Indtag af alkohol og den beruselse, der følger med, er i nogle lande ikke tilladt. Det skyldes, at der er forskellige kulturelle og religiøse indstillinger til alkoholpåvirkning. For eksempel er det ifølge Koranen ikke tilladt at indtage alkohol sandsynligvis fordi, man i beruset tilstand kan have svært ved at styre sin adfærd. I modsætning til de muslimske lande har man i Rusland en alkoholkultur, som er generelt accepterer indtag af f.eks. vodka. Der drikkes ofte større mængder spiritus ved festlige lejligheder, og Rusland har et af de største alkoholforbrug per indbygger i verden. I den vestlige verden, inklusiv Danmark, gøres der anstrengelser for at nedbringe forbruget af alkohol. For eksempel er det helt almindeligt at indtag af øl, vin og spiritusforbudt på arbejdspladser. Årsagen til ønsket om at nedbringe forbruget af alkohol er i den vestlige verden begrundet i de helbredsmæssige skader ved for stort alkoholindtag.
I gamle dage blev alkohol brugt som et bedøvelsesmiddel. Det var dog ikke optimalt til kirurgiske indgreb, fordi den koncentration af alkohol i blodet, der fjerner smerten totalt, er dødelig. Anvendelse af alkohol som bedøvelsesmiddel var derfor en balance mellem graden af fjernelse af smerter og risikoen for en dødelig dosis. I dag er alkohol som bedøvelsesmiddel erstattet af andre kemiske forbindelser.
Alkohol anvendes som desinfektionsmiddel, fordi alkoholen har en denaturerende virkning. Som nævnt, har alkohol en denaturerende effekt på fedtmembraner men også på proteiner. Denaturering betyder ændring af et stof, så det mister sine naturlige egenskaber. Fedtmembraner er livsvigtige for bl.a. mikroorganismer og på den måde kan man fjerne infektionsrisikoen ved f.eks. at tørre håndtag på toiletter af med alkohol. I mange sammenhænge er alkohol nu blevet erstattet af andre stoffer som er desinficerende.
Man skulle tro at alkohol er ved at være yt, da alkoholforbruget til konsumering og de tekniske anvendelser er på retur. Det forholder sig faktisk lige modsat. Man har i mange år vist, at alkohol kunne bruges som brændstof, men at det var for dyrt i forhold til benzin, som fremstilles ud fra olie. Afbrænding af fossile brændstoffer giver et større og større indhold af CO2 i atmosfæren, hvilket ser ud til at give en global opvarmning som følge af drivhuseffekten. Alkohol kan fremstilles ved gæringsprocesser med korn og andre planter i stedet for glukose. Der efterhånden et udbredt ønske om brændstoffer, som er det, man kalder CO2 neutrale. Det vil sige, at der optages CO2 når planterne dyrkes hvorefter den samme CO2 frigives, når planterne gæres og alkoholen brændes af. Oven i købet er stiger prisen på olie meget, så alkohol fremstillet ved gæring måske snart kan konkurrere med benzin.
Planter indeholder cellulose og andre polymere, som gær har svært ved at nedbryde. Den danske fabrik Novozymes udvikler og fremstiller enzymer til processer til omdannelse af plantemateriale til alkohol. Mange europæiske lande og USA fokuserer på udvikling af avancerede bioprocesser til fremstilling af alkohol som biobrændsel. Den danske regering har ikke givet et helt klart signal om satsning på biobrændsler, men Novozymes har i samarbejde med Dong Energy, Energistyrelsens energiforskningsprogram og Danmarks Tekniske Universitet fået etableret et pilotanlæg til fremstilling af ethanol via avancerede processer.
Opslag
