. Hver person har sin egen individuelle dannelse, hvor de selv udvikler sig og danner holdninger og færdigheder.

     I gamle dage var det kun de rige der havde mulighed for at gå i skole, og altså blive dannede. I 1800-tallet mente man, at man kun kunne blive dannet i skolen, da dannelsen bestod af kultur og historie forståelse. Men i dag er dannelse er ikke kun for de rige. Selv de fattigste dannes i dagens Danmark. Dette skyldes ikke kun at alle har ret til skole, men også vores samfunds udvikling. Dannelse er ikke mere et privilegium men derimod en forventning. Der ligges meget mere vægt på individualitet og selvstændighed.

Personer fra hårde miljøer, for eksempel ghettoer, har en anderledes dannelse en for eksempel folk fra rige kommuner. Deres rollemodeller har en negativ indflydelse på dem og selve miljøet får også nogle af beboerne til at gøre ting, som mange mennesker finder forkert. Indbrud, overfald og røverier er en del af hverdagen for familierne i disse ghettoer. Børnene påvirkes af deres ældre søskende, der render rundt og laver ballade, og de vænnes på den måde til at det er ”normalt”. De unge går ofte rundt i grupper, blandt andet fordi de så føler sig stærkere. Men det fællesskab og sammenhold de får i disse grupper får dem til at føle sig stærkere. Men det er ikke kun i ghettoer der skabes fællesskaber. Mange gruppedannelser sker også grundet folks religion og race. Disse gruppedannelser sker ikke nødvendigvis medvilje. De sker ganske naturligt grundet folks værdier og holdninger. Alle ønsker at være en del af et fællesskab, men vil alligevel skille sig ud og være sin egen. Man er ikke længere tvunget ind i noget fællesskab og socialt niveau som man var i gamle dage. Bare fordi ens forældre ikke har nogen uddannelse betyder ikke at man ikke selv har mulighed for at få en høj akademisk uddannelse. I dagens Danmark er muligheden for at bryde de gamle sociale rammer store, og man har mulighed for selv at tegne sin egen fremtid. Men som Christian Alnor også nævner i sin dimissionstale, har vores uddannelse utrolig stor indflydelse på vores værdier og dannelse, og dermed de valg vi finder logiske at træffe. Man kan for eksempel tage udgangspunkt i Nærum Gymnasiums kerneværdier: højt til loftet, lærelyst og fællesskab. Her kan man tydeligt se hvilke værdier Nærum Gymnasium vægter højt med henblik på deres studerendes dannelse. Gennem elevernes uenigheder og forskelligheder skal de lære, ved hjælp af samtaler, at respektere andres holdninger, og kunne føre en fair debat. De skal lære af disse konflikter og derved blive dannede til at klare uenigheder i det virkelige liv. Eleverne bliver dannede gennem fællesskab. De lærer ikke kun af hinanden, men også af det fællesskab og sammenhold der dannes i gymnasiet. Forskellige personligheder og holdninger vil påvirke den enkeltes syn på verden, og muligvis påvirke personens egne værdier. [2]

Almendannelse har en utrolig vigtig indflydelse på vores forståelse af andre kulturer og respekt vores forskelle som mennesker. Den almene dannelse påvirkes af alt omkring os; vores forældre, venner og det miljø vi vokser op i. Almen dannelse er vores syn på verden og dens indhold, og denne dannelse bliver påvirket og dannet af den selvsamme omverden. Ikke bare vores tætte forbindelser så som vores forældre, venner og det miljø vi vokser op i, men også hele de ting vi ikke umiddelbart føler har nogen betydning for os, som for eksempel andre lande. Disse landes har også et syn på almen dannelse, som på et vist punkt også påvirker vores syn. Der er ikke nogen tjekliste eller præcist svar på hvad almen dannelse er, og det er ikke noget vi bare lærer fra den ene dag til den anden; det er en livslang rejse der hjælpes på vej af erfaringer og et åbent sind.



[1] Politikens Nudansk Ordbog, 1.oplag, 1999 Politikens Forlag A/S s. 45