Slædehunde og energiomsætning

Man har gennem et eksperiment observeret en gruppe canadiske slædehunde, og på disse hunde nedskrev man deres fødeoptagelse og kropsvægt gennem en periode på et år.

For at kunne snakke om forskellige fysiologiske og ernæringsmæssige forhold, set i forhold til dette pattedyr, må vi antage at den har samme forhold som os, hvilket også vil være oplagt at antage, da vi både genetisk set, og dermed også fysiologisk set, er meget lidt forskellige fra de fleste dyr inden for riget mamalia. (eksempelvis har vi kun en procentmæssig afvigelse fra chimpanser på ca. 3). Derfor kan denne antagelse accepteres, dog skal man selvfølgelig altid tage højde for at der er/kan være artsspecifikke afvigelser/tilpasninger. En anden information vi får er, at de observerede dyr er alle er hanner maskulinum. Grunden til at denne information er essentiel, er at havde de været af det andet køn, bedre kendt som hunner, femininum, kunne der være risiko for, at de var drægtige, hvilket kraftigt ville øge deres energibehov, og dermed deres fødeindtag.

                      Vi får også at vide at hundene ikke laver nogen fysisk aktivitet, og at de har ubegrænset adgang til mad. Det vil altså sige, at faktorer som megen fysisk aktivitet og lidt mad ikke spiller med i denne vurdering af dyres forhold for fødebehov. Og kigger man på figurerne, kan man se, at den eneste faktor som har reel indflydelse er den omgivende temperatur. Man kan sige, at fødeindtagelsen er omvendt proportional med temperaturen, forstået på den måde, at når det er koldt (samme vintermåneder som os, pga. samme breddegrad) spiser hunden mere for at isolere sin krop og for at generere mere varme, men dens vægt forøges dog ikke. Dette hænger sammen med hundens totale stofskifte, og diverse dertil afhængige faktorer.

Hundens basalstofskifte er konstant, dvs. det energibehov hunden har som minimum for at kunne overleve og vedligeholde sin krop og alle de basale fysiologiske forhold er opnået her. Alt det som der derudover kræves, kommes i den boks med den lyseblå farve. Men i dette tilfælde har vi ikke så meget at komme i kassen. Vi ved at de ikke er/kan være drægtige, de udfører ingen fysisk aktivitet (lade stakler), og selvom det ikke oplyses, må vi gå ud fra, at ingen af hundene har været syge, da dette ligesom drægtighed ville kræve en øget energiproduktion, så det eneste vi har tilbage til at komme i kassen, er reguleringen af kropstemperatur. Men det vi ser af resultaterne er, at denne faktor også har megen stor indvirkning på dyrets fødeindtag og dermed vægt.

 Hvis man først hører om et forsøg, involverende ubegrænsede mængder mad, ville det være logisk at antage, at dyrets vægt i forhold til tiden ville se ud som på fig.1, men dette vil vise sig ikke at være sandt.  Selv hvis man fjernede den faktor med temperatur (hvilket ville gøre boksen med ”ekstra” meget lille) ville kurven nærmere se ud som fig.2, dette skyldes de komplekse hormonelle indvirkninger på fødereguleringen.

Vi må antage, at den mængde føde de indtager i april og juni ligger nær deres basalstofskifte, da der her ikke skal reguleres meget på kropstemperaturen, og ud fra denne antagelse kan vi se, at fødeindtagelse målt i kJ, bliver tæt på fordoblet i de koldeste måneder (november, december), hvilket selvfølgelig skyldes, at hundene vil opretholde en tilpas varm kropstemperatur, og denne øgede varmedannelse kræver selvsagt energi. Måden dyrene her skaffer sig varme på, er ved små muskelsammentrækninger, som giver friktion og dermed varme. Ligesom når vi mennesker ryster af kulde. Det man dog også ser, er at de i de varmeste måneder, selvom de indtager lidt energi, stadig forøger deres vægt, vi kan så ikke sige om deres vægt er for lille i de andre måneder, eller om den er for høj i denne, men et bud kunne være, at fødeforbruget kontra fødebehovet er forskudt i disse måneder, således at dyret tager på i disse måneder.