Nyhed: ”subst. –en, -er, -erne. 1.noget som ikke har været kendt før og som vil vække interesse, fx en begivenhed el. en vare…2.en meddelelse om noget som ikke har været hørt el. kendt før, og som vil vække interesse, fx i form af en avisartikel el. en radio- el. fjernsynsudsendelse.”[1] Dette er betegnelsen for en nyhed ifølge Nudansk Ordbog. Formidlingen af disse nyheder har ændret sig enormt gennem verdenshistorien. Den ældgamle metode, hvor nyhederne gik fra mund til mund, er i dag blevet udskiftet med massemedierne. Et begreb der blandt andet dækker over tv, radio og aviser. Men det er ikke kun formidlingen af nyheder der har ændret sig gennem tiden, også kravet til afsender og indholdet af nyheden har ændret sig.
Ifølge artiklen ”Nyhedsnarcissisterne kommer” af Noa Redington, er det i dag ikke kun det offentlige rum der uddeler nyheder, men også den almene borger. Ved hjælp af internettet er en ny tendens sprunget ud. Flere og flere blogs popper op på internettet og indholdet er utrolig varieret. Den almindelige borger har fået en trang til også at oplyse og diskutere. Dette kan være alt fra politiske emner til hvordan det går på ferien.
Ifølge ”Nyhedsnarcissisterne kommer” er den gamle nyhedsnarkoman, den altid nyhedsopdaterede borger, ved at blive erstattet af nyhedsnarcissisten. Her er der ikke tale om narcissistens manglende evne til at knytte bånd til andre mennesker, men derimod den evige trang til at sætte sig selv i fokus. I artiklen ”Nyhedsnarcissisterne kommer” skriver Noa Redington, at nyhedsnarcissisterne vil betyde nyhedernes død. Heri menes det, at når først der kommer rigtig gang i privatpersoners ”nyhedsproduktion”, vil interessen for nyheder fra de professionelle medier falde. Nyhedsnarcissisten vil sætte sig selv i fokus for nyhedsstrømmen og hungrer efter nyheder der angår personen selv.
Vi befinder os i dag i en meget dynamisk og hurtigudviklende tid, hvilket er kendetegnene ved senmoderniteten.[2] Vores liv er blevet et individuelt projekt, som vurderes efter graden af succes. Vi har vænnet os til altid at sætte jeg´et i centrum, hvilket muligvis også kan være grunden til, at vi nu også er begyndt at sætte os selv i centrum i forhold til nyheder. Det kan diskuteres hvorvidt dette er en egoistisk tankegang, eller om mennesket i dag bare har mere brug for at tænke på sig selv, end på fællesskabet. Det moderne menneske står over for mange konstante prøvelser og det tilstræber kun egne materielle fordele. Man kan her relatere til eksistentialismen, der er en filosofisk retning hvor individet er i centrum. Eksistentialismen er troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, gennem valg og handlinger. Meningen med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg vi træffer, og folk sætter derfor sig selv i fokus for at skabe en bedre tilværelse for sig selv. Når vi for eksempel vælger/ fravælger os en speciel avis, tager vi os også et, muligvis ubevidst, valg om hvilke nyheder vi mener, er vigtige. Det vi ser og læser påvirker os, og ud fra dette skaber vi vores identitet.
Hvis interessen en dag bliver større for de private blogs end nyhederne fra det offentlige rum, vil det nye medie næsten med sikkerhed påvirke os. Når vi selv går ind og bidrager til skabelsen af nyheder frasiger vi os det offentlige rums regler. Dokumentation, kildealsidighed og relevans vil ikke længere være i fokus. Man kunne dog også argumentere for, at ved at fjerne fokus fra netop disse effekter, vil det være nemmere for den enkelte borger at vælge og vrage i nyhederne. Nogle nyheder vil dog aldrig kunne dækkes af privatpersoner. Den almindelige borger har stadigvæk et behov for at vide hvad der sker ude i verden. Mange ønsker hellere den mere professionelle version af en nyhed end for eksempel en civilpersons udgave. Der er her tale om afsenders troværdighed. De faguddannede har også en stor fordel, i form af deres erfaringer, inden for håndteringen af for eksempel en nyhedsgivende begivenhed. Derudover har de også resurserne til at dække flere sider af samme sag, og kan dermed skabe en mere omfattende nyhed.
Man taler i dag om, at den gamle magt tredeling (den dømmende, lovgivende og udøvende) bør udvides til at indeholde et fjerde element; medierne. De har i vores højteknologiske samfund så stor indflydelse, at de i mange tilfælde bliver sat på lige fod med for eksempel forældres opdragelse. De forstår ofte at manipulere os på en sådan måde, at vi aldrig opfatter at vi er blevet påvirket. Nyhederne kan selv vælge hvilke begivenheder de vil dække og aviserne kan selv vælge hvilke historier de vil skrive om. Er man ikke opmærksom på mediernes indflydelse på en, kan det have katastrofale indflydelser. Især børn er modtagelige over for denne påvirkning. Nyhedsmediernes vigtigste opgave er at give en sand og alsidig skildring af livets virkelighed. Vores verden i dag indeholder mange grusomheder som det ikke er alle der burde se, men som sagt er det nyhedsmediernes opgave stadigvæk at dække disse hændelser. Der kunne derfor argumenteres for, at vi som forbrugere af disse nyheder, selv har et ansvar for at sortere i dem. Forældre behøver ikke nødvendigvis se nyhedsavisen, med for eksempel voldelige billeder af krigen i Irak, mens børnene ser med. Men det er ikke alle steder forældre har mulighed for at våge over sine børn. Flere og flere børn sidder dagligt og leger på internettet, hvor upassende nyheder nemt kan poppe op.
Formidlingen, samt opfattelsen, af nyheder har ændret sig markant gennem verdenshistorien. I dag bliver man konstant opdateret, blandt andet ved hjælp af internettet, mobiltelefoner samt fjernsynet. Men i dag er det ikke kun det offentlige rum der uddeler nyheder, også den almene borger har fået en trang til at oplyse og diskutere. Artiklen ”Nyhedsnarcissisterne kommer” mener, at mennesket i dag ønsker at sætte sig selv i fokus for nyhedsstrømmen, og inden for kort tid vil overtage de tidligere nyhedsnarkomaners plads. Dette vil, ifølge forfatteren bag ”Nyhedsnarcissisterne kommer” -Noa Redington, foregå primært over internettet. Men internettet er ikke det eneste sted der er taget i brug moderne nyhedsformidling. Gamle metoder, så som reklameskilte og aviser, bruges stadigvæk den dag i dag. Disse midler er dog ved at uddø grundet vores højteknologiske samfund, hvor nyhedsmodtageren ønsker at få nyhederne så nemt som muligt.
Opslag
