En parasit er et dyr, en plante eller en mikroorganisme som lever i, eller på et andet levende væsen og ernærer sig af dens vært. En typisk parasit i et dyr kunne være en bændelorm, som lever indvendigt, eller lopper som lever udvendigt, og af planter kunne man nævne misteltenen. Parasitter deles blandt planter op i halvsnyltere der tager vand, næringssalte og vitaminer fra værtsplanten, og helsnyltere der får al næring fra værtsplanten. Blandt dyr er de opdelt i endo- og ektoparasitter, som lever henholdsvis indeni og udenpå. Parasitter adskiller sig fra organismer, der lever i forhold som er symbiotiske eller kommensalistiske (den ene får en fordel uden at skade den anden). Mange parasitter har komplicerede livsforløb og flere værter igennem deres livscyklus. Den, vi skal kigge på, er ingen undtagelse. Den hedder Plogiorhynchus cylindraceus, og tilhører familien af fladorme, hvis latinske navn er Platyhelminthes, og som omfatter ca. 5600 arter. I parasittens første fase skal den leve inde i en stær, derefter skal den ud af stæren, via afføring, og ind i en bænkebider, som er mellemvært. Derfra skal den over i sit tredje stadie, som er tilbage i stæren, og for at komme dertil skal den spises af stæren, og det er dette værtsskifte, som har en ret speciel udviklingsmåde.
I det forsøg vi har resultater fra, observerede man bænkebidere som var blevet inficeret med parasitten, og bænkebidere som ikke var inficerede. Man undersøgte deres færden, i deres forsøgskammer. Bænkebidere består af flere familier af landlevende krebsdyr tilhørende isopoderne, som er den ”store” familie som også omfatter små krebsdyr i vand, eksempelvis tanglopper. Det er små, grå, ovale og fladtrykte dyr med leddelt rygskjold som lever på fugtige steder, i kældere, under sten og rådden bark, og det er netop disse leveforhold for bænkebideren som er interessante, set i forhold til parasitten og forsøget.
Det spændende man kan se ud fra resultaterne af observationen, er at parasitterne går ind og påvirker bænkebideren, sådan at den ændrer sit adfærdsmønster. Hvor den før instinktivt ville søge i ly, som er det skjulte, fugtige og mørke sted, befinder den sig nu oftere i det modsatte spekter. Nemlig ikke i skjul, ikke fugtigt og på lys baggrund. Alle disse tre faktorer er med til at få stæren til at opdage den, og dermed gøre den til et nemt bytte. Men det er netop denne udvikling parasitten ønsker, da den skal bruge dette værtsskifte.
Ser man situationen ud fra et evolutionsmæssigt sammenhæng, vil man straks se, at ud af de tre led i denne cyklus, om man vil kalde det, kan man dele de tre spillere ind i tre kategorier. Den er den som har fordel af det, parasitten, den som er neutral (eller har en lille fordel, pga. lettere tilgængelighed til mad); stæren, og endelig, den som har en klar ulempe ved dette, nemlig bænkebideren.
Starter vi med at kigge på stæren, vil der ikke her være noget selektionspres, vi får i hvert fald ikke at vide at parasitten skulle have nogen negativ effekt på sin vært, hvilket de sjældent har. Så umiddelbart må vi gå ud fra, at den ikke på længere sigt vil forandres pga. parasitten. Mere spændende bliver det, når vi kigger på de to andre. Bænkebideren og parasitten vil være i et evolutionært racerløb. Bænkebideren vil forsøge at mindske effekten fra parasitten, eller helt undslippe den hvis muligt. Og parasitten vil prøve at følge med i bænkebiderens forandring, og tilpasse sig dennes forsvarsmekanismer.
En mulig opståen for denne cyklus, og ændrede adfærd, kan forklares ved at parasitten i tidernes morgen, ikke har kunnet ændre på bænkebiderens adfærd, men bare ventet på at den eventuelt skulle blive spist af netop en stær, hvilket der må have været en meget lille sandsynlighed for, da bænkebidere lever i skjul. Der er så sket en mutation hos parasitten, som gør at denne nu kan ændre på bænkebiderens adfærd, og få den til at søge ud i det åbne, og dette til det bedre, da vil disse individer med den nye egenskab simpelthen have bedre overlevelsesmuligheder end de parasitter som ikke havde disse egenskaber. ”Survival of the fittest” (ikke ord fra Darwin, men fra en økonom, H. Spencer). Og fra det øjeblik mutationen, og senere selektionen indtraf, har der været selektionspres på bænkebideren, for at forandre sig, så på den måde har vi fået sat dette kapløb i gang, som muligvis, har ændret en betydelig del på begge arter.
Opslag
