Boganmeldelse
Nobels testamente er skrevet af den kendte svenske krimiforfatter Liza Marklund. Bogen blev udgivet i Danmark i 2006, og har været en kæmpe succes siden da. Nobels testamente er den femte bog i en række af seks, og handler om journalisten Annika Bengtzon. Til en Nobelfest slipper en morder ind, og skyder Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring, samt hendes partner. Annika Bengtzon overværer mordet, og bliver politiets hovedvidne. Politiet pålægger hende tavshedspligt, og hun får orlov fra avisen hvor hun arbejder. Men Annika kan ikke holde sig fra sagen. Selv om hun møder meget modstand fra sin mand, begynder hun selv at efterforske mordet på Caroline von Behring. Jagten på en hyret lejemorder ”The Kitten” begynder, og det er ikke helt ufarligt for Annika og hendes familie.
Nobels testamente er delt op i tre dele, hver delt op i underkapitler navngivet med en dato. Dette understøtter den indre komposition, som er kronologisk. I selve kapitlerne springes der meget rundt i de forskellige steder. Der bliver kun ”gjort opmærksom” på dette ved et enkelt linjeskift.
Enkelte steder i bogen kommer der nogle breve adresseret til Andrietta Ahlsell, som var Alfred Nobels moder. Til at starte med giver de ingen mening, og man undres over hvorfor de er der, og først til sidst i bogen finder man ud af det.
Bogens er fortalt i 3.persons alvidende fortæller, der følger hovedpersonen Annika, altså en personfortæller. Historien er panoramisk fremstillet, og fortælleren fortæller ud fra en ydre synsvinkel. Man hører mest om personernes udseende og adfærd. Den eneste person hvis tanker man hører er Annikas. Hendes tanker får historien til at føles mere sandfærdig, og man kan nemt relatere den til ens eget liv og hvad man selv kender til fra hverdagen.
Historien er skrevet som en beretning, og der bliver sjældent brugt direkte tale. Indre monologer og fortællerkommentarer er der næsten ikke nogen af. Dette gør, at man får et meget objektivt billede af de forskellige personer, og selv kan danne sig en mening om dem.
Annika Bengtzon, som er bogens hovedperson, er en meget moderne kvinde. Hun er mor til to, har problemer i ægteskabet og stress med arbejdet. Hun er en meget samvittighedsfuld person, men dette står ikke i vejen for hendes arbejde og lyst til eventyr. Hun kan ikke lade være med at blande sig i tingene, og har en evne til altid at liste sig uden om problemerne. Annika er egentlig en spejling af lejemorderen ”The Kitten”. De er begge perfektionistiske, og har begge en stærk trang til at færdiggøre hvad de er startet på.De lyster begge efter eventyr og udfordringer, og har den samme udholdenhed. Man kan med andre ord sige, at Annika kunne have levet denne morders liv, hvis det ikke havde været for hendes forpligtelser til hendes familie og arbejde.[1]
Annikas mand er meget egoistisk. Han har svært ved at sætte Annikas behov lige så højt som sine egne. I starten af historien får han nyt arbejde, og dette tager alt hans tid. Hvis Annika beder ham om at hente børnene fra børnehaven, brokker han sig -og da han skal have besøg af nogle kollegaer, bliver han skuffet over Annikas valg af mad, og skælder hende ud. Annika er meget træt af dette, og indleder derfor en flirt med Bosse, som arbejder på en anden avis. Men det går op for Annika at hendes mand alligevel betyder meget for hende, og afbryder derfor flirten igen.
Igennem hele historien bliver der tilbragt meget tid i forskermiljøet, mere præcist på Karolinska Instituttet. Der bliver beskrevet hvor stressede forskerne er, og hvor meget de vil gøre for at føre deres egen forskning frem. De vil dræbe andre forskeres forsøgsdyr, ødelægge deres forsøg, og ja, måske er de også villige til at dræbe?
Et andet miljø, der bliver beskrevet meget, er den avis hvor Annika arbejder. De er stressede, og avisens nye chef hjælper ikke ligefrem på dette problem.
Sveriges smukke natur er også beskrevet utrolig meget. Derfor er der beskrivelser af de almindelig svenske byer, og deres huse: ”Huset lå der på sin hjørnegrund og lyste så gnistrende hvidt i formiddagssolen, hendes fine hus, hendes eget hus.(…)Af et hus der lå lige netop i dette kvarter at være, var det ikke specielt bemærkelsesværdigt, men det var flot og stilrent. (…)Der stod ingen opvoksede træer omkring huset, hvilket var lidt synd, men de forrige ejere havde plantet både frugttræer og små egetræer, så det skulle nok blive fint om nogle år.”[2] Dette er en beskrivelse af Annikas nye hus i en lille forstadsby. Man får ikke fortalt de direkte beskrivelser, men kan selv danne sig et billede.
Nobels Testamente indeholder alt det man kan forvente af en krimi. Liza Marklund´s skrivestil minder utrolig meget om den svenske forfatter Camilla Läckberg´s bøger. De foregår også i Sverige, og den svenske natur bliver beskrevet på samme måde. Derudover er bøgerne også delt op kapitelmæssigt på samme måde, og der er også indskudte breve i Camilla Läckberg´s bøger.
Krimigenren er noget man har kendt til i mange år, men en af de ting der har ændret sig igennem de seneste år er, at man ikke får alt serveret på et fad. Man skal selv regne nogle ting ud, og her kan de tilføjede breve også tilføjes som et eksempel. Hvad der kendetegner de sidste fem års skrivestil er, at de fjerner sig meget fra 1990´ernes stramme skrivemåde, hvilket Nobels Testamente også bærer præg af. Derudover er litteraturen også blevet meget mere international, hvilket Nobels Testamente også er, i form af at den er skrevet af en svensk forfatter.
Jeg synes Nobels Testamente var en utrolig god bog. Den var enormt fængende, og når du først var begyndt var den ikke til at slippe igen. Dog synes jeg, at den var svær at finde rundt i til tider, og dette trækker min bedømmelse ned. Men jeg vælger at give den 5 ud af 6 mulige kommenfrø [1] http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=744
[2] Nobels Testamente af Liza Marklund, 2.udgave, 2.oplag 2007 s.192
Opslag
