En søejer ønsker at omdanne sin put-and-take sø om til et brug med krebs (Crustacea), og beder derfor om tilladelse til at slå de tilbageværende fisk ihjel med giften Rotenon. Rotenon er et organisk molekyle som hæmmer iltoptagelsen hos fisk, og denne falder i takt med tiden, efter Rotenon er tilsat vandet.
a)
Den, eller rettere de to processer som ses på figur 1, finder sted inde i cellerne på fiskene, og mere bestemt inde i mitokondrierne. Den første del af det er citronsyrecyklus eller Krebs’ cyklus, og anden del, som er interessant med hensyn til Rotenons virkemåde, er i respirationskæden. Det som Rotenon på den ene eller anden måde hæmmer, er coenzymerne FAD og NAD+ evne til at blive oxideret, og på denne måde frigiver de ikke energi til gendannelse af ATP. (Man kunne forestille sig, at Rotenon umuliggjorde elektronoverførslen fra de frie H+ til et af de to coenzymer, dette ville i så fald give mening). Og da alle disse processer er i et stort cyklus, bryder det hele så og sige sammen. Det vil sige, at al den ilt som fisken optager gennem sine gæller, ikke kan bruges, fordi de metaboliske processer går i stå, så man vil se en fisk hvori al dens hæmoglobin er mættet, men ikke er i stand til at aflevere det til de celler, som egentlig heller ikke har brug for det. Dette vil i sidste ende medføre død for fisken som følge af for lille eller ingen energidannelse, altså en energidannelse svarende til under dens hvilestofskifte.
b)
Figur 2 (ej vist, se opgavesæt på undervisningsministeriets hjemmeside) viser en grafisk afbildning af den relative iltoptagelse hos de undersøgte fisk som en afhængig faktor af tiden, vel og mærke efter stoffet Rotenon er tilsat søens (eller som i vores tilfælde, laboratoriets) vand. Det man så ser, er, at iltoptagelsen hos fiskene er som man ville forvente 100 (% formodentlig, eller fastlagt således at 100 er sat til normalværdien) og straks efter Rotenon tilsættes, falder iltoptagelsen eksponentielt. Og grunden til at iltoptagelsen falder hos fiskene skyldes ikke det man måske umiddelbart ville forvente, at der var forvoldt skade på de iltoptagende organer. Men dette er som sagt ikke tilfældet, derimod skyldes den faldende iltoptagelse at der ganske simpelt ikke kan optages mere ilt, al hæmoglobinet er mættet med ilt, pga. af Rotenons virkning som er beskrevet overfor.
c)
Før man ville kunne give tilladelse til brugen af Rotenon i søen, skulle man undersøge forskellige faktorer og virkninger.
- En af de vigtigste følger man skulle undersøge, var stoffets virkning på resten af livet i søen. Det er trods alt ikke kun aborrer (Perca fluviatilis) og skaller (Rutilus rutilus) som lever i søerne, men også en masse andre levende organismer som små krebsdyr, snegle, frøer, salamandere mm. Og dertil kommer lige så mange vandplanter. Og alle disse organismer laver respiration på samme måde som fisk og som os for den sags skyld. Så det ville være oplagt at tro, at Rotenon også i disse levende væsener ville gå ind og bremse respirationskæden, og på den måde ikke kun slå de udvalgte fisk ihjel, men at slå hele søens liv ihjel.
- Man skulle også undersøge Rotenons nedbrydningstid, således at giften ikke stadig er i søen, når de nyindkøbte krebs sættes ud.
- Derudover skulle man se på søens topografi, og se hvilke udstrømninger den har, altså om den ville føre giften med sig videre ved å eller bæk, således at det ville sprede sig fra punkt- til linieforurening, og også om det ville sive med ned til grundvandet.
- Man kunne også se på, om stoffet, eller dets henfaldsprodukt er skadeligt for mennesker. Og om det kunne give langvarige virkninger såsom arvelige forandringer (altså om stoffet er et mutagen), og det kunne medføre overfølsomhedsreaktioner eller om det lige frem kunne være kræftfremkaldene. Disse undersøgelser kunne også give ejeren af søen et praj, om han skulle tage beskyttelsestøj på når han hældte/smed det i søen.
Umiddelbart synes jeg det er en dum løsning at vælge, at forgifte al søens liv og mangfoldighed. Havde det været min fiskesø, ville jeg ha’ holdt en form for ”udsalg”, således at mange ville få gavn at de måske mange resterende fisk i søen, og så eventuelt føre et stort net gennem søen, eller lave en form for elektrofiskeri for at komme af med de sidste (især aborrer). (Dette ville dog også dræbe meget af søens liv, men ville ikke kunne blive ført videre i økosystemet.)
Opslag
