Eksplosionen blev skrevet i 1882 af Henrik Cavling. Teksten beskriver den forfærdelige dag i maj 1882, hvor Donse Krudtværk sprang i luften. Den levende og fortællende skrivestil rørte læserne, og Henrik Cavlings tidligere karriere som skibsdreng blev hurtigt skiftet ud med et arbejde som journalist for den danske presse. [1]
Aldrig før havde man oplevet så detaljeret en beskrivelse af en her og nu oplevelse – derfor blev folk så grebet af hans skrivestil.
Cavling starter med at fortælle om hvor smukke omgivelserne er. Hvordan solens stråler kaster sig ned på den store bøgs krone, og det flotte engdrag og dammen ved det. Krudtværket beskriver han også som en del af dalens flotte udsmykning og en del af dens fred.[2] Alt beskrives så idyllisk, og er et eksempel på eftertidens periode Det moderne gennembrud. Hele denne beskrivelse er skrevet meget detaljeret, og med meget rolige ord. Dette gør, at man slapper af, og selv falder ind i den idylliske verden, og man føler tiden går meget langsomt. Da eksplosionen sker, ændres skrivestilen. Sætningerne bliver korte, ordene sørgeligere, og man kommer pludselig i en helt anden stemning. ”Øjne søger hans Datters lig. Det er den ene Pige. Paa Spidsen af en gammel Bøg, hvis Grene er afrevne, hænger nogle Pjalter af en Kjole, han kender dem, det er hendes.”[3] Man kan her tydeligt mærke Cavlings ændring af skrivestil.
Eksplosionen har krævet ofre, hvilket tog hårdt på det lokale samfund. Henrik Cavling inddragelse af pigens fader, og beskrivelsen af hans forsøg på at finde datterens lig må have påvirket mange af læserne, da dette er en situation de selv vil kunne risikere at komme ud for. Læseren begynder at tage sit liv til efterretning, for det går op for vedkommende, at livet ikke varer evigt. Ved dette mener jeg, at Henrik Cavling har opnået sit budskab; at få folk til at tænke over livet, og nyde hver en tid.
Eksplosionen er et meget godt eksempel på den periode, der opstod i 1880´erne. Danmark er under en stor vækst rent økonomisk, men også socialt og teknologisk. Industrialiseringen er i fuldt sving, og dette medfører store sociale kontraster. Dette inspirerer datidens forfattere, og de begynder at skrive om de sociale kontraster og sætter datidens problemer under debat. Ophavsmanden til disse ord er Georg Brandes. Han var ”hjernen” bag det moderne gennembrud, da han i 1871 holdte en tale, hvor han opfordrede den danske litteratur til at sætter samfundets problemer under debat. De emner han især ønskede omtalt var: ægteskab, kønsroller, ejendomsforhold, religion og samfundsforhold.[4]
En del af det moderne gennembrud kaldes for Naturalismen. Naturvidenskaben og den biologiske natur var en stor del af naturalismen. Man går op i den konkrete virkelighed, og begynder at opdage den store fysiske verden. Dette begynder at påvirke litteraturen. Forfatterne begynder at studere den virkelige verden, og undlader at skrive om overnaturlige ting. I stedet skrives om den barske virkelighed. De ønsker ikke at forskønne tingene, men informere deres læsere om, hvordan deres verden og samfund virkelig hænger sammen.[5] Dette præger Eksplosionen præg af. Henrik Cavling er ikke bange for at bruge stærke ord. Han ønsker ikke at forskønne episoden, men vil have, at folk skal vide hvordan det virkelig gik til, og hvordan det så ud.
Impressionismen spillede også en stor rolle under Det moderne gennembrud. Forfatterne ønskede at give læserne en fotografisk gengivelse af et øjebliksindtryk, og indeholdte ofte emner inden for arv og miljø. De ønskede at gengive indtrykkene så objektivt som muligt, så læserens selv havde mulighed for at fortolke teksten.[6] Også kunstretningen impressionisme var betydningsfuld. Man kunne kun tage sort-hvid billeder dengang, så farverne var meget betydningsfulde. Der var dog stor diskussion om, hvorvidt malerierne var færdige eller ej. Journalisterne mente malerierne bare var ”indtryk”, mens kunstnerne mente de var færdige. Men impressionismens kunst kan også relateres til litteraturen, da kunstnerne begyndte at male motiver fra deres hverdag. Dette kunne for eksempel være ting de mødte i byen og landlige omgivelser de drømte om. Ligeledes skrev datidens forfattere også om miljø, og ønskede at give en gengivelse af et sted skriftligt. Dette passer godt til ordet impression´s betydning, nemlig indtryk.[7]
Dette er også noget der træder tydeligt frem i Eksplosionen. Henrik Cavling forholder sig meget neutralt under fortællingen, og beretter kun som et øjenvidne. Han fortæller tingene meget objektivt, og man har selv mulighed for at danne sig følelser og indtryk. At fortællingen skrives i Jeg-form gør det bare mere personligt, da man kan sætte sig i personens sted.
Hvordan ting fremlægges bliver diskuteret meget i dag. Nyhedsmedierne sætter altid deres eget præg på historien, og ikke alle er opmærksomme på dette. Aviserne præger deres læsere i den ene eller anden retning, ved at ”farve” deres artikler. Avisen har en holdning, og denne ønsker de videreført. De bruger værdiladede ord, og bringer kun de historier de føler er vigtige. Det kan derfor være svært for læseren at gennemskue den egentlig sandhed. Det er meningen journalisten skal forholde sig subjektivt til tingene, og kun fortælle ud fra de facts man har.[8]
Men Eksplosionen er meget modsat medierne, da han er så impressionistisk inspireret. Han vil have folk skal kunne danne deres egen meninger, og ikke blive påvirket af andres holdninger.
[1] http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00180881
[2] Spalte 1
[3] Spalte 6
[4] Info fra gamle noter
[5] Viden fra opgave skrevet i 1g om Naturalismen
[6] http://www.e-poke.dk/bang_impression.asp
[7] http://da.wikipedia.org/wiki/Impressionismen
[8] http://www.turbulens.net/temaer/nyeoffentligheder/oversigt-nyeoffentligheder/rationalitetogjournalistiskraesonnemtimedieretpolitik/
Opslag
